Fra UHØRT til Royal Arena: Pater spiller med Kaizers Orchestra
29.8.2025 12:00:00 CEST | DTD Concerts | Pressemeddelelse

Når Kaizers Orchestra næste lørdag indtager Royal Arena i København, bliver det ikke kun en aften med nordmændenes karakteristiske energibombardement. I samarbejde med UHØRT Festival har bandet og koncertarrangøren DTD Concerts inviteret det danske stjerneskud Pater til at åbne aftenen foran tusindvis af publikummer.
Samarbejdet med UHØRT giver et nyt, spirende danske band muligheden for at opleve, hvordan det er at stå på en af Danmarks største scener, side om side med et af Nordens største bands. Efter en udvælgelsesproces blandt flere talenter, som spillede under dette års UHØRT Festival, er valget faldet på Pater, der har imponeret med deres kompromisløse tekster og intense liveudtryk.
“Vi husker selv, hvor meget det betød at få lov til at spille som support i starten af vores karriere. Det gav os en tro på, at vi kunne stå på de store scener. Derfor er vi glade for nu at kunne give stafetten videre til et nyt dansk navn,” siger Janove Ottesen, forsanger i Kaizers Orchestra.
Paters musik tager afsæt i forsanger Stine Stengaards sange om køn, relationer og de idealer, vi alle kæmper med. Med blæsere, synths og samples skaber bandet en lyd, der udfordrer popgenrens rammer – et oprør fyldt med både kærlighed, vrede og troen på, at vi kan åbne verden for hinanden. Nu står de foran deres hidtil største koncert, når de indtager scenen i Royal Arena som support for Kaizers Orchestra den 6. september 2025.
Billetter til koncerten kan købes via dtdconcerts.dk og ticketmaster.dk
Nøgleord
Kontakter
Presse
presse@dtdconcerts.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
Agnes Obel indtager Operaen med nyt album9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den internationalt anerkendte danske sanger, sangskriver og pianist Agnes Obel vender tilbage til Danmark. Den 3. oktober 2027 indtager hun Operaen i København med sit særegne musikalske univers og det nye album The Meaning of Flowers i bagagen.
Afrobeat-fænomenet Omah Lay vender tilbage til Danmark24.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nigerianske verdensstjerne lægger vejen forbi Poolen i København den 27. november 2026 som en del af sin verdensturné Clarity of Mind.
Ovenpå Roskilde Festival-succes: Revolutionære og rebelske Kneecap erobrer K.B. Hallen6.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en eksplosiv Roskilde Festival-koncert i sidste uge vender raptrioen Kneecap tilbage til Danmark med det anmelderroste album FENIAN og deres hidtil største danske indendørskoncert i K.B. Hallen den 12. november 2026.
Chelsea Wolfe sænker mørket over Store VEGA til efteråret23.6.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske sanger, sangskriver og genreudfordrer Chelsea Wolfe udgiver to nye singler, ”The Dark” og ”Death Is Not the End”, og annoncerer sin kommende ”THE DARK World Tour”, som bringer hende til Store VEGA i København den 25. november 2026.
Kultfænomenet Kid Francescoli kommer til Danmark9.6.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den franske electro-pop-sensation Kid Francescoli indtager Store VEGA i København den 3. marts 2027 med sit forførende og filmiske lydunivers, der har begejstret millioner af lyttere verden over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum