Kristendemokraterne

KristenDemokraterne stiller op i Region Syddanmark: Hele mennesket – hele regionen

31.8.2025 15:24:15 CEST | Kristendemokraterne | Pressemeddelelse

Del

KristenDemokraterne går til valg i Region Syddanmark med kandidater fra hele regionen og et klart alternativ: En psykiatri, der ser hele mennesket, en stærkere indsats for mænds sundhed og en kollektiv trafik, der i samarbejde med kommunerne skaber bedre sammenhæng og tilgængelighed – både lokalt, over Lillebælt og mod Tyskland.

KristenDemokraternes spidskandidat til regionsrådet, Paul Erik Planitzer
KristenDemokraternes spidskandidat til regionsrådet, Paul Erik Planitzer Kampagnefoto Til fri anvendelse

KristenDemokraterne stiller op til regionsrådsvalget i Region Syddanmark den 18. november 2025. KristenDemokraterne stiller med kandidater fra hele regionen, fra Assens, Odense og Kolding til Haderslev, Sønderborg, Aabenraa, Varde og Munkebo. Dermed er KristenDemokraterne klar til at give vælgerne et alternativ, der sætter mennesket i centrum og vil styrke sammenhængskraften i hele Region Syddanmark.

Paul Erik Planitzer fra Haderslev er KristenDemokraternes spidskandidat til regionsrådsvalget. Han har mange års erfaring med social- og sundhedsområdet og brænder for at styrke psykiatrien og skabe et sundhedsvæsen, hvor mennesket altid er i centrum.

”Vi kan ikke skabe en stærk psykiatri, hvis vi reducerer mennesker til symptombærere. Psykiatrien skal være helhedsorienteret – vi skal se krop, sjæl, relationer og livshistorie,” siger Planitzer.

KristenDemokraterne går til valg på tre hovedområder:

  • En stærkere psykiatri, der ser hele mennesket og inddrager både flere fagligheder, frivillige og pårørende.
  • En indsats for mænds sundhed, bl.a. ved at undersøge muligheden for et regionalt screeningsprogram for prostatakræft hos mænd over 50.
  • En kollektiv trafik, der hænger bedre sammen på tværs af regionen, styrker tilgængeligheden i hverdagen og udvikles i samarbejde med kommunerne, med blik for både lokale behov, forbindelser til Tyskland og over Lillebælt.


”Vi stiller op for at give borgerne et valg: Et regionsråd, der sætter mennesket først – i psykiatrien, i sundhedsvæsenet og i udviklingen af hele regionen,” siger Planitzer.

Nøgleord

Kontakter

Om KristenDemokraterne

KristenDemokraterne i Danmark er et borgerligt parti, som fokuserer på samfundet gennem familien. Vi har et stort hjerte for naturen, miljøet, klimaet, de mest sårbare i samfundet og mener, at Danmark skal være et positivt bidrag til de svageste - også udenfor vores grænser. Vi bliver kaldt social-konservative og røde-borgerlige, men vi er baseret på en stærk og helt egen kristendemokratisk ideologi. Vi er medlemmer af EPP, som er den største gruppe i Europa-parlamentet.

Følg pressemeddelelser fra Kristendemokraterne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kristendemokraterne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye