Tag cyklen med og oplev indvielsen af Danmarks første BikePod
Torsdag 11. september er der indvielse af en helt ny type cykelparkering på Odder Station. Midttrafik og Odder Kommune står bag arrangementet, hvor borgmester Lone Jacobi ”klipper” snoren kl. 10. Danmarks første BikePod skal få flere til at kombinere cykel og kollektiv trafik. Den vil stå på Odder Station i et par måneder, inden den skal videre til andre byer i Region Midtjylland.

En helt almindelig shippingcontainer er blevet forvandlet til en stilfuld urban cykelstation beklædt med cortenstål og smart funktionel cykelindretning.
Torsdag den 11. september lander den på Odder Station, hvor borgmester Lone Jacobi og Midttrafiks direktør vil indvie den sammen med de fremmødte. Til indvielsen er der mulighed for at høre taler, se og prøve Danmarks første BikePod, drikke en kop kaffe m.m. og få en rundvisning i de mange nye tiltag på Odder Station.
Odder er første stop på Midttrafiks BikePod-turne
Midttrafik står bag udviklingen af Danmarks første BikePod, som er en helt ny type cykelparkering, der skal få flere til at kombinere cykel og kollektiv trafik ved at levere på vigtige parametre som tryghed, sikkerhed og komfort.
Den har en unik indretning med:
- Overdækning og indvendig belysning 24/7
- Solceller, der gør den 100 procent drevet af solenergi
- Plads til nye typer cykler som fx ladcykler
- Nye låsetyper, der giver ekstra sikkerhed og mulighed for fastlåsning
- Videoovervågning
- Realtidsskærm viser de næste afgange med bus, tog eller letbane
Midttrafiks BikePod er både mobil og fleksibel og skal på turné rundt i midtjyske byer.
Første stop er Odder Station. Her vil den stå i et par måneder, hvorefter den flytter videre til Holstebro Station.
BikePod er en del af EU-projektet MOVE
Midttrafik tester BikePod som et tiltag i EU-projektet MOVE.
EU-projektet MOVE er et nordisk projekt med 12 partnere fra Sverige, Norge og Danmark, der samarbejder om at fremme bæredygtige transportvaner. Det er ledet af Region Midtjylland.
MOVE-projektet er støttet af EU-programmet Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak.
Program for indvielse 11. september:
Kl. 10.00 Taler ved borgmester Lone Jacobi og Midttrafiks direktør Lars Berg
Kl. 10.10 Borgmester Lone Jacobi klipper snoren
Kl. 10.15 Servering af kaffe, frugt, saft og müslibarer
Kl. 10.30 Rundvisning på Odder Station, hvor der er lavet tiltag, der skal gøre det nemmere, sjovere og mere bekvemt at tage den kollektive trafik
Kl. 11.00 Tak for i dag
Programmet er i cirka tider.
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Kollektiv trafik holder stort set prisen i 20263.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste kunder kan rejse med Midttrafik til samme pris fra 18. januar 2026, hvor billetpriserne på den kollektive trafik i hele landet bliver justeret. Midttrafiks bestyrelse har besluttet at holde priserne i ro. Derfor er der kun stigninger på dagsbilletter og pendlerkort (4 og 5 zoner) i sigte for de kunder, der vælger at rejse med bus, tog (Midtjyske Jernbaner) og letbane i Midttrafiks område.
Billige busbilletter til unge mellem 16 og 26 år1.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. december kan alle unge mellem 16 og 26 år købe en ViborgUNG billet for 210 kr. og rejse frit med Midttrafiks busser i hele Viborg Kommune i 30 dage. Viborg Kommune og Region Midtjylland står bag forsøget, der skal få flere unge til at rejse bæredygtigt med kollektiv trafik.
Høj kundetilfredshed i Midttrafiks flextrafik27.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En kundetilfredshedsundersøgelse for første halvår 2025 viser fortsat høj tilfredshed med de fem kørselsordninger inden for Midttrafiks flextrafik: Flextur, plustur, flexbus, handicapkørsel og kommunal kørsel. Særligt kundernes villighed til at anbefale flextrafik til andre er steget.
Bussen kører, når der er brug for den26.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bus på bestilling er et godt og fleksibelt alternativ, når efterspørgslen er lille. I Kibæk og Sdr. Felding kan borgerne bestille en busafgang på tidspunkter, hvor rute 81 ikke kører. Flexbussen kører efter en fast køreplan, der kun bliver aktiveret efter behov. Kunderne rejser til samme pris og bruger de samme billetter som i en almindelig bus.
Ekstra afgange på Letbanen er populære hos kunderne24.11.2025 10:06:06 CET | Pressemeddelelse
Flere letbaneafgange om aftenen har medført op til 60 procent flere kunder om aftenen i tredje kvartal sammenlignet med samme periode sidste år. Midttrafik indsatte ekstra aftenafgange i juni på både Odder- og Grenaastrækningen for at gøre det mere attraktivt at vælge Letbanen som transport til fritidsaktiviteter og sociale arrangementer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum