Billund Lufthavn

Erhvervsrejsende strømmer til Billund Lufthavn

Del

I august vendte hverdagen tilbage. Madpakkerne skal smøres, og arbejdet kalder – men i Billund Lufthavn er der stadig masser af aktivitet.

Efter sommerferien er det især de erhvervsrejsende, der sætter deres præg på terminalen. Hele 1,2 mio. erhvervsrejsende benyttede Billund Lufthavn i 2024.
Efter sommerferien er det især de erhvervsrejsende, der sætter deres præg på terminalen. Hele 1,2 mio. erhvervsrejsende benyttede Billund Lufthavn i 2024.

August markerede afslutningen på sommerferien for mange danskere, mens flere europæiske lande stadig havde ferie. Det kunne mærkes i Billund Lufthavn, der har summet på niveau med sommerens bier. 950.852 rejsende gik igennem lufthavnen i løbet af juni, juli og august. I alt gik 308.837 passagerer igennem terminalen i august.

På forpladsen har der også været travlt med tre nye ruter til London Gatwick, Gdańsk og Vilnius, som passagererne har taget godt imod.

- Med tre nye ruter og en stærk efterspørgsel både på ferie- og erhvervsrejser står Billund endnu stærkere som Vestdanmarks internationale knudepunkt. Det er helt centralt for os at skabe forbindelser, der gør en forskel – både for de familier, der skal på ferie, og for de virksomheder, der konkurrerer på globale markeder. Derfor glæder vi os over flere frekvenser med British Airways til London, stærke og stabile forbindelser til Amsterdam og Frankfurt samt øget kapacitet med Air France til Paris – alle tiltag, der styrker vores tilbud til de erhvervsrejsende og understøtter regionens internationale tilgængelighed, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Nu stilner sommerferiens travlhed af, og med det siger vi farvel til sommeren og byder efteråret velkommen. Danmarks EU-formandskab skaber aktivitet i lufthavnen. I efteråret afholdes to store konferencer i Billund. Derudover er Horsens og Herning værtsbyer, hvilket også skaber øget aktivitet i området.

Erhvervsrejser i højt tempo 
Efter sommerferien er det især de erhvervsrejsende, der sætter deres præg på terminalen. Hele 1,2 mio. erhvervsrejsende benyttede Billund Lufthavn i 2024. Det billede genkendes også i Danish Export Association:

- Som internationale virksomheder har vores medlemmer generelt et stort behov for at rejse i erhvervsmæssig sammenhæng. Det er typisk i forbindelse med kundemøder, messer, delegationsture og konferencer, fortæller CEO Sebastian Schwarz.

Han understreger samtidig, at tilgængelighed er afgørende for eksportørerne: Når eksportørerne rejser, er der stor efterspørgsel på direkte ruter – eller som minimum adgang til de store globale hubs.

Efteråret åbner nye muligheder 
Nu ser vi frem mod et spændende efterår og den travleste isolerede uge – efterårsferien. Uanset om man er til sol eller storbyferie, er der fortsat gode muligheder fra Billund Lufthavn. Samtidig ser erhvervslivet ind i en højsæson for eksportfremstød og internationale aktiviteter.

- I Danish Export er de travleste perioder hvad angår eksportfremstød april, maj og igen i september, oktober, november. Der er altså potentielt et særligt stort rejsebehov forår og efterår, når de store messer og konferencer løber af stablen i såvel Europa som på oversøiske markeder, uddyber Sebastian Schwarz.

Som en ekstra nyhed kan Billund Lufthavn også annoncere en ny direkte rute – denne gang til Innsbruck med Austrian Airlines. Første afgang er den 20. december. Ruten flyver direkte til hjertet af Tyrol med afgang hver lørdag i løbet af skisæsonen.

Luftfragt holder momentum 
I august blev der fragtet 7.747 tons fra Billund Lufthavn. Det er en stigning på 5,6 procent i forhold til året før.

- Det er blandt andet e-commerce og fødevarer som fx fersk fisk, der driver en del af væksten hos os. Og det glæder os at der ikke har været en afmatning af fragtmængderne hen over sommeren, hverken i forhold til import eller eksport, fortæller Jan Hessellund.

Fakta: overblik rutenyheder 2025/26 i Billund Lufthavn

Wizz Air

  • Cluj, Rumænien – 2 ugentlige NY
  • Bukarest, Rumænien – øger til 7 ugentlige afgange
  • Iasi, Rumænien – øget til 3 ugentlige afgange
  • Chisinau, Moldova – 3 ugentlige NY
  • Vilnius, Litauen – 2 ugentlige NY
  • Gdansk, Polen – 3 ugentlige NY
  • Katowice, Polen – 3 ugentlige NY

Norwegian

  • London Gatwick, England – 6 ugentlige NY
  • Malaga, Spanien – 3 ugentlige, nu helårligt
  • Alicante, Spanien – 2 ugentlige, nu helårligt

SAS

  • København – 4 daglige NY

British Airways

  • London Heathrow, England – øger fra 7 til 12 ugentlige afgange

Austrian Airlines

  • Innsbruck, Østrig – vinter/ski NY

Volotea

  • Lyon, Frankrig – vinter/ski NY

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye