Stort kickoff: Varde Kommune står sammen om de unge
9.9.2025 13:04:20 CEST | Varde Kommune | Pressemeddelelse
Hvordan får vi flere unge i uddannelse eller arbejde? Det er hovedspørgsmålet, når Varde Kommune sammen med økonomiminister Stephanie Lose den 15. september inviterer lokale virksomheder, foreninger og organisationer til kickoff-arrangement for Ungeløftet.

PRESSEINVITATION
Det kan få store konsekvenser, når et ungt menneske får en skæv start på voksenlivet og står uden uddannelse eller arbejde. Derfor samler Varde Kommune lokale virksomheder og det lokale civilsamfund til kickoff-arrangement om, hvordan vi i fællesskab kan ruste flere unge til at komme i uddannelse eller arbejde.
Kickoffet er en del af partnerskabet Ungeløftet, som regeringen lancerede tidligere på året.
Lokalt kickoff den 15. september
Varde Kommune tager del i Ungeløftet, og inviterer derfor til et lokalt kickoff-arrangement den 15. september fra kl. 16.30-18.30 på Polyfonen i Varde.
Fokus er på, hvordan kommunen, virksomheder, foreninger og organisationer på tværs kan bidrage med at få de godt 500 unge i Varde Kommune, der står udenfor uddannelse og arbejde, ind i fællesskabet.
Programmet for aftenen er følgende:
- Velkomst
- Show om fællesskab af Dance Company Twenty
- Oplæg ved:
- Stephanie Lose, økonomiminister: Hvad er Ungeløftet?
- Kim Bondesen Glud Nielsen, konstitueret direktør for Børn, Læring og Job: Unge i Varde
- Jane Locht, formand for Varde Gymnastikforening: De frivillige organisationers arbejde med unge
- Casper Rosendahl, direktør ved Arnbjerg Pavillonen: Virksomhedernes arbejde med de unge
- Networking, film og fællesskabsforum
- Afslutning
Pressen er inviteret – kræver ikke tilmelding.
Fakta om Ungeløftet
- Partnerskabet Ungeløftet er en del af en bred politisk aftale i Folketinget, som afsætter 2,3 milliarder kroner på landsplan over ti år til initiativer målrettet unge uden uddannelse eller arbejde.
- På landsplan står ca. 43.000 unge mellem 15 og 29 år uden uddannelse eller arbejde.
- Læs mere om, hvordan vi arbejder med Ungeløftet i Varde Kommune her: https://vardekommune.dk/borger/arbejde-og-ledighed/ungeloeftet/
Kontakter
Rikke BernhardKommunikationsmedarbejder
Tlf:21 83 71 89ribe@varde.dkOm Varde Kommune
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Politikere kræver handling: Forventer aftaler med naboer til datacenterprojekter25.6.2026 07:27:44 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommunes byråd har besluttet, at fokus på naboer skal fylde mere i storskalaprojekter. Det får betydning for Microsofts ansøgninger om etablering af datacentre i kommunen.
Borgermøde om datacenter og væksthusgartneri i Krageris12.5.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune inviterer borgere og pressen til borgermøde i Ølgod 21. maj.
Børnehavebørn vender retur til Svalehuset17.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et skærpet tilsyn i Børnehaven Svalehuset medførte i januar, at børnehavebørn midlertidigt flyttede til en børnehave i Oksbøl. Nu er der rettet op på forholdene, og flere af børnene kan se frem til at vende retur til deres vante rammer i Janderup til maj.
Fest, farver og fandango: Se hele programmet til GAK14.4.2026 09:50:33 CEST | Pressemeddelelse
Et magisk træ, medrivende fortællinger og fjollede oplevelser står i kø, når GAK - Danmarks skøreste festival løber af stablen lørdag den 18. april i Varde. Kun fantasien sætter grænser, og alle er inviteret med.
Vaskeklude, tøjklemmer og terninger styrker bevægelse og fællesskab i dagplejen9.4.2026 11:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle dagplejere i Varde Kommune deltager i et nyt uddannelsesforløb udviklet i samarbejde med DGI Sydvest. Formålet er at skabe bevægelsesglæde og styrke fællesskabet i hverdagen for både børn og dagplejere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum