SDU bag international kongres i bioakustik på Fyn
1.9.2025 10:38:09 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Lundsgaard Gods ved Kerteminde bliver 7.-12. september rammen om International Bioacoustics Congress. Her vil 300 forskere fra hele verden mødes om de nyeste opdagelser indenfor forskning i dyre- og menneskelyde.

Hvilke lyde laver vi mennesker for at udtrykke afsky? Kan man forvente sangtalent fra dyrerigets mindste hjerne? Hvordan lærer elefanter at kommunikere med hinanden? Er det rigtigt, at mus kan synge?
Disse og mange andre bioakustiske emner vil i løbet af ugen 7. – 12. september blive drøftet på Lundsgaard Gods ved Kerteminde, hvor International Bioacoustics Congress skal afholdes.
Bioakustik er et forholdsvist ungt forskningsfelt, som opstod i 1950erne, hvor optageudstyr blev almindeligt tilgængeligt for de forskere, der interesserede sig for dyrs produktion af lyd. I dag dækker feltet bl.a. over forskning i lydproduktion i vand og i luften, insekters kommunikation med vibrationer, ekkolokation hos dyr som flagermus og delfiner, ultralydssignaler fra dyr som insekter og gnavere, infralydssignaler fra store pattedyr, dyrenes hørelse, lydenes evolution og menneskeskabt støjs effekt på dyr.
Udover 75 videnskabelige sessions og foredrag kan de 300 kongresdeltagere lade sig inspirere af 161 såkaldte posters, som bliver hængt op mellem mødelokalerne; det er store plakater, der hver især præsenterer et videnskabeligt resultat, hypotese eller lign.
Fra Danmark deltager bioakustik-forskere fra Aarhus, København og Syddansk Universitet.
Organisatorer af kongressen er SDU-biologerne Magnus Wahlberg, Ole Næsbye Larsen og Coen Elemans. Magnus Wahlberg (lektor) beskæftiger sig især med lydproduktion hos marine pattedyr. Ole Næsbye Larsen (emeritus) beskæftiger sig især med fugles lydproduktion og hørelse, og Coen Elemans (professor) med lydproduktion hos bl.a. fugle, pukkelhvaler og mus.
”Danmark har nogle af verdens førende forskere på dette område, og International Bioacoustics Society (link https://www.ibac.info/) blev faktisk grundlagt på et møde i Danmark i 1969. Siden har kongressen været afholdt i f.eks. Uruguay, Storbritannien og Indien, og nu er turen så kommet til Kerteminde”, siger Magnus Wahlberg, der udover at forske på SDU også er daglig leder af SDU’s Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde.
På www.ibac25.com kan ses det komplette program, inkl. abstracts, for kongressen.
Hver dag åbnes med et fælles foredrag (plenary), inden deltagerne vælger sig ind på de forskellige sessions.
Ugens fælles foredrag er:
Mandag 8. september: Peter Madsen, Aarhus Universitet: Bioacoustics of the biggest sound generator on the planet. Link: https://pure.au.dk/portal/da/persons/peter.madsen%40bio.au.dk
Tirsdag 9. september: Natasha Mhatre, Western University: Studying tree crickets: a biased random walk through science. (link: https://www.natashamhatre.net/)
Onsdag 10. september: Masayo Soma, Hokkaido University: The evolution of acoustic communication in dancing birds. Link: https://www2.sci.hokudai.ac.jp/faculty/en/researcher/masayo-soma
Torsdag 11. september: Kasia Pisanski, University of Sussex: Evolution and social functions of human nonverbal vocalizations. Link: https://gvanoida.com/dr-katarzyna-pisanski/
Fredag 12. september: Benjamin Judkewitz, Charité and Humboldt University Berlin: The smallest vertebrate brain knows how to sing. Link https://jlab.berlin/#about
---------------
Kongressen er organiseret af Biologisk Institut, SDU, i samarbejde med Destination Fyn, Fjord&Bælt, og Erhverv&Turisme Kerteminde.
Hovedsponsorer er Lundbeck Fonden, US Office of Naval Research Science & Technology, Albani Fonden, Carlsberg Fondet.
Yderligere kontakt:
Magnus Wahlberg, organisator og lektor i forskningsgruppen Lyd&Adfærd, på Biologisk Institut, SDU, link: https://www.sdu.dk/da/forskning/sound-communication-behaviour
Email: Magnus@biology.sdu.dk Telefon: 2216 3950.
Kontakter
Birgitte SvennevigJournalistDet Naturvidenskabelige Fakultet og SDU Climate Cluster, Syddansk Universitet
Tlf:27 59 86 79birs@sdu.dkFølg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Ny teknologi fra SDU kan fjerne det hvide lag fra solcreme10.3.2026 12:49:35 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet arbejder på en ny type mineralsk solcreme, der reducerer det hvide lag på huden. Hvis solcreme bliver mere diskret at bruge, kan det få flere til at beskytte sig mod solens UV-stråler.
Højintens intervaltræning booster musklernes energifabrikker9.3.2026 09:07:03 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Syddansk Universitet og Steno Diabetes Center Odense viser, at otte ugers højintens intervaltræning kan forbedre musklernes forudsætning for at levere energi.
Færre unge, flere ældre: På afgrundens rand?6.3.2026 13:41:43 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet sætter Danmarks demografiske dilemma under lup til et arrangement den 12. marts, hvor vi samler nogle af landets førende eksperter for at give historisk, økonomisk og politisk perspektiv på Danmarks demografiske fremtid.
Helene Skjøt-Arkil udnævnt til professor i ansvarlig brug af antibiotika i akutmodtagelsen ved SDU5.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke den patientnære forskning i diagnostik og målrettet antibiotikabehandling i akutmodtagelsen. Målet er hurtigere og mere præcis behandling, færre bivirkninger og mindre antibiotikaresistens
Stort internationalt projekt skal styrke kvinders mentale sundhed i overgangsalderen5.3.2026 10:26:18 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra blandt andet Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital har modtaget 36 millioner kroner fra Wellcome Trust til at undersøge, hvorfor nogle kvinder udvikler angst, depression eller bipolar lidelse i overgangsalderen, og om hormonbehandling kan forebygge alvorlig psykisk sygdom i denne livsfase.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum