Elforbrugernes tarif bliver næste år 11,5 øre og falder dermed med 15 procent
1.9.2025 12:02:09 CEST | Energinet | Pressemeddelelse
Energinet sænker tarifferne og dermed elforbrugernes betaling fra de nuværende 13,5 øre pr kWh til til 11,5 øre pr kWh. Uden ekstraordinært brug af "flaskehalsindtægter" ville tarifbetalingen være 14,8 øre pr kWh. Samtidig sættes loft over tariffer de næste fire år.

Danske elforbrugere skal i 2026 betale 11,5 øre pr kilowatttime, for at Energinet kan drive og udbygge det overordnede danske elsystem. Det er et fald på ca. 15 procent i forhold til 2025-tarifferne. I dag er tarifferne på 13,5 øre, hver gang vi trækker en kilowattime ud af stikkontakterne.
Samtidig med at Energinets bestyrelse har fastsat tarifniveauet for 2026, er det besluttet, at Energinet over de næste fire år skal sætte et overordnet loft over eltarifferne, så forbrugernes tarifbetaling vil ligge under 2025-niveauet og ikke overstige 12,5 øre pr kWh. Faktisk vil Energinet bestræbe sig på at fastholde 2026-niveauet på 11,5 øre/kWh, hvis Forsyningstilsynet godkender det.
Det sker for at fremme den grønne omstilling og sætte skub i elektrificeringen af sektorer, der i dag bruger olie, kul, benzin, diesel mm., forklarer Thomas Egebo, administrerende direktør i Energinet:
Forudsigelighed og stabile vilkår
”Et tarifloft, der ligger lavere end det, som forbrugerne i dag betaler, vil ikke bare sikre lavere betaling for danske husholdninger og virksomheder. Det vil også skabe forudsigelighed for de mange, der vil investere i fx varmepumper, elkedler, omstilling af industri osv., siger han og peger på, at nyt grønt elforbrug i øjeblikket halter lidt efter opstilling af ny grøn elproduktion.
Der er derfor behov for at give elektrificeringen et skub, mener Thomas Egebo.
Øget elforbrug vil også være med til at sikre, at elforbrugerens betaling per kilowatttime på længere sigt kan holdes på et lavere niveau.
Normalt fastsættes Energinets eltariffer ét år ad gangen baseret på de samlede, løbende udgifter til drift og udbygning af elsystemet. Med et fireårigt tarifloft og intentionen om endnu lavere tariffer i perioden, følger bestyrelsen en indstilling fra Energinets ledelse.
En endelig beslutning om et loft over Energinets tariffer fra 2026-2029 kræver, at Forsyningstilsynet siger ja.
Uden handelsindtægter ville tarif være 14,8 øre pr kWh
Den grønne omstilling driver omkostninger til netudbygning og forsyningssikkerhed op, og for at kunne holde tarifferne i ro, vil Energinet helt ekstraordinært bruge af de danske handelsindtægter. Handelsindtægterne opstår, når der handles el over grænser mellem Danmark og nabolande. Handelsindtægterne kaldes også ”flaskehalsindtægter” og er traditionelt gået til at udbygge og drive de elforbindelser, der går ind og ud af landet. Stor kapacitet i udlandsforbindelser sikrer, at danske forbrugere kan købe mere strøm i nabolande, når priserne her er fordelagtige, ligesom danske elproducenter får et større marked at afsætte deres el til.
Uden de danske investeringer, der giver mulighed for handel med energi på tværs af landegrænser, havde vi ikke disse handelsindtægter, og så ville forbrugernes tarifbetaling i 2026 have været 14,8 øre pr kilowat-time.
For en almindelig husstand svarer et tariffald fra 13,5 til 11,5 til 83 kroner årligt. For en virksomhed med et elforbrug på 250.000 kWh svarer en lavere tarifbetaling på 4.871 kr.
Udover at betale faste tariffer per forbrugt kilowatt-time, så Energinet kan drive det overordnede danske elsystem og vedligeholde og udbygge eltransmissionsnettet, skal elforbrugerne også betale det årlige systemabonnement, som i 2026 bliver pristalsreguleret til 187 kroner per forbrugsmålepunkt.
De største forbrugere
Også på et andet punkt vil ændrede tariffer fra næste år skabe tilskyndelse til elektrificering og dermed grøn omstilling. Energinet har lavet en ny tarifmodel for de største elforbrugere, som er direkte tilsluttet transmissionsnettet. Modellen introducerer et effektabonnement i stedet for en løbende tarif pr. kilowattime og forventes at understøtte den kommende elektrificering med grønne teknologier såsom Power-to-X og store varmepumper.
Også producenttariffer falder
Elproducenterne vil også opleve lavere tariffer næste år.
Den balancetarif, som elproducenter betaler til, at Energinet kan opretholde driften af elsystemet, falder i 2026 med næsten 20 pct. Dermed falder de løbende tariffer for elproducenter i 2026 til samlet 1,03 øre pr. kilowatttime. Tilslutningsbidragene for nye elproducenter, der tilsluttes det kollektive elnet, falder i 2026 med mellem 2 og 10 procent i forhold til 2025. Fx falder stationsbidraget for de mange kunder på 132/150 KV med 9 procent.
Producentbetalingen blev indført i 2023, efter Folketinget besluttede, at elproducenter skal betale en større del af de samlede omkostninger til blandt andet udbygning og vedligehold af nettet.
Energinet holder 18. september online informationsmøde om tariffer 2026.
Herunder er det samlede overblik over Energinets eltariffer (elforbrugs- og produktionstariffer) for 2026 fremgår af nedenstående tabel: (Elforbrugernes tarif på 11, 5 øre er sammensat af hhv. Nettarif på 4,3 øre pr kWh og Systemtarif på 7,2 øre pr kWh)

Energinets tilslutningsbidrag for 2026 fremgår af nedenstående tabel 2:

FAKTA
Tarifnedsættelse med brug af handelsindtægter/flaskehalsindtægter kræver godkendelse fra Forsyningstilsynet. Som opfølgning på Energinets udmelding om tarifloft i juni 2025 har Forsyningstilsynet afgivet en vejledning, som følger Energinets intention om at anvende både opsparede og fremtidige flaskehalsindtægter til tarifnedsættelser.
OM HANDELSINDTÆGTER
Opsparede og forventede handelsindtægter fra elmarkedet skal de kommende år medvirke til at sænke tarifferne for danske elforbrugere. Handelsindtægterne opstår, når der er fuld udnyttelse af kapaciteten i elforbindelserne mellem prisområder – fx mellem Danmark og Norge eller Danmark og Tyskland. Når kapaciteten er fuldt udnyttet, opstår der prisforskelle, fordi der på den ene side af forbindelsen er et større udbud af elektricitet, end der kan transporteres til forbrugerne på den anden side. Det skaber en situation, hvor prisen i ”afsenderområdet” bliver lavere end i ”modtagerområdet”. Denne prisforskel genererer såkaldte flaskehalsindtægter, som deles ligeligt mellem transmissionsselskaberne i hver ende af elforbindelsen.
Traditionelt anvendes handelsindtægterne til drift og udbygning af de grænseoverskridende elforbindelser. Formålet er at sikre mest mulig kapacitet og effektiv udnyttelse af elnettet på tværs af lande og prisområder.
Energinet sænker tarifferne og dermed elforbrugernes betaling fra de nuværende 13,5 øre pr kWh til til 11,5 øre pr kWh. Uden ekstraordinært brug af flaskehalsindtægter ville tarifbetalingen være 14,8 øre pr kWh. Samtidig sættes loft over tariffer de næste fire år.
Kontakter
Marie Budtz PedersenOmrådeleder, Energinet Systemansvar
Tlf:+4521785571mbu@energinet.dkOm Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger. Læs mere på www.energinet.dk
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Forsyningstilsynet godkender Energinets krav til kunders modenhed og fremdrift16.10.2026 11:31:39 CEST | Pressemeddelelse
Kapaciteten i eltransmissionsnettet er knap, og kravene til modenhed og fremdrift er afgørende for, at de mest grydeklare projekter kan blive prioriteret og ikke risikerer at ligge i kø bag mindre modne projekter.
Flagermus var tæt på at forsinke et milliardprojekt med et år14.10.2026 10:59:14 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med forstærkning af elnettet på Sydsjælland, Lolland og Falster skulle flagermusene være væk, før arbejdet kunne gå i gang. Men etableringen af nye levesteder til flagermusene afhang af en miljøtilladelse, som afhang af et landsplansdirektiv. Da tilladelserne var tæt på ikke at falde på plads i den rigtige rækkefølge og i tide, risikerede et vigtigt elnetprojekt at blive forsinket med et år. Sagen peger på en større udfordring: Hvordan sikrer vi smidige processer, når elnettet skal udbygges i rekordtempo?
Energinet fejrer rejsegilde: Ny højspændingsstation skyder op ved Hedehusene9.10.2026 14:10:38 CEST | Pressemeddelelse
Opførelsen af en ny højspændingsstation ved Hedehusene, som skal styrke elnettet på Sjælland, tager form. I dag markerede Energinet en vigtig milepæl i byggeriet ved et rejsegilde for naboer, håndværkere, rådgivere og samarbejdspartnere.
Nemmere og hurtigere: Forbedret platform hjælper virksomheder med at få anlæg godkendt til elnettet2.10.2026 09:00:30 CEST | Pressemeddelelse
For et år siden lancerede Energinet en testplatform, der hjælper energiudviklere og projektejere med at teste, om deres anlæg lever op til elnettets krav. Nu er version 2.0. klar til brug efter feedback fra branchen.
Energinet underborer ved Skjern Å, inden området oversvømmes1.10.2026 10:25:40 CEST | Pressemeddelelse
Inden kommunen etablerer det såkaldte Damsø-projekt ved Skjern Enge, er Energinet gået i gang med en 500 meter lang underboring ved Skjern Å. Det sker i forbindelse med en ny jordkabellægning mellem to højspændingsstationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum