Gode ting tager tid: Fjernvarmen er endelig nået til boligforeningen AB Stevnstrup
2.9.2025 11:06:30 CEST | Verdo Energi og Forsyning | Pressemeddelelse
Verdo Varme er i fuld gang med udrulningen af fjernvarme i Stevnstrup. Nu er turen kommet til Lis og Steen Knudsen og resten af andelsboligforeningen AB Stevnstrup, der dermed kan kvitte deres gamle gasfyr.

29 husstande i AB Stevnstrup er ved at blive koblet på fjernvarmenettet. Dermed er endnu en milepæl nået i Verdo’s udrulning af fjernvarme i Stevnstrup, hvor i alt 178 husstande allerede er tilsluttet.
For AB Stevnstrup bliver tilslutningen også et højdepunkt efter flere års ventetid på fjernvarmeprojektets ankomst til Løvetandsvej. AB Stevnstrup valgte således i 2023 at tage imod Verdo’s tilbud om fjernvarme, da deres gasfyr nærmede sig slutningen af deres levetid. Beslutningen blev understøttet af en fælles opsparing i foreningen til formålet og grundig information om projektet fra Verdo.
”Alle vores gasfyr er 18 år og stod foran dyre reparationer. Derfor var der heller ingen tvivl på vores generalforsamling, da vi skulle træffe beslutningen om fjernvarme,” fortæller Steen Knudsen, der sidder som bestyrelsesmedlem i foreningen.
Han fortæller, at de især ser frem til en lettere hverdag og de økonomiske fordele med fjernvarme:
”Det er nemt og kræver minimal vedligeholdelse i hverdagen. Samtidig vil det give os lavere varmeudgifter på sigt og større driftssikkerhed nu og her,” siger Steen Knudsen, der længe har set frem til denne tid, hvor maskinerne nu også kan ses i kvarteret – og ikke kun høres. Steen Knudsen understreger dog, at han og de øvrige beboere ikke har mistet tålmodigheden undervejs.
”Gode ting tager tid og er værd at vente på,” siger han og tilføjer, at AB Stevnstrup hele vejen igennem har oplevet et godt samarbejde med både Verdo og entreprenøren, hvor de løbende er blevet involveret og informeret om fremdriften i projektet.
”Det har gjort os meget fortrøstningsfulde,” slutter Steen Knudsen.
Tilslutningen af AB Stevnstrup giver projektet et ekstra skub
Hos Verdo ser man også frem til at lukke yderligere 29 nye boliger ind i varmen.
”Vi er rigtig glade for opbakningen i byen til fjernvarme, og det er naturligvis glædeligt, når projektet og arbejdet med den grønne omstilling får et ekstra stort ryk frem i forbindelse med en tilslutning af denne størrelse,” siger afdelingsleder Thomas Vels fra Verdo Varme.
Fakta om fjernvarme-udrulningen i Stevntrup
- Stevnstrup har godt 1.100 husstande. 577 af disse husstande har i dag tilkendegivet, at de ønsker fjernvarme.
- Boligforeningen AB Stevnstrup er i de her uger ved at blive koblet på fjernvarmenettet.
Kontakter
Bjørn OlsenLeder, Kommunikation
Tlf:+45 24 69 14 13bjol@verdo.comBilleder

Om Verdo Energi og Forsyning
Verdo Energi og Forsyning er en forbrugerejet forsyningsvirksomhed, der består af selskaberne:
- Verdo Varme og Verdo Varme Herning, som forsyner mere end 77.000 kunder i Randers og Herning med fjernvarme.
- Verdo Vand som årligt indvinder ca. 2,5 mio. m3 vand og dækker ca. 50 procent af vandforsyningen i Randers Kommune.
- Verdo Produktion, som producerer varme til varmekunder og strøm til elbørsen fra kraftvarmeværket i Randers.
- EL-NET Kongerslev, som leverer strøm til ca. 900 kunder i Kongerslev.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Tag hele familien med til indvielse af Vilstrup Skov10.9.2026 08:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 20. september inviterer Verdo, Naturstyrelsen og Randers Kommune til officiel indvielse af den nye Vilstrup Skov syd for Randers. Her kan hele familien plante skovens første træer, få et sjældent kig indenfor på Vilstrup Vandværk og opleve biolog og dyreekspert Anders Kofoed. Det hele er gratis – og der er pølser og sodavand til alle.
Verdo opfører stort batterianlæg på havnen i Randers8.9.2026 11:13:47 CEST | Pressemeddelelse
Verdo etablerer et stort batterianlæg på havnen i Randers, der skal integreres direkte med kraftvarmeværket. Batteriet på 10 MW vil blive blandt de største i Østjylland og skal både understøtte landets elnet, som er presset af den øgede elektrificering af samfundet, og sikre stabil fjernvarme til kunderne i tilfælde af en strømafbrydelse.
Verdo opfører stort batterianlæg på havnen i Randers8.9.2026 11:10:01 CEST | Pressemeddelelse
Verdo etablerer et stort batterianlæg på havnen i Randers, der skal integreres direkte med kraftvarmeværket. Batteriet på 10 MW vil blive blandt de største i Østjylland og skal både understøtte landets elnet, som er presset af den øgede elektrificering af samfundet, og sikre stabil fjernvarme til kunderne i tilfælde af en strømafbrydelse.
Verdo godkender plan for rent drikkevand og forsyningssikkerhed6.7.2026 09:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Vandforsyningen i Randers står overfor en massiv opgradering, der skal sikre rent vand til randrusianerne de næste 100 år frem. Nye vandværker og kildepladser er på vej.
Kraftvarmeværk bliver omdrejningspunkt for ny Tech-linje på Randers Statsskole26.5.2026 10:00:31 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Verdo og Randers Statsskole giver fremover gymnasieelever mulighed for at blive undervist i emner med udgangspunkt i kraftvarmeværket på Randers Havn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum