Slagelse og Vordingborg kommune får millionstøtte til klimasikring
2.9.2025 06:00:00 CEST | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke og et bredt flertal af Folketingets partier er enige om at udmønte 82 mio. kroner til at støtte kommunale kystsikringsprojekter. Slagelse og Vordingborg kommune modtager 9,3 mio. kroner til kystsikring.

13 områder over hele landet, der er truet af oversvømmelser eller erosion fra havet, får nu økonomisk støtte fra staten til sikring mod stormfloder.
Støtten gives efter, at regeringen og partierne bag finanslov 2024 (SF, ALT, LA, K, RV, DD, NB), er blevet enige om at tildele 82 mio. kroner til samlet 14 projekter.
Blandt andet støttes højvandsbeskyttelse af Præstø by, hvor der skal etableres diger og højvandsmure med portåbninger. I Slagelse støttes blandt andet etablering af et dige, som skal beskytte Kobæk Konferencecenter og sommerhuse ved Kobæk Strand.
Midlerne gives ud fra faglige kriterier som naturbaserede løsninger, muligheder for at reducere risiko for oversvømmelser, samt at projekterne vurderes klar til at blive gennemført.
Miljøminister Magnus Heunicke siger:
”Truslen fra stormfloder bliver kun større år for år, og derfor skal indsatsen for at beskytte de udsatte områder op i tempo. I mange kommuner er det et kapløb mod tiden at få lavet den nødvendige klimasikring. Projekterne i Slagelse og Vordingborg er vigtige for at mindske risikoen for oversvømmelser i områderne, og med støtten kan de blive realiseret hurtigere.”
Fakta
|
Kommune/samlet projektsum |
Tilsagn 2025 |
Beskrivelse af projekt |
|
Slagelse Kommune (Støtteberettigede anlægsudgifter 7,3 mio. kr.) |
0,6 mio. kr. |
Kystbeskyttelse af Halsskov, område 1 bl.a. Gudekvarteret, Søbrinken og Granskoven). Kystbeskyttelsen skal beskytte mod både oversvømmelse og erosion, og består bl.a. af diger, højvandsmur, skråningsbeskyttelse, en bølgebryder og sand/ralfodring. |
|
Slagelse Kommune. (Støtteberettigede anlægsudgifter 9,9 mio. kr.) |
1,8 mio. kr. |
Kystbeskyttelse af Halsskov, område 2, bl.a. Jægersvej, Søvænget, Værftet, Birkemosevej, Halsskov Tværrvej, Gedesøparken, Nyvej og Vulcanvej. Kystbeskyttelsen skal beskytte mod både oversvømmelse og erosion, og består bl.a. af diger, højvandsmur og sand/ralfodring. |
|
Slagelse Kommune (Støtteberettigede anlægsudgifter 4,4 mio. kr.) |
1,8 mio. kr. |
Højvandsikring ved Kobæk. Projektet består af et tilbagetrukket dige som skal beskytte Kobæk Konferencecenter og sommerhuse ved Kobæk Strand mod oversvømmelse svarende til en 100 årshændelse i 2070 |
|
Vordingborg Kommune (Støtteberettigede anlægsudgifter 12,7 mio. kr.) |
5,1 mio. kr. |
Højvandsbeskyttelse af Præstø by. Projektet har til formål at beskytte Præstø by mod oversvømmelse svarende til en 100 årshændelse i 2075. Kystbeskyttelsen skal etableres som en blanding af diger og højvandsmure med portåbninger. |
Kontakter
Pressekontakt til Miljø- og Ligestillingsministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901presse@mim.dkFølg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Danmark og Tyskland enige: Slut med bundslæbende fiskeri i Flensborg Fjord29.9.2026 11:29:43 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 bliver det også forbudt at fiske med bundslæbende redskaber i Flensborg inderfjord. Forbuddet indføres for at beskytte havmiljøet i fjorden.
Efter flere års kamp: Miljøministeren lander aftale om beskyttelse af sårbare rev i Nordsøen25.9.2026 16:00:56 CEST | Pressemeddelelse
Vejen er banet for forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber på ’Gule Rev’ og fire andre sårbare rev i Nordsøen. Det er vigtig beskyttelse af blandt andet dødningehåndkoral, søanemoner, torsk og sej, lyder det fra ministeren.
Beredskab og robusthed i vandsektoren styrkes24.9.2026 13:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland i de kommende måneder vil intensivere sin hybridkrig yderligere. Det kan eksempelvis omfatte destruktive cyberangreb med alvorlige konsekvenser for samfundsvigtige funktioner. Derfor er der behov for en fortsat indsats, der styrker beredskabet og giver større muskler til en i forvejen robust vandsektor.
Landbruget skal forebygge mere og sprøjte mindre23.9.2026 10:48:17 CEST | Pressemeddelelse
Forebyggelse fylder ikke nok i landbrugets plantebeskyttelse. Den frivillige indsats har ikke sikret, at landmændene i tilstrækkelig grad forebygger ukrudt, sygdomme og skadedyr, før det bliver nødvendigt at bruge pesticider. Derfor vil miljøminister Maria Reumert Gjerding se på yderligere tiltag som led i de kommende forhandlinger om ny pesticidstrategi.
Muslingefiskeriet slipper for fuld sortering af fangster: EU godkender stikprøveplan23.9.2026 08:54:51 CEST | Pressemeddelelse
EU-kommissionen har netop godkendt, at Danmark kan gå videre med en stikprøveplan for vejning af muslingefangster. Ordningen er nu sendt i en kort høring, og fiskerne forventes at kunne begynde at sortere efter den nye ordning allerede i begyndelsen af oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum