Ida Sofie Jensen stopper efter 20 år som koncernchef i Lif
2.9.2025 09:16:33 CEST | Lif Lægemiddelindustriforeningen | Pressemeddelelse
Efter en imponerende karriere i spidsen for den forskende lægemiddelindustri, er bestyrelsen i Lif, Lægemiddelindustriforeningen, og koncernchef Ida Sofie Jensen blevet enige om, at hun stopper som koncernchef i Lif med udgangen af september.

Med 20 succesrige år på posten træder Ida Sofie Jensen af som koncernchef i Lif med udgangen af september. Det sker som led i den naturlige dialog om succession mellem Ida Sofie Jensen og bestyrelsen og efter fælles aftale.
”Ida Sofie har som koncernchef i Lif i to årtier leveret imponerende resultater til Lifs medlemskreds. En ansvarlig bestyrelse har imidlertid løbende drøftelser med sin øverste direktør om fremtiden for foreningens ledelse. De samtaler har vi haft med Ida Sofie Jensen igennem et længere stykke tid, og nu er vi blevet enige om, at tiden er moden til et skifte. Derfor har vi lavet en aftale, der betyder, at Ida Sofie træder tilbage med udgangen af september,” siger Anders Thelborg, forperson i Lif’s bestyrelse og General Manager i Bristol Myers Squibb Denmark, og fortsætter:
”Ida Sofie har leveret en enestående indsats. Hun har om nogen været med til at sætte life science-industrien på dagsordenen i Danmark og har insisteret på, at lægemiddelindustrien er en uomgængelig del af udviklingen af et moderne sundhedsvæsen – en medspiller, der hører naturligt til i samarbejdet og samspillet med offentlige aktører. Hun har udviklet Lif fra en lille forening til at være en central og respekteret aktør inden for life science og sundhedssektoren. Og det vil jeg gerne på vegne af bestyrelsen og alle Lifs medlemmer sige hende stor tak for.”
Ida Sofie Jensen ser også tilbage på sine mange år i Lif med glæde:
”Det har været et sandt privilegium at lede brancheforeningen for den forskende lægemiddelindustri i Danmark i mere end 20 år. Det har været en periode, hvor innovativ medicin har forandret livet for rigtig mange danske patienter og har givet os 10 års længere levetid – samtidig med, at innovative lægemidler er blevet Danmarks største eksportvarer og en branche, der er med til at understøtte dansk økonomi. Jeg er stolt af at have stået i spidsen for udviklingen af Lif til det, den er i dag – en stærk og indflydelsesrig forening, der har sat life science på dagsordenen både i Danmark og i Europa. Dette i samarbejde med så dygtige medarbejdere i Lif og i vores medlemsvirksomheder. Men alting har sin tid, og nu er tiden kommet til at stoppe som koncernchef i Lif,” siger Ida Sofie Jensen.
Ida Sofie Jensen fortsætter som koncernchef resten af september, hvorefter viceadministrerende direktør Henrik Vestergaard overtager posten som interim koncernchef, indtil der er fundet en afløser.
Ida Sofie Jensens store indsats og tid som koncernchef vil blive markeret med en afskedsreception den 30. september, hvor bestyrelsen gerne vil invitere alle Lifs medlemmer, samarbejdspartnere, medarbejdere og venner til en reception i Life Science Huset.
Kontakter
Marie Grabow WestergaardKommunikationschefLif
Tlf:+45 23 10 57 14mgw@lif.dkOm Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Finanslov 2027: Gode takter for dansk konkurrenceevne, men investering i sundhedsinnovation mangler9.10.2026 09:41:35 CEST | Pressemeddelelse
Lif roser regeringen for at prioritere danske virksomheders konkurrencevilkår og understøtte investeringer i forskning i en tid præget af geopolitisk usikkerhed og stigende international konkurrence. Men man savner fokus på investeringer i innovation i sundhedsvæsenet.
Lif er enig med statsministeren: Europa taber terræn, og der er brug for handling6.10.2026 14:35:59 CEST | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksen fremhævede i sin åbningstale den danske lægemiddelindustri som en dansk styrkeposition og advarede om, at Europa taber terræn i det globale kapløb. Lægemiddelindustriforeningen, Lif, bakker op og opfordrer til handling.
Sygehusmedicin har kostet det samme i ti år30.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Debatten om sundhedsvæsenets økonomi giver ofte et indtryk af, at ny medicin er for dyr og får de regionale budgetter til at skride. Men tallene viser et lidt andet billede.
Ny kampagne fra Lif: Får du den bedste medicin?29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny landsdækkende kampagne vil Lif, Lægemiddelindustriforeningen, kickstarte samtalen om danskernes adgang til ny og innovativ medicin.
Lif roser EU-tale: Europa skal sikre strategisk uafhængighed for sin industri16.9.2026 12:25:10 CEST | Pressemeddelelse
Lif ser meget positivt på, at Ursula von der Leyen i sin State of the Union-tale sætter EU’s konkurrenceevne, strategiske uafhængighed og industrielle styrkepositioner helt i centrum. Nu er det afgørende, at life science og lægemidler bliver en integreret del af den ambition, lyder det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum