Jammerbugt i god dialog med erhvervslivet

Del

Jammerbugt Kommune fastholder flot placering i DI’s erhvervsundersøgelse

Peter Birkegaard, formand for DI Aalborgs bestyrelse
Peter Birkegaard, formand for DI Aalborgs bestyrelse DI

Jammerbugt Kommune holder fast i den stærke fremgang fra sidste år i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. Efter det store spring fra en 54. plads til nr. 31 i 2024, ligger kommunen nu som nr. 33 ud af 91 kommuner.
Særligt i kategorien Overordnet erhvervsvenlighed og dialog placerer Jammerbugt sig blandt landets bedste med en 19. plads. Virksomhederne vurderer dialogen med kommunen og formidlingen af vigtig information højt – et tegn på, at den tætte kontakt mellem kommune og erhvervsliv virker.
– Jammerbugt bevarer en flot placering, fordi der arbejdes strategisk med erhvervsområdet, og virksomhederne oplever reel inddragelse. Det giver resultater over tid, siger Peter Birkegaard, formand for DI Aalborgs bestyrelse.
Undersøgelsen viser dog også udfordringer. I kategorien Infrastruktur og energi ligger kommunen nr. 84. Også i Uddannelse og arbejdskraft (nr. 54) er der plads til forbedring – her peger virksomhederne bl.a. på, at kommunens indsats for at tiltrække og tilknytte internationale medarbejdere kan forbedres.
Til gengæld rykker Jammerbugt frem i Kommunal administration til en 30. plads. Her vurderes sagsbehandling og hensynet til erhvervslivet i planlægning overvejende positivt blandt de adspurgte virksomheder.
– Resultaterne viser styrker, vi skal bygge videre på, men også områder, der kræver handling. Hvis vi fokuserer på vigtige emner som mobilitet og arbejdskraft, er jeg sikker på, at Jammerbugt kan rykke endnu højere op, siger Peter Birkegaard.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025

DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.

7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher – blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service – har svaret på undersøgelsen.

Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.

91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Kontakter

Nis Peder Kolby, presserådgiver, tlf. 4032 3400, mail: NIPK@DI.DK

Henrik Marcher Larsen, seniorchefkonsulent, tlf. 4015 8858, mail: HEML@DI.DK

For yderligere information om DI Aalborg: Chefkonsulent Henrik Marcher Larsen Mail: heml@di.dk Tlf. 3377 3962 Mobil: 4015 8858 Sekretær Susanne Graversen Mail: sug@di.dk Tlf.: 3377 3372

Følg pressemeddelelser fra DI Aalborg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Aalborg

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye