Haveselskabet anbefaler: Efterårsplantning. Plant nu – ellers snyder du dig selv
3.9.2025 09:00:00 CEST | Haveselskabet | Pressemeddelelse
De fleste pakker haveredskaberne væk, når kalenderbladet viser efterår. Men det er en dårlig vane, lyder det fra Haveselskabet. For det er faktisk nu, og ikke i foråret, at haven er stærkest, og forudsætningerne derude er de bedste for både planter og pengepung. Det er meget mere bæredygtigt og klimavenligt at plante lige nu.

Efteråret har ry for at være sæsonafslutning i haven. Tid til at pakke ned og gøre klar til vinterdvale. Men i virkeligheden forholder det sig stik modsat: Efteråret er startskuddet på en ny sæson. September og oktober er de måneder, hvor stauder, buske og træer har de allerbedste chancer for at slå rod – bogstavelig talt.
”Efterårsplantning er supergodt for planterne, supergodt for naturens ressourcer og supergodt for os haveejere. Du gør dig selv en stor tjeneste ved at gå i haven i efteråret,” siger Charlotte Garby, direktør i Haveselskabet.

Slut med at sende vandkanden på overarbejdet
Haveselskabet er en landsdækkende forening for haveejere, som gennem årtier har klædt danskerne på med nyeste viden og faglig rådgivning om haven. Og der er ingen tvivl, lyder det fra direktøren:
”I foråret skal vandkanden på overarbejde, hvis vi planter nyt. I efteråret klarer naturen det meste selv,” forklarer hun.
Når jorden er fugtig, og temperaturen stadig er lun, kan rødderne nå at etablere sig, før vinteren sætter ind. Og resultatet? Planter, der står stærkere, er mere robuste og bedre kan modstå de tørkeperioder og store udsving i vejret, vi med stor sandsynlighed kommer til at se flere af i fremtiden.
”Når planterne går ind i efteråret, har de sat væksten af nye skud og blomster på pause. I stedet bruger de kræfterne på rødder – og det giver langt mere modstandsdygtige planter,” siger Charlotte Garby. Så det er nu, at du skal til at planlægge, hvordan din have skal se ud til næste år.

Vælg sunde planter
Med de rigtige planter tilpasset din jord får du langt større succes. Og dér kan havecentrene hjælpe, anbefaler Haveselskabet. For når vi har sandet jord og meget sol i haven, men vælger planter som trives bedst i våd jord og skyggefulde områder, sender vi igen både vandkanden og pengepungen på overarbejde, fordi planterne skal have meget hjælp til at klare sig – og måske alligevel ender med at bukke under. Haveselskabet kalder det ”plant efter din jordtype”.
”Det er vigtigt at vælge planter, der passer til netop din have. De lokale havecentre har stor viden om, hvilken planter, der trives hvor. Det er afgørende, hvis du både vil spare på vandingen og pengene,” siger Charlotte Garby.
Den anden søndag i september inviterer havecentre over hele landet til Havens Dag, i år med temaet Plant om efteråret. Her kan haveejere hente både inspiration og viden om, hvordan efterårssæsonen bliver til en grøn investering i fremtiden.

”Vi skal vænne os af med at lukke haven ned i september. Tværtimod er det nu, du kan få de største haveoplevelser og de mest robuste planter. Jeg er selv blevet overrasket over, hvor stor forskel det har gjort i min egen have, at jeg har plantet i efteråret. Det er muligt, at meget ser ud til at visne ned, men du bliver rigeligt belønnet til foråret, når planterne er store og stærke,” siger Charlotte Garby.
Fakta: Derfor er efteråret det perfekte plantetidspunkt
Haveselskabet anbefaler at plante i efteråret, fordi:
- Varm, fugtig jord giver rødderne optimale vilkår
- Planterne kræver langt mindre vanding end i foråret
- Stauder, buske og træer etablerer sig bedre – og bliver mere robuste
- Får du den rette rådgivning, vælger du planter, der passer til præcis din have
Nøgleord
Kontakter
Bente Yde EnertPresse- og kommunikationschef
Tlf:40 40 24 20be@haveselskabet.dkBilleder






Om Haveselskabet
Haveselskabet er en almennyttig, non-profit forening, hvor over 25.000 entusiastiske og haveglade medlemmer inspirerer hinanden til at få endnu større glæde af haven.
Haveselskabet udgiver Danmarks bedste havemagasin "HAVEN", som vores medlemmer modtager 8 gange om året. "Haven" kan ikke købes i løssalg i butikkerne.
Gennem Haveselskabets Rådgivning har medlemmerne gratis adgang til landets dygtigste haveeksperter.
Haveselskabets lokale afdelinger arrangerer hvert år over 1.000 havearrangementer og Åbne Haver i hele landet.
Læs mere på https://haveselskabet.dk
Følg pressemeddelelser fra Haveselskabet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haveselskabet
Årets største havetrend: Haven som fristed i en travl verden30.7.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Haveselskabet sender en sommeropfordring til danskerne: Gå i haven 10 minutter om dagen – det kan være det lille svar på nogle af de store spørgsmål
Haveselskabets bedste råd til at gøre haven ferieklar9.7.2026 16:39:25 CEST | Pressemeddelelse
Vi ved godt, at du vil komme til at savne din have, mens du er væk – eller måske ikke? Uagtet hvilken havetype du er, får du her et par gode råd fra Haveselskabet til at passe godt på din have, mens den er ”alene hjemme” i sommerferien.
Haveselskabet anbefaler: Lad græsset blive gult25.6.2026 11:58:03 CEST | Pressemeddelelse
Weekenden står på rekordvarmt vejr, og det kommer din have også til at mærke. Gult græs og blomster, der hænger med hovedet. Her er Haveselskabets bedste råd til at hjælpe haven gennem hedebølgen.
Smid gammel anbefaling på kompostbunken16.6.2026 13:09:44 CEST | Pressemeddelelse
Drop gammelt haveråd og vent med at klippe hækken, til fuglene er fløjet fra reden, lyder det fra Haveselskabet.
Glem alt om bekæmpelsesmiddel: Haveselskabet har et andet råd mod buksbomhalvmøllets ødelæggelser9.6.2026 10:41:42 CEST | Pressemeddelelse
En dugfrisk survey blandt Haveselskabets medlemmer viser, at buksbomhalvmøllets aggressive larve er identificeret i mindst 80 af landets 98 kommuner. Bekæmpelse kan ikke betale sig, lyder det fra Haveselskabet, som anbefaler haveejerne at erstatte buksbom med alternative planter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum