Danske Regioner: Giv direkte adgang til fysioterapi med tilskud
2.9.2025 12:05:02 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Det bør ikke være nødvendigt, at man først skal forbi egen læge for at blive henvist til en fysioterapeut, mener Danske Regioner. Danskerne bør i stedet have direkte adgang til almen fysioterapi med tilskud.
Hvert år får over 400.000 danskere tilskud til behandling hos en fysioterapeut. Hver gang kræver det en henvisning fra deres egen læge.
Men sådan behøver det ikke være, mener Danske Regioner. Regionerne bakker op om at give borgerne i hele landet direkte adgang til fysioterapi. Det vil gøre det nemmere og hurtigere for dem at få den hjælp, de har brug for.
Samtidig giver sundhedsreformen netop nu god anledning til at overveje, hvilke sundhedsopgaver der bedst kan løses af hvilke faggrupper, siger Lars Gaardhøj, der er formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg.
”I arbejdet med reformen er vi i dialog med PLO og andre aktører om, hvor og hvordan vi bedst løser opgaverne til gavn for borgerne. Fysioterapi er et godt eksempel, hvor vi gør systemet nemmere for borgerne ved, at de ikke skal forbi deres egen læge først. Samtidig kan det frigøre noget tid for de praktiserende læger, som i forvejen har meget at se til,” siger Lars Gaardhøj.
Støtter op om det nære sundhedsvæsen
Christoffer Buster Reinhardt, der er formand for Danske Regioners udvalg for det nære sundhedsvæsen, hæfter sig også ved, at direkte adgang til fysioterapi vil støtte udviklingen i det nære sundhedsvæsen.
Han har gennem udvalget for det nære sundhedsvæsen brugt meget tid på at arbejde for direkte adgang til fysioterapi. Med direkte adgang vil man både spare tid for patienterne, og samtidig giver det fysioterapeuterne et større ansvar for at vurdere borgernes behov.
”Vi er helt trygge ved, at borgere og fysioterapeuter er de rigtige til vurdere behovet for behandling. Og når vi udvikler det nære sundhedsvæsen, skal vi finde den måde, vi bedst benytter os af dygtige faggrupper. Vi skal altid bruge patienternes tid klogt. Ved at åbne for direkte adgang til fysioterapeuterne øger vi tilgængeligheden, så borgerne kan gå direkte til den mest relevante behandler,” siger Christoffer Buster Reinhardt.
Pilotprojekt skal give erfaringer
En national implementering skal blandt andet bygge på de resultater og erfaringer, man netop nu gør sig i et pilotprojekt i Region Sjælland. Her har borgerne med muskel- og skeletlidelser siden marts i år kunnet få behandling med tilskud hos en fysioterapeut uden at skulle forbi deres egen læge først.
Hvis kravet om henvisning skal udgå helt generelt, er der brug for at ændre bekendtgørelsen på området. Derudover vil der være behov for at ændre den nuværende overenskomst mellem Danske Fysioterapeuter og Danske Regioner.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Billeder
Links
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Nyt tilbud skal hjælpe børn og unge med angst og depression hurtigere8.10.2026 16:48:53 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge med angst og depression skal fremover have hurtigere adgang til hjælp. Med en ny behandlingsret får unge ret til behandling inden for 30 dage, men regionerne overtager samtidig en venteliste på over 5.000 unge.
Danske Regioner efter kritik: Demensområdet skal tænkes forfra5.10.2026 13:40:49 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange venter for længe på at blive udredt for demens. 84 procent med mistanke om demens er i løbet af de seneste år ikke blevet udredt inden for udredningsretten på 30 dage, viser Rigsrevisionens netop udsendte rapport.
Danske Regioner: Kræftpatienternes rettigheder er fundamentale23.9.2026 17:18:23 CEST | Pressemeddelelse
Overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter er afgørende. - Alle overskridelser skal selvfølgelig indberettes til Sundhedsstyrelsen, siger formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt.
Rekordmange besøgte Åbent Hospital 20266.9.2026 17:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Søndag afholdt de fem regioner Åbent Hospital på 25 hospitaler, hospitalsbyggerier, ambulancebaser og andre sundhedstilbud landet rundt. 2026 blev et tilløbsstykke, som slog deltagerrekord med 21.398 deltagere.
Kom til Åbent Hospital på søndag d. 6. september2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grib chancen. På søndag inviterer regionerne alle nysgerrige indenfor på en række hospitaler landet rundt. Velkommen til en unik dag med læring og sjove aktiviteter i dit sundhedsvæsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
