800 nye engelsksprogede uddannelsespladser åbner for flere eftertragtede internationale studerende
I foråret blev et bredt politisk flertal enige om at oprette 800 nye engelsksprogede uddannelsespladser inden for STEM-/IT-området, hvor der er høj efterspørgsel. Nu er pladserne fordelt mellem landets uddannelsesinstitutioner.
Snart bliver det muligt for uddannelsesinstitutioner i hele landet at tiltrække flere internationale talenter til STEM-/IT-uddannelserne. Forligspartierne bag reformen af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er nemlig blevet enige om fordelingen af 800 nye engelsksprogede uddannelsespladser.
Partierne blev i foråret enige om, at pladserne skal oprettes på STEM- og IT-uddannelser, hvor der er stor efterspørgsel på de studerendes evner, og hvor en høj andel kommer i job efter studiet. Alle pladserne bliver oprettet uden for Aarhus og København.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Jeg er meget tilfreds med, at vi er blevet enige om fordelingen af 800 nye engelsksprogede uddannelsespladser. Det giver mulighed for at rekruttere flere dygtige internationale studerende til områder, hvor erhvervslivet skriger på arbejdskraft. De internationale studerende bidrager med nye idéer, perspektiver og nu får de bedre muligheder for at uddanne sig til diplomingeniører, robotteknologer og maskinmestre i hele landet.
Fakta
- I forbindelse med implementeringen af reformen af de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser skal der oprettes 800 nye pladser på engelsksprogede uddannelser.
- Pladserne kan både være på nye og eksisterende uddannelser.
- Pladserne skal oprettes uden for København og Aarhus og inden for STEM-/IT-området, herunder det maritime område og på uddannelser, hvor beskæftigelsen er høj blandt de nyuddannede og ledigheden lav.
- Det skal være uddannelser, hvor der er en forventning om, at mange af de studerende vælger at blive i Danmark og arbejde.
- De første studerende kan begynde på de nye engelsksprogede uddannelsespladser i sommeren 2027.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Nu åbner muligheden for at indstille forskere til Forskningskommunikationsprisen 202610.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hylder Uddannelses- og Forskningsministeriet en forsker, der gør ny viden levende, tilgængelig og inspirerende for den brede offentlighed. Nu åbner muligheden for at indstille forskere til prisen i 2026.
Forsvar og innovation er på dagsordenen, når uddannelses- og forskningsministeren deltager i rådsmøde i Bruxelles30.9.2025 11:43:04 CEST | Pressemeddelelse
I dag er uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i Bruxelles for at være mødeleder i Konkurrenceevnerådet. På dagsordenen er blandt andet, hvordan EU skal støtte forskning i og udvikling af teknologi, der kan tilpasses forsvarsanvendelse.
Minister rejser til Grønland for at styrke dansk-grønlandsk samarbejde på uddannelsesområdet26.9.2025 10:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund rejser i dag til Grønland for at styrke samarbejdet mellem Danmark og Grønland på det videregående uddannelsesområde. Her skal hun blandt andet drøfte udvidelse af campus på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
Syv undervisere hædres med pris for deres evne til at inspirere og engagere24.9.2025 06:47:12 CEST | Pressemeddelelse
I dag får syv undervisere overrakt Undervisningsprisen. Prisen gives til undervisere fra landets videregående uddannelser, som formår at inspirere og engagere deres studerende, så de lærer at navigere i en kompleks og omskiftelig verden.
Presseinvitation: Uddannelses- og forskningsministeren uddeler Undervisningsprisen 202522.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv undervisere fra landets videregående uddannelser hædres onsdag den 24. september i Operaen i København, når uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund overrækker Undervisningsprisen 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum