Miljø- og Ligestillingsministeriet

Fire kystbeskyttelsesprojekter på Fyn får millionstøtte fra staten

Del

Miljøminister Magnus Heunicke og et bredt flertal af Folketingets partier er enige om at udmønte 82 mio. kroner til at støtte kommunale kystbeskyttelsesprojekter. Fire projekter på Fyn modtager samlet 35,7 mio. kroner i støtte.

Oversigt over modtagere af Kystpulje 2025
Oversigt over modtagere af Kystpulje 2025

13 områder over hele landet, der er truet af oversvømmelser og erosion fra havet, får nu økonomisk støtte fra staten til sikring mod stormfloder.

Støtten gives efter, at regeringen og partierne bag finanslov 2024 (SF, ALT, LA, K, RV, DD, NB), er blevet enige om at tildele 82 mio. kroner til samlet 13 projekter.

Fire projekter på Fyn modtager samlet 35,7 mio. kroner i støtte, bl.a. projektet Stormflodsbeskyttelse af Søndre Havn og havnepladsen i Svendborg, som modtager 16,7 mio. kroner i støtte fra staten. Projektet består primært af højvandsmure, som indrettes på en måde, hvor de også skaber nye opholdsrum på havneområdet.

Midlerne gives ud fra faglige kriterier som naturbaserede løsninger, muligheder for at reducere risiko for oversvømmelser, samt at projekterne vurderes klar til at blive gennemført.

Miljøminister Magnus Heunicke siger:

” Truslen fra stormfloder bliver kun større år for år, og derfor skal indsatsen for at beskytte de udsatte områder op i tempo. I mange kommuner er det et kapløb mod tiden at få lavet den nødvendige klimasikring. Projekterne på Fyn er afgørende for at mindske risikoen for oversvømmelser i områderne og med støtten kan de blive realiseret hurtigere.”

 Fakta 

Kommune/samlet projektsum

Tilsagn 2025

Beskrivelse af projekt

Assens Kommune

(Støtteberettigede anlægsudgifter. 14,1 mio. kr.)

0,7 mio. kr.

Naturbaseret højvandsbeskyttelse af Assens. Projektets formål er at beskytte Assens Næs mod oversvømmelse og erosion svarende til en 100 årshændelse i 2075. På vestsiden ud mod Lillebælt skal der etableres en kombination af jorddiger, klitlandskab og sandstrand. På østsiden ind mod havnen etableres diger og højvandsmure med mobile højvandsporte.

Nordfyn Kommune.

(Støtteberettigede anlægsudgifter. 85,1 mio. kr.)

14,3 mio. kr.

Bogense Kystdiger. Projektet skal beskytte den 8 km lage kyststrækning ved Bogense. Kystbeskyttelsen består af en kombination af diger, forhøjelse af vej, skråningsbeskyttelse og kompenserende fodring og skal samlet beskytte Bogense svarende til en 500 årshændelse i 2070.

Nyborg Kommune

(Støtteberettigede anlægsudgifter 9,8 mio. kr.)

3,9 mio. kr.

Stormflodssikring af Nyborg by. Projektet udgør den ydre sikringslinje af byen, hvor kystbeskyttelsen skal bygges ved Lindholm og består af en kombination af bl.a. mure og terrænhævninger.

Svendborg Kommune (Støtteberettigede anlægsudgifter 60,8 mio. kr.)

16,7 mio. kr.

Stormflodsbeskyttelse af Søndre Havn og havnepladsen i Svendborg. Projektet skal beskytte mod oversvømmelse svarende til en 100 årshændelse i 2075. Består primært af højvandsmure, som indrettes på en måde hvor de også skaber nye opholdsrum på havneområdet.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye