Idræt med omtanke: 19 fælles anbefalinger skal styrke børn og unges trivsel
29.8.2025 11:25:39 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Forskere og praktikere fra hele landet er enige – trivsel i ungdomsidræt kræver konkret handling, både på og uden for banen.

Hvordan skaber vi idrætsmiljøer, hvor børn og unge ikke bare deltager – men faktisk trives? Det spørgsmål samlede 14 forskere og praktikere til en konsensuskonference i København i august 2024, arrangeret af Danmarks Idrætsforbund.
Nu er deres fælles anbefalinger blevet offentliggjort som en videnskabelig artikel, og budskabet er klart: Trivsel kræver en fælles indsats fra både unge, forældre, trænere, klubber og forbund.
Artiklen How to Promote Wellbeing in Youth Sport samler 19 konkrete anbefalinger til, hvordan alle involverede kan bidrage til at skabe sunde, trygge og meningsfulde idrætsfællesskaber for børn og unge. Bag arbejdet står eksperter fra blandt andet Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og en række organisationer med praksiserfaring fra idrætslivet, sundhedsvæsnet og NGO-sektoren.
Trivsel sker ikke af sig selv
Deltagelse i idræt er ikke automatisk ensbetydende med høj trivsel. Tværtimod viser forskningen, at idrætsmiljøer kan påvirke børn og unge både positivt og negativt – alt afhængig af rammerne. Derfor er det nødvendigt med en fælles forståelse af, hvad der faktisk skaber trivsel i praksis.
Anbefalingerne er rettet mod fem aktørgrupper:
- De unge selv: Opfordres til at støtte hinanden og fremme fællesskab – særligt over for nye og usikre deltagere.
- Forældre: Bør fokusere på barnets oplevelser og udvikling frem for resultater og bidrage positivt til fællesskabet.
- Trænere og ledere: Anbefales at skabe inkluderende og alderssvarende træningsmiljøer med fokus på udvikling, læring, leg og glæde.
- Idrætsklubber og -fællesskaber: Skal prioritere uddannelse, fælles værdier angående det trivselsfremmende miljø og sikre børns rettigheder i idrætsmiljøet.
- Idrætsforbund og beslutningstagere: Opfordres til at udforme politikker og strukturer, der fremmer mangfoldig og bæredygtig deltagelse i idræt.
Bred faglig enighed – fra forskning til foreningsliv
Det særlige ved artiklen er, at alle deltagere i konferencen – både forskere og praktikere – har tilsluttet sig alle 19 anbefalinger. Det vidner om en stærk faglig enighed på tværs af discipliner og erfaringer.
Professor Thomas Skovgaard fra Syddansk Universitet, der faciliterede konsensusprocessen, fremhæver, at anbefalingerne giver idrætsklubber og beslutningstagere et redskab, der kan bruges direkte i praksis:
-Trivsel er ikke en sidegevinst i ungdomsidræt – det er et mål i sig selv. Med anbefalingerne er der udviklet et materiale, som klubber og beslutningstagere kan bruge til at styrke trivsel.
Ifølge lektor Glen Nielsen fra Københavns Universitet, viser arbejdet, at forskere og praktikere kan samle sig om helt konkrete løsninger
-Det unikke ved dette arbejde er, at vi har opnået enighed på tværs af faggrænser. Det viser, at både forskere og praktikere kan samles om konkrete løsninger, når det gælder børns og unges trivsel i idræt.
Fri adgang til ny viden
Artiklen er udgivet i tidsskriftet Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports og er frit tilgængelig online. Den kan læses her:
Nielsen G, Krustrup P, Rossing NN, Elsborg PJ, Nøddesbo J, Krabbe A, Rashid I, Høj BB, Mortensen J, Østergaard S, Skovgaard T, Ryom KA, Aggerholm K, Agergaard S (2025). How to Promote Wellbeing in Youth Sport: Recommendations From the 2024 Copenhagen Consensus Conference. Scand J Med Sci Sports. 35(8):e70121. https://doi.org/10.1111/sms.70121
Nøgleord
Kontakter
Thomas SkovgaardProfessorInstitut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Tlf:24984064tskovgaard@health.sdu.dkGlen NielsenLektorInstitut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
Tlf:31771261gnielsen@nexs.ku.dkMarianne Lie BeckerJournalistDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:21 26 19 26mlbecker@health.sdu.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Klimatilpasning kræver mere end diger21.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Stormfloden i 2023 viste, hvor sårbare kystsamfundene omkring Østersøen er. Halvandet år inde i det dansk-tyske ClimateBlue-projekt står det klart, at klimatilpasning ikke kun handler om at holde vandet ude. Det handler også om ansvar, økonomi, borgerinddragelse – og om nogle områder på længere sigt skal give mere plads til havet.
Danske universiteter lancerer uafhængig AI-platform til forskning og innovation: UCloud AI14.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UCloud AI samler avancerede sprogmodeller, national supercomputerkraft og sikker digital infrastruktur på én platform. Den nye platform er udviklet som en offentlig service frem for et kommercielt AI-produkt og skal gøre kunstig intelligens mere tilgængelig for forskere i hele Danmark.
Overdiagnostik ved brystkræftscreening kan være mindre end hidtil antaget14.9.2026 09:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Overdiagnosticering ved screening for brystkræft kan være mindre udbredt end hidtil antaget. Det viser et nyt studie fra Syddansk Universitet, Queen Mary University of London, Københavns Universitet og American Cancer Society.
Prisvindende forfatter Zadie Smith besøger SDU14.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mød den anmelderroste britiske forfatter Zadie Smith på SDU mandag den 5. oktober til en samtale om hendes forfatterskab og oplæsning fra udvalgte værker.
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum