Ny TCO-beregner skal bane vejen for flere el-lastbiler
3.9.2025 05:30:00 CEST | Drivkraft Danmark | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark lancerer i samarbejde med COWI en ny TCO-beregner på vidensportalen eltiltrucks.dk. Målet er at gøre det lettere for vognmænd og transportfirmaer at vurdere økonomien i at skifte fra diesel til el-lastbiler – en vigtig hjælp til at overvinde en af de største barrierer, som især små vognmænd står overfor.

Vognmænd og transportfirmaer kan nu få et klart overblik over de samlede omkostninger ved el-lastbiler. Drivkraft Danmark har i samarbejde med COWI udviklet en ny TCO-beregner (Total Cost of Ownership), der viser, hvordan investering, drift og vedligeholdelse spiller sammen over tid. Ved at besvare 3 enkle spørgsmål, gives et realistisk billede af økonomien i forhold til traditionelle diesel-lastbiler, og dermed om el er økonomisk fordelagtigt for vognmænds lastbilsflåde.
”Flere el-lastbiler er altafgørende for den grønne omstilling af transporten, men mange vognmænd tøver på grund af usikkerhed om omkostningerne. Med TCO-beregneren håber vi, at flere vognmænd kan få et fagligt funderet og realistisk overblik over de samlede omkostninger. Vi håber på, at det gør beslutningen lettere for vognmændene og er med til, at flere tager springet til el” udtaler Gent Grinvalds, e-mobilitetsansvarlig i Drivkraft Danmark.
Manglende viden som barriere for omstillingen
Mange vognmænd tøver stadig med at investere i el-lastbiler på grund af manglende viden og økonomisk usikkerhed. En undersøgelse blandt DTL’s medlemmer viser, at kun hver tredje føler sig tilstrækkeligt klædt på, mens 63% peger på den høje anskaffelsespris som den største udfordring. Den nye TCO-beregner er udviklet netop for at adressere disse barrierer og give et realistisk billede af de samlede omkostninger – så både store og små vognmænd kan træffe informerede beslutninger.
“Vi har bygget beregneren på realistiske scenarier og solid faglighed. Det betyder, at vognmændene kan indtaste deres egne forudsætninger og få et præcist billede af, hvordan en investering i el-lastbiler vil påvirke økonomien over tid. Når vi tager højde for både anskaffelsespris, energiforbrug, afgifter og service, bliver det tydeligt, at elektrificering af tung transport ikke kun er et miljømæssigt krav, men også kan være en sund forretning,” siger Lucas Klosterskov Perkild, konsulent hos COWI.
Med værktøjet håber Drivkraft Danmark og COWI, at særligt få flere små vognmænd med ombord i elektrificeringen af tung transport - ikke blot fordi det er et miljømæssigt krav, men også fordi det rummer et stort potentiale for forretningsopgradering.
Alle danske vognmænd kan nu få adgang til beregneren på Drivkraft Danmarks vidensportal: https://eltiltrucks.dk/totale-omkostninger-tco
Kontakter
Gent GrinvaldsAnsvarlig for e-mobilitet
Tlf:+ 45 48 80 74 04gg@drivkraftdanmark.dkBilleder
Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Milence melder sig ind i Drivkraft Danmark28.8.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den europæiske ladeoperatør for ellastbiler Milence melder sig ind i Drivkraft Danmark. Medlemskabet styrker brancheorganisationens fokus på elektrificeringen af den tunge transport og udbygningen af et sammenhængende ladenetværk til ellastbiler i Danmark og på tværs af Europa.
Danskerne betaler hvert år 300 mio. kr. for meget for at oplade deres elbiler.24.8.2026 10:19:44 CEST | Pressemeddelelse
En analyse fra COWI viser, at danskerne hvert år betaler 300 mio. kr. for meget for opladning af deres elbiler. Det tal kan stige til 2,5 mia. i 2030. Det sker ifølge brancheforeningen Drivkraft Danmark som en følge af den skæve konkurrence på lademarkedet, hvor forbrugerne alt for ofte lokkes over i all inclusive løsninger, der er alt for dyre i forhold til, hvor meget de reelt kører.
Ny bølge af kabeltyverier: 47 ladekabler stjålet med skader for over én million kr. på under en måned21.8.2026 10:37:51 CEST | Pressemeddelelse
En bølge af kabeltyverier har ramt danske ladestationer med 47 stjålne kabler, der har forårsaget skader for 1,2 mio. kr. Drivkraft Danmark arbejder sammen med ladeoperatører og politi for at mindske skaderne. Hurtig deling af information er afgørende for at beskytte mod fremtidige tyverier.
Nye lademønstre: Lynladere vinder frem14.5.2026 22:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark lancerer ny ladestatistik, der viser, at lynladning er meget vigtigere for, hvordan vi faktisk oplader, end man måske skulle tro. Tallene understreger også, at der er brug for mere konkurrence på lademarkedet.
Elbilernes fremmarch giver rekordlavt dansk olieforbrug7.5.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det samlede danske olieforbrug er faldet med 5 % på blot et år, og det danske olieforbrug er dermed rekordlavt. Det viser tal fra Drivkraft Danmarks nye branchestatistik, der offentliggøres i dag i forbindelse med brancheforeningens årsmøde. Den primære årsag er klar: Danskerne har for alvor taget elbilen til sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum









