Klassisk Lytteklub
3.9.2025 09:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til en ny sæson i Klassisk Lytteklub. Her lytter vi til klassisk musik og deler oplevelsen med hinanden. Vi mødes første gang fredag den 26. september kl. 13.00-14.30.

Klassisk musik taler til krop, hjerte og hjerne. I lytteklubben får du mulighed for at lytte til musikken og dele dine oplevelser sammen med andre lyttere, der er interesseret i klassisk musik. Du får også en kort introduktion til komponist og værk.
Vi mødes tre fredage i efteråret.
26. september kl. 13.00-14.30:
Jacob Gade: Tango Jalousie (100-års jubilæum)
Tango Jalousie regnes for det mest spillede danske musikværk rundt i verden. Værket er en tango, der blev skrevet som ledsagelse til en stumfilm i 1925.
24. oktober kl. 13.00-14.30:
Ottorino Respighi: Roms fontæner & Roms pinjer
Respighi er en italiensk komponist. Han er hovedsagelig kendt for Roms fontæner, Roms pinjer. De forskellige satser beskriver kvarterer og stemninger i ’den evige stad’ fra solopgang til solnedgang.
21. november kl. 13.00-14.30:
Rued Langgaard: Sfærernes Musik
Med flimrende, stemningsfulde klange og et dragende fjernorkester – udover det store orkester på scenen – skaber Langgaard en helt unik følelse af både tid og rum, som smelter sammen i en nærmest oversanselig oplevelse.
Klassisk Lytteklub mødes i Salen på Næstved Bibliotek. Det er gratis at deltage. Tilmelding til hele sæsonen foretages via www.naesbib.dk
Nøgleord
Kontakter
Jens Kryger NielsenBibliotekar
Tlf:55884136jknie@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Ny omgang 'Bøger og Bolognese' i Glumsø7.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Café Rejseladen i Glumsø og Næstved Bibliotek byder endnu engang lokale børnefamilier velkommen til to hyggelige aftener med 'Bøger og Bolognese' i efteråret.
Klassisk Lytteklub4.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du glad for klassisk musik, og har du lyst til at dele interessen med andre? Så er du velkommen i Klassisk Lytteklub på Næstved Bibliotek. Vi mødes første gang fredag den 25. september kl. 13.00-14.30.
Danmarks første kvindelige kriminalbetjent3.9.2026 08:34:27 CEST | Pressemeddelelse
Ellen Jensen-Saltø blev i 1920 Danmarks første kvindelige kriminalbetjent. Forfatter Frode Z. Olsen fortæller hendes historie torsdag den 24. september kl. 19.00-21.00 på Fuglebjerg Bibliotek.
Grøn Samtalesalon2.9.2026 11:12:55 CEST | Pressemeddelelse
Tag frøene – og fællesskabet – i egne hænder, når der er Grøn Samtalesalon på Næstved Bibliotek onsdag den 23. september kl. 17.00-20.00.
Forfattertalk med Deniz Kiy på Næstved Bibliotek31.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 17. september kl. 19:00 – 20:30 kan du opleve det nye litterære stjerneskud Deniz Kiy, når han i samtale med en af bibliotekets kulturformidlere dykker ned i sit forfatterskab med afsæt i debutromanen Blokkene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum