Nyt varsel skal beskytte borgere og samfundet mod oversvømmelser
1.9.2025 14:59:22 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
DMI lancerer i dag et nyt varsel, der gør det muligt at advare borgere og beredskaber op til et døgn, før oversvømmelser fra åer og søer rammer. Varselssystemet bygger på hydrologiske prognoser og skal give mere tid til at beskytte hjem, værdier og lokalsamfund - og dermed reducere konsekvenserne af ekstremt vejr.

Danmark vil blive ramt af flere og voldsommere oversvømmelser som følge af klimaforandringerne. Vi får varmere somre og flere skybrud. Vintrene bliver vådere, og mere nedbør falder som regn i stedet for sne.
Med det nye varsel fra DMI bliver det muligt at udsende varsler for oversvømmelser fra åer og søer op til et døgn før en voldsom vejrhændelse. Det betyder, at borgere og myndigheder bedre kan tage de nødvendige forholdsregler for eksempel ved at udlægge mobile dæmninger og sandsække. Varsler vil kunne følges på DMI’s app og hjemmeside.
- Klimaforandringerne rammer Danmark med større kraft og hyppighed. Det stiller nye krav til vores beredskab og vores evne til at reagere hurtigt. Med DMI’s nye varselsystem tager vi et vigtigt skridt i den rigtige retning. Varslet vil give borgere, kommuner, politi og beredskaber bedre mulighed for at beskytte sig mod vandets ødelæggende kræfter, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Fra risiko til 50 års hændelser
Varslingen sker i fire niveauer – fra risikomelding til kategori 3 – afhængig af hvor stor en risiko, der er for oversvømmelser. Varslerne vises på kommuneniveau og er baseret på både aktuelle målinger og prognoser for vejr og vandstand. På dmi.dk vil man kunne få mere information om hvilke vandløb og søer, som er i særlig risiko.
Et europæisk studie viser, at investeringer i oversvømmelsesvarsler er en økonomisk god forretning. For hver euro, der investeres i bedre varsling, kan der potentielt spares op mod 400 euro i skader.
- Når oversvømmelser rammer, er det ofte med store menneskelige og økonomiske konsekvenser. Derfor er det afgørende, at vi handler forebyggende. Det nye varslingssystem fra DMI vil kunne gøre en reel forskel for både borgere og beredskab, siger Lars Aagaard.
Sommeren bød på vinterhændelse
Det nye oversvømmelsesvarsel blev live-testet den 21. juli, hvor DMI for første gang varslede kategori 3 for regn. Kombinationen af kraftig regn og lokale skybrud gjorde, at vandløb flere steder nåede rekordhøje niveauer for årstiden.
Med finansloven for 2022 fik DMI ansvaret for varsling af oversvømmelser i Danmark. Den nye varselsmodel er udviklet i tæt samarbejde med blandt andre Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, GEUS, Klimadatastyrelsen, Danmarks Miljøportal og Kystdirektoratet.
Fakta | Sådan virker varslingen for vandløbsoversvømmelser
- Varslingsniveauer: Risikomelding, kategori 1 (5-årshændelse), kategori 2 (20-årshændelse), kategori 3 (50-årshændelse).
- Hvornår: Varsling op til et døgn før – vises på DMI’s app og dmi.dk.
- Hvor: På kommuneniveau – og på dmi.dk for specifikke søer og store åer.
- Hvad gør jeg: Hold øje med varsler, følg kommunens anvisninger, forbered dit hjem med sandsække og flyt værdier i sikkerhed.
- Særligt risikoområde: Hvis du bor tæt på større åer og søer i lavtliggende områder.
Nøgleord
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkBilleder




Om Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Efteråret rykker nærmere31.8.2026 10:24:10 CEST | Pressemeddelelse
Duggen er begyndt at ligge tungt i græsset, træerne skifter snart kulør, og dagene bliver kortere. Efteråret lister sig ind på os, og før vi ved af det, skal vi finde vanter og sneskraber frem. Men hvornår indtræffer den første frost egentlig, og er efteråret så vådt og blæsende, som man skulle tro?
DMI og KNR bryder med den traditionelle vejrudsigt i Grønland31.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På den grønlandske TV -station KNR skal vejrudsigten fremover være mindre en opremsning af temperaturer og vindretninger – og mere en fortælling om det vejr, der har betydning lige nu. DMI og KNR går nu sammen om at modernisere vejrudsigten til Grønland.
Skybrud lærer os at spare på den næste regning28.8.2026 07:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har klimatilpasset sig mod skybrud siden 2005. Alligevel blev skybruddet i København i 2011 et vendepunkt. Ny forskning fra DMI viser, at erfaringer fra oversvømmelser kan mindske senere skader.
Havets overflade er rekordvarm25.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge den europæiske klimatjeneste, Copernicus, har verdenshavene sat rekord. Overfladevandet er varmere end nogensinde registreret. Det skyldes global opvarmning og det naturligt tilbagevendende klimafænomen El Niño.
Rekordvarmt hav og knastørt Vesteuropa satte præg på juli 202610.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Havoverfladen på tværs af næsten hele kloden uden for polarområderne har aldrig været varmere i en juli måned. Samtidig afsluttede Vesteuropa sin varmeste juni-juli-periode nogensinde med hedebølger, tørke og omfattende naturbrande
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum