Lærerforening: Finansloven mangler løsninger på folkeskolens store udfordringer
29.8.2025 12:31:39 CEST | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
Regeringen har præsenteret et finanslovsforslag med fokus på sikkerhed, afgiftslettelser og velfærd, men uden investeringer i folkeskolen. Det ærgrer DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.
Fredag formiddag præsenterede regeringen sit forslag til finansloven for det kommende år. Denne gang har finanslovsudspillet fokus på sikkerhed, afgiftslettelser og velfærd, men løsningerne på folkeskolens mange og store udfordringer mangler. Og det ærgrer Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen:
”Folkeskolen står med nogle store udfordringer. Hver femte underviser er ikke læreruddannet, vikartallet er eksploderet, og vold, uro og fejlslagen inklusion er et kæmpe problem. Det handler om at give vores børn og unge de bedste muligheder i livet, og det mangler vi stadig at se løsninger på,” siger DLF-formanden.
Der er afsat 10 millioner til implementering af ny lovgivning for fysisk indgriben i folkeskolen, men det løser ifølge Gordon Ørskov Madsen ikke udfordringerne.
”Det er ikke nok at tale om fysisk indgriben – vi skal have langt bedre muligheder for at forebygge og gribe ind, så magtanvendelser ikke bliver nødvendige. Og det kræver investeringer i folkeskolen. Det ser vi desværre ikke afspejlet i finansloven,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Med finanslovsudspillet afsætter regeringen 10 milliarder til forsvar og sikkerhed. DLF-formanden understreger, at investeringer i forsvaret er vigtigt, men at de ikke kan stå alene:
”Regeringen bruger milliarder på de ydre linjer, på sikkerhed og forsvar, men det er som om, man glemmer de indre linjer. I den situation, vi står i, burde politikerne huske på, at alt det, vi gerne vil forsvare – vores demokrati, vores samfundsmodel, vores kultur – begynder i folkeskolen. At man slet ikke prioriterer skolen i den virkelighed, vi står i, er bekymrende,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Kontakter
Manja SporkPressechef
Tlf:28934760msp@dlf.orgFølg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Lærerstuderende: “Det er en kæmpe sejr"18.12.2025 14:36:37 CET | Pressemeddelelse
Lærerstuderendes Landskreds er meget tilfredse med regeringens udmelding om, at læreruddannelsen på Nyelandsvej overlever.
Danmarks Lærerforening: Ny EPX kommer til at stå med en stor og svær opgave15.12.2025 14:09:53 CET | Pressemeddelelse
Nye EPX-anbefalinger viser tydeligt, at den kommende ungdomsuddannelse står med en stor opgave. Der bliver behov for 10. klasselærernes kompetencer, påpeger DLF's næstformand.
“Beslutningen er ikke endelig”: Lærerstuderende kæmper videre10.12.2025 10:14:36 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsen på Københavns Professionshøjskole har tirsdag aften udskudt den endelige beslutning om lukningen af læreruddannelsen på Frederiksberg. Det sker efter 14 dage med massive protester fra de studerende og kritik fra flere politikere i både kommuner og Folketing.
Studerende demonstrerer mod lukning af læreruddannelse9.12.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ledelsen på Københavns Professionshøjskole vil nedlægge den 90 år gamle læreruddannelse på Frederiksberg. Det vil betyde færre lærerstuderende i en tid med massiv lærermangel. Sådan lyder det fra de studerende, der tirsdag eftermiddag afholder stor demonstration.
Lærerstuderende: Uambitiøst at lukke læreruddannelsen på Frederiksberg26.11.2025 11:19:13 CET | Pressemeddelelse
Forslaget vil få store konsekvenser for både de lærerstuderende og vores fælles folkeskole, lyder det fra Lærerstuderendes Landskreds.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum