Netto lancerer ny kollektion: Scan varen og følg dens rejse fra idé til færdigt produkt
1.9.2025 11:30:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse
I en ny kollektion giver Netto kunderne indblik i materialer, produktion og CO2e-aftryk på alt fra badeforhæng til pyntepuder.

Kurve flettet af søgræs, et badeforhæng af 100% genanvendte materialer og et dynebetræk lavet af ét enkelt materiale, så det let kan bortskaffes og genanvendes. Det er et udpluk af de produkter, som Nettos kunder kan finde i den nye Nord Harmony-kollektion.
Kollektionen er skabt med et særligt fokus på materialer og gennemsigtighed, der skal gøre det meget lettere for kunderne at følge produkternes rejse fra idé til færdigt produkt.
Et helt livs CO2e
Nord Harmony-kollektionen er en række produkter til hjemmet, der spænder over både pyntepuder og badekåber til kurve og badesvampe.
Og for at gøre det lettere for kunden at aflæse produkternes påvirkning på miljøet, har alle bomuldsprodukterne i Nord Harmony-serien fået foretaget en livscyklusanalyse. Analysen gør det muligt at forstå rejsen fra råmateriale til produkt og videre til brug og bortskaffelse.
Scan og læs videre
Hvis man som kunde er ekstra nysgerrig på de nye produkter, kan man på hvert enkelt produkt i den nye kollektion scanne en QR-kode, der giver adgang til information om alt fra, materialevalg, certificeringer og CO2e-udledning.
- Mange danskere handler i Netto hver dag, og det forpligter os til at finde nye løsninger, der inspirerer vores kunder. Nord Harmony er udviklet i tæt samarbejde med vores leverandør Mørkegaard A/S, som blandt andet har investeret i livscyklusanalyser for at sikre gennemsigtighed og dokumentation. Det er partnerskaber som dette, der gør det muligt at skabe kollektioner, vi kan være stolte af, og som giver kunderne noget særligt i butikkerne, siger Anette Bøgh, der er nonfoodansvarlig hos Netto.
Nord Harmony-produkterne sælges i Nettos butikker over hele landet fra den 30. august og kan i første omgang købes frem til den 3. oktober.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comOm Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Rimi og Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 70.000 dedikerede kolleger i Danmark, Tyskland, Polen, Letland, Estland og Litauen servicerer hver uge millioner af kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,3 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group køber Proshop og øger online-ambitionerne5.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group køber Proshop, en af Skandinaviens førende onlineplatforme, og styrker sin position indenfor elektronik, gaming, husholdningsprodukter og andre forbrugervarer.
Salling åbner stormagasin i fire etager i Rødovre Centrum1.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum. Med fire gennemrenoverede etager, som spreder sig over hele 8.000 m², bliver der god plads til det, der kendetegner det klassiske stormagasin: masser af mode til både kvinder og mænd, sko, beauty og bolig – og ikke mindst en fantastisk god service, når Salling rykker ind i de lokaler, som Magasin forlod sidste år.
Topdesigner bag nye føtex-, Netto- og Bilka-uniformer24.9.2026 08:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Soeren Le Schmidt indgår designsamarbejde med Salling Group. Den kendte modedesigner skal udvikle nyt arbejdstøj til medarbejderne i Salling Groups mere end 700 danske butikker og varehuse.
Salling Group blandt Europas største virksomheder17.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortune placerer Salling Group som nummer 344 på listen over Europas 500 største virksomheder.
Salling Group markerer milepæl: Solcelleanlæg nummer 500 går i luften15.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 16. september indvier Salling Group sin nye solcellepark ved hovedkvarteret i Årslev uden for Aarhus. Parken kan levere strøm svarende til det årlige elforbrug i fem Bilka-varehuse og er en vigtig del af virksomhedens energiplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum