
Fra dansk lønpioner til europæisk aktør: Lessor Group bliver til Paychex Europe
Efter mere end 50 år med udvikling af løn- og HR-løsninger skifter Lessor Group nu navn til Paychex Europe. Navneskiftet markerer et nyt kapitel i en vækstrejse og transformation, hvor de danske aktiviteter er blevet kernen i en samlet europæisk organisation.

På fem år har virksomheden fordoblet antallet af medarbejdere og omsætningen, samtidig med at profitabiliteten er steget og organisationen har gennemgået en større transformation. Paychex Europe beskæftiger i dag mere end 500 medarbejdere på tværs af Danmark og Tyskland og leverer løsninger til over 80.000 virksomheder.
“Med navneskiftet markerer vi, at vi nu står samlet som Paychex Europe. Vi samler kræfterne på tværs af de europæiske markeder, men holder fast i de værdier, der har gjort os til en betroet partner i mere end 50 år: ansvarlighed, erfaring og driftssikkerhed. Vi bygger videre - ikke om,” siger Henrik Møller, CEO i Paychex Europe.
Hele medarbejderrejsen i fokus
Navneskiftet handler om mere end identitet. Det afspejler en udvikling, hvor HR og løn og workforce management ikke længere kan betragtes som isolerede funktioner.
“Virksomheders succes afhænger i stigende grad af, at de ser HR, løn og workforce management som en helhed og inddrager medarbejderne aktivt i processen. Når man arbejder integreret - fra rekruttering og onboarding til løn, udvikling og fastholdelse, kan virksomheder og medarbejdere sammen skabe stærkere resultater. Den rolle ønsker vi at spille som Paychex Europe,” understreger Henrik Møller.
Samtidig står virksomheder i de kommende år over for nye krav fra EU, blandt andet direktivet om løngennemsigtighed, der træder i kraft i 2026. Med kombinationen af løn- og HR-løsninger forbereder Paychex Europe allerede nu kunderne på at håndtere øgede krav til compliance, datasikkerhed og rapportering.
Navneskiftet medfører ingen i ændringer for eksisterende kunder. Produkterne LessorLøn, Emply, LessorWorkforce og Danløn fortsætter uændret med samme funktionalitet og brugervenlighed som tusindvis af danske virksomheder allerede benytter.
Nøgleord
Kontakter
Merete LastheinCorporate Communications Manager
Tlf:24290411mlasthein@lessor.dkBilleder

Om Paychex Europe
Paychex Europe leverer fleksible og integrerede løsninger inden for løn, HR og workforce management. I mere end 50 år har virksomheden hjulpet kunder og medarbejdere med at gøre daglige processer enklere. Med kombinationen af erfaring og innovation skaber Paychex Europe løsninger så virksomheder og medarbejdere kan lykkes sammen. Paychex Europe har kontorer i Danmark og Tyskland.
Følg pressemeddelelser fra Paychex Europe
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.