2025 UEC Trials European Championships: Cykelsportens bjerggeder kommer til Aarhus Ø
2.9.2025 05:00:00 CEST | Sport Event Denmark | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er Danmark vært for Europamesterskabet i bike trial – en spektakulær ekstremsportsdisciplin, hvor verdens bedste ryttere kæmper om titlen i hjertet af Aarhus.

Den 5.-7. september bliver Aarhus Ø forvandlet til Europas bike trial-mekka, når 2025 UEC Trials European Championships afholdes som en del af den årlige Urban Sports Festival i Smilets By.
Bike trial er cyklingens svar på ekstremsport, hvor rytterne i princippet kan køre på alle typer forhindringer. Her er der intet, der er falsk fladt – kun vilde akrobatiske tricks og nervepirrende spring i flere meters højde mellem sten, træstammer og andre kreative forhindringer. Trial er en relativt lille sport, men en stor publikumsmagnet, der kan få tilskuere i alle aldre til at holde vejret i timevis, mens cykelsportens bjerggeder balancerer og hopper sig gennem banerne.
Hele verdenseliten er samlet i Aarhus, med både nuværende og tidligere verdensmestre på deltagerlisten. Danmark er flot repræsenteret med deltagelse af Jakob Arentz, Mikkel Hansen, Jonas Jensen, Emil Kallesøe Weis og Jakob Storgaard. Det unge talent Simon Laursen stiller op i juniorrækken.
Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus, glæder sig til mesterskabet:
”Europamesterskabet i bike trial er et godt eksempel på, hvordan vi kan bruge Aarhus’ byrum til at skabe store sportsoplevelser. På Aarhus Ø får publikum mulighed for at komme helt tæt på en spektakulær sport, hvor bevægelse, mod og balance forenes midt i byens levende rammer. Jeg håber, at mange aarhusianere – både børn, unge og voksne – vil kigge forbi og opleve sporten helt tæt på. Det er netop sådan nogle events, der skaber liv, fællesskab og bevægelse i byen, og som gør Aarhus til noget særligt,” siger Rabih Azad-Ahmad.
Også hos Sport Event Denmark er der store forventninger til en vild weekend:
”Det er de urbane festivalers weekend. I Aarhus er UEC Bike Trials det store trækplaster, når Europas bedste ryttere viser deres tekniske kunnen på den internationale arena under Urban Sports Festival. Sport i byrummet samler folk og skaber unikke oplevelser tæt på publikum – og med UEC Bike Trials i Aarhus får vi endnu et stærkt udstillingsvindue for Danmarks evne som vært for store, internationale sportsevents og for styrken i det danske foreningsliv. I København er det EM 3x3 basketball i samme weekend, som er en del af Copenhagen Street Days,” siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark.
2025 UEC Trials European Championships arrangeres af Aarhus Events v. Aarhus Kommune i samarbejde med Sport Event Denmark og Copenhagen Event Company. Banebyg udføres af Trialaction, som har stor ekspertise i at bygge baner på højt internationalt niveau.
Mesterskabet afholdes på Aarhus Ø, Hveensgade 5, 5.-7. september, som en del af Urban Sports Festival Aarhus.
Se programmet for EM: https://urbansportsfestivalaarhus.dk/em-i-bike-trial
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comBilleder
Om Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Lokal frivillig fra World Company Sport Games skal repræsentere frivilligheden ved VM i løb i København7.9.2026 19:20:59 CEST | Pressemeddelelse
Jakob S. Johnsen har været med til at skabe opmærksomhed om World Company Sport Games i Frederikshavn og få lokale virksomheder til at deltage i det internationale sportsevent. Nu er han blevet udvalgt til Sport Event Denmarks Sammenholdet og skal sammen med frivillige fra andre store internationale sportsevents sætte fokus på frivillighedens betydning, når der er VM i løb i København den 19.-20. september.
Lokal Frivillig fra EM i herrehåndbold skal repræsentere frivilligheden ved VM i løb i København7.9.2026 17:40:39 CEST | Pressemeddelelse
Sidsel fra Aalestrup har været frivillig, siden hun var omkring 12 år, og siden 2015 har hun brugt flere af sine ferier på at være frivillig ved internationale håndboldslutrunder. Nu er hun blevet udvalgt til Sport Event Denmarks Sammenholdet og skal sammen med frivillige fra andre internationale sportsevents sætte fokus på frivillighedens betydning, når der er VM i løb i København den 19.-20. september.
Lokal frivillig fra Thomas & Uber Cup skal repræsentere frivilligheden ved VM i løb i København7.9.2026 16:55:02 CEST | Pressemeddelelse
Steen Tage Nielsen har løbet stærkt og lagt mange frivillige timer i dansk idræt. Han var tidligere i år med som frivillig ved Thomas & Uber Cup i Horsens. Nu er han blevet udvalgt til Sport Event Denmarks Sammenholdet og skal sammen med andre fra store internationale sportsevents sætte fokus på frivillighedens betydning, når der er VM i løb i København den 19.-20. september.
Et år til VM i kano- og kajakmaraton: Silkeborg gør klar til verdensmesterskab på vandet6.9.2026 13:28:36 CEST | Pressemeddelelse
Mens Danmarks bedste roere i denne weekend kæmper om DM-sprintmedaljer på Silkeborgs vand, markerer værtsbyen samtidig en vigtig milepæl: Der er nu præcis ét år til, at verdenseliten samles til VM i kano- og kajakmaraton i Silkeborg.
Perfekte forhold kronede Cold Hawaii Big Air 20265.9.2026 19:47:58 CEST | Pressemeddelelse
Vejret leverede præcis det, som verdens bedste kitesurfere havde håbet på. Vinden tog til, bølgerne byggede sig op, og Thy viste sig fra sin mest spektakulære side, da Cold Hawaii Big Air blev afviklet i Nørre Vorupør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

