Landdistrikter: Solidt finanslovsforslag, men behov for flere tiltag for at sikre et land i bedre geografisk balance

- Selvom der er mange gode forslag i finanslovsforslaget, der bl.a. skal sikre flere penge til danskerne gennem færre afgifter, så mangler det at adressere én af de største udfordringer - hvordan vi sikrer et Danmark i geografisk balance.

- Regeringen har selv skrevet ”et Danmark i bedre geografisk balance” ind i regeringsgrundlaget, men det kræver målrettede investeringer i rammevilkårene i landdistrikterne, hvis det fortsat skal være muligt at bo, leve, arbejde, drive virksomhed og tage en uddannelse i hele landet, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Formanden roser dog, at regeringen har fundet midler til at lempe beskatningen af naturejendomme.

- Det er vigtigt for bosætningen, at langt flere af disse ejendomme beskatningsmæssigt får samme niveau som landbrugsejendomme. Det er et arbejde, som vi har været tæt involveret i, og vi kommer til at følge, om de afsatte midler er tilstrækkelige.

Steffen Damsgaard fremhæver desuden, at regeringen har afsat 185 mio. kr. årligt i 2027-2029 til varmepumper, så tilskuddet fra varmepumpepuljen ikke udløber i 2026. Det kan gavne landdistrikterne, hvor der typisk er færre husstande med fjernvarme.

- Varmepumpepuljen er særlig vigtig for mange boligejere i land- og yderområder, og derfor er det samtidig nødvendigt, at man målretter den geografisk, så den gør mest gavn dér, hvor behovet er størst.

Regeringen vil desuden fjerne kravet om, at en kommune skal lave et selskab for at få lov at sætte solceller op.

- Det vil alt andet lige gøre det lettere at sætte solceller på tage af kommunale bygninger. Det er et godt tiltag for den grønne omstilling, ligesom det er fornuftigt at producere mere grøn strøm, dér hvor den skal bruges, siger Steffen Damsgaard.

I finanslovsforslaget afsættes der desuden 900 mio. kr. til kystbeskyttelse, som bl.a. vil gavne områder langs vestkysten, men også andre kystnære områder. Landdistrikternes Fællesråd ser frem til udmøntningen i den kommende klimatilpasningsplan.

Færre penge til landsbyudvikling og hurtigt internet

Landdistriktspuljen står til en mindre stigning til 49 mio. kr. i 2026, men falder til 28 mio. kr. i 2029, ligesom landsbypuljen til byfornyelse i 2026 og 2027 ligger på 83 mio. kr., hvilket er på samme niveau som 2025 - men noget under niveauet de tidligere år. 

 - Det er skuffende, at landdistriktspuljen står til et fald i 2027 til 2029, hvilket må forbedres inden næste års finanslovsforslag. Og hvad angår landsbypuljen til byfornyelse, så ligger beløbet meget langt fra de knapt 400 mio. kr. årligt, som var de fremskrevne anbefalinger fra det regeringsnedsatte udvalg for levedygtige landsbyer.

- For det kræver minimum 400 mio. kr. årligt at løse den store udfordring, der er i mange landsbyer med nedrivningsparate huse, som bør fjernes samt manglende byfornyelse.

Formanden er også utilfreds med, at bredbåndspuljen halveres frem mod 2026 og står til at udgå fra 2028.

- Hurtigt og stabilt internet er en forudsætning for mange danskeres hverdag og arbejdsliv, og bredbåndspuljen er et vigtigt bidrag til at sikre bosætning og erhvervsudvikling lokalt. Den var i forvejen på et alt for lavt niveau, og jeg er meget bekymret over udsigten til, at den forsvinder om få år, så vi ikke når hverken 100% eller bare 99% dækning med 1 Gbit/s lynhurtigt bredbånd til alle boliger, virksomheder og sommerhuse, siger Steffen Damsgaard.

Behov for en national strategi for udvikling af hele landet

Landdistrikternes Fællesråd håber fortsat, at man kan finde den nødvendige finansiering til målrettede landdistriktsinitiativer.

- Der er en forhandlingsreserve på 500 mio. kr. En del af pengene burde gå til at påbegynde en national strategi for udvikling af hele landet, som kan skabe de rette rammer for hverdagslivet.

- Vi skal have velfungerende kollektiv transport, skoler og daginstitutioner til børnefamilierne, ordentlig mobil- og bredbåndsdækning samt sundhedshuse og sundhedsydelser tæt på, hvor folk bor. Det er forudsætningen for, at Danmark kan hænge sammen – også uden for de største byer, understreger Steffen Damsgaard.