Lotto-vinder vil droppe stressende lederjob: ”Drømmer om at blive pedel”
10.9.2025 09:00:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Det er ikke nødvendigvis lykken at have et velbetalt job: En mand fra Østjylland vil bruge milliongevinst fra Lotto på at få et job med mindre stress og mere fritid.

Hvis man er en midaldrende mand med mange år til pensionen, så er 1.000.000 kroner formentlig ikke nok til at gå på tidlig pension…
Det var det allerførste en mand fra Østjylland tænkte, da Danske Spil for nyligt ringede med beskeden om, at han havde vundet en million kroner i Lotto.
”Det er ikke nok til, at jeg kan gå på pension, men vi har lagt en anden femårsplan, end den vi havde før,” fortæller manden.
”Nu vil vi flytte til en anden landsdel, hvor vi vil købe et hus, være gældfri og gå ned i tid… det er drømmen,” fortæller manden – for selv om han ikke kan gå på pension, så kan han ændre så meget i tilværelsen, at det minder lidt om det.
”Det kan godt være, at vi ikke kan lade være med at arbejde, men vi kan gå ned i tid. Jeg har en stressende stilling som leder i en afdeling, hvor jeg har mange bolde i luften, og jeg har allerede stået med tanken om en anden karriere, en lidt mere jordnær stilling. Jeg drømmer at blive pedel, hvor jeg skal gå og slå græsset og sådan,” siger manden.
Drømmen om et pedel-job er stadig kun en drøm, men det med at gå ned i tid, det kan hurtigt blive til virkelighed. I første omgang bare i det små:
”Jeg har sagt til firmaet, at jeg nok lige forsvinder nogle dage. Jeg tager på ferie med kæresten. Og der tager vi ikke den billigste rejse. Vi har taget den rejse, vi ville have,” siger han.
Den første rejse bliver dog ikke med kæresten, Den fornøjelse går til børnene, som også har drømme, der skal indfries.
”Børnene har også fået en sjat hver, og så tager jeg dem med ned og ser Formel 1 i morgen. Det er noget, børnene gerne vil, det interesserer ikke rigtigt mig, og jeg ville aldrig have brugt 30.000 på Formel 1, hvis jeg ikke havde vundet i Lotto. Men det er fint med mig, det skal nok blive en stor oplevelse,” siger han - og trækker så en smule i land, for at det ikke skal virke som om, at han bare smider om sig med pengene.
”Vi har ikke vænnet os til, at vi har penge. Vores hverdag har ikke ændret sig, vi er så bundfornuftige!” siger han og indrømmer, at han har det med at være… sparsommelig.
”Haha.. jeg har altid været lidt nærigt anlagt, men jeg lavede en aftale med min kæreste, at jeg skulle tage ind i min yndlings-tøjbutik og hvis jeg så fandt noget, jeg ville have, så ville jeg købe det, uanset hvad det kostede. Men da jeg så stod med en trøje til 1.500 kroner, så kunne jeg alligevel ikke. Det gjorde for ondt, og så fandt jeg en på tilbud til 700 kroner i stedet,” fortæller han med et stort grin.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionær på Lotto opfylder drøm: ”Jeg vil se når tulipanerne blomstrer i Holland”21.7.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Randers planlægger at leve sit liv som før, selv om hun vandt den store gevinst i Lotto - Og så har hun lige en enkelt drøm, der skal opfyldes.
Danske Spil delte over 18 millioner kroner ud i sidste uge – er du en af vinderne?20.7.2026 10:13:46 CEST | Pressemeddelelse
Tre danskere blev millionærer i Klasselotteriet onsdag, og lørdag fulgte Lotto op med yderligere tre. Den største gevinst lød på 12 millioner kroner. Se her, hvor heldet slog ned.
Vinder millioner i Lotto: ”Kører trækningen igen og igen på min telefon”20.7.2026 08:59:00 CEST | Pressemeddelelse
En midtjysk mand, der for nyligt vandt 5.000.000 i Lotto har fundet en smart metode til at bevare vinder-fornemmelsen. Han klikker bare på ’se trækning’ på sin Danske Spil app, igen og igen og igen...
Har du tjekket din kupon? Dansker løber med 12 millioner kroner i Lotto19.7.2026 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
En kupon med syv rigtige har udløst 12 skattefrie millioner kroner i Lotto. Samtidig vandt to andre spillere en million kroner hver. Danske Spil opfordrer alle, der har spillet med, til at tjekke kuponen en ekstra gang.
Vinder million i Klasselotteriet og køber drømmerejsen14.7.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Holbæk Kommune blev for nyligt millionær på Klasselotteriet: Bare få øjeblikke senere havde hun og manden købt drømmerejsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum