Inspectly har med 14 års erfaring gjort digital kvalitet til et værktøj for byggepladsen - ikke kun kontoret
Med 14 års erfaring og 16.000 brugere giver Inspectly byggepladsen en stemme. Når dokumentation bliver til et arbejdsredskab frem for en byrde, sparer branchen tid, fejl og konflikter - og kvaliteten vinder.

I en branche, hvor projekter ofte spænder over mange aktører, systemer og regler, har Inspectly gennem 14 år vist, at kvalitet kan blive et aktiv for dem, der står med arbejdet i hænderne. Med 16.000 aktive brugere er platformen i dag en af Nordens mest anvendte løsninger til kvalitetsstyring i byggeriet.
- Mange systemer i branchen er udviklet med fokus på bygherre og dokumentation, og de gør det udmærket. Men på byggepladsen har der manglet et værktøj, der tager afsæt i den virkelighed, håndværkere og byggeledere står i hver dag. Det er her, Inspectly gør en forskel, fortæller direktør Torben Jørgensen.
Fra byggepladsen og op - ikke omvendt
Inspectly er udviklet side om side med håndværkere, byggeledere og entreprenører. Målet har fra starten været at gøre det enkelt at registrere kvalitet og dele viden - uanset om man står i et kælderrum, på et stillads eller midt i et byggeri i flere etager.
– Vi ved, at hvis ikke systemet er intuitivt og let at bruge, så bliver det ikke brugt. Derfor er vores tilgang at starte med virkeligheden på pladsen: tage billeder, lave registreringer og dele viden, uden at det kræver lange manualer eller særlige IT-kompetencer, siger Torben Jørgensen.
Konkrete gevinster i hverdagen
For de små entreprenører betyder det, at dokumentation ikke bliver en byrde, men et redskab til at løse konflikter, når der opstår tvivl om kvalitet. For de større projekter giver Inspectly et fælles sprog, hvor viden kan deles på tværs af fag og organisationer.
Når en håndværker tager et billede af en udfordring på pladsen, kan byggeledelsen reagere med det samme. Når en opgave afleveres til en ny underentreprenør, ligger historikken allerede i systemet. Det sparer tid, reducerer fejl og giver større tryghed i både planlægning og udførelse.
- Vores mål er, at dokumentation ikke længere skal føles som spildtid, men som en naturlig del af arbejdet, der giver ro i maven hos både håndværker og bygherre. Når viden følger projektet hele vejen, står alle stærkere, siger Torben Jørgensen.
Klar til næste skridt
Med en solid position i Norden og brugere på tværs af hele værdikæden i byggeriet, er Inspectly nu på vej ind på nye markeder som man om lidt kan løfte sløret for.
- Potentialet er enormt for Inspectly, og behovet for løsninger, der forbinder byggepladsens praksis med bygherrens krav, er det samme, vi allerede har set i Norden. Vores ambition er at gøre kvalitetsstyring tilgængelig for alle - og samtidig skabe en mere gennemsigtig og effektiv byggebranche, siger Torben Jørgensen.
Nøgleord
Kontakter
Tobias Sung Møller-JensenDirektør og partnerRØST Kommunikation
Tlf:23603458tobias@roestkommunikation.dkFølg pressemeddelelser fra Inspectly
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.