Dansk Metal

Lønmodtagerne får flere penge mellem hænderne

29.8.2025 11:03:43 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Del

Dansk Metal roser regeringens finanslovsudspil for at holde hånden under privatforbruget og investere ansvarligt i dansk økonomi.

Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal
Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal

Regeringens forslag til finanslov for 2026 får ros med på vejen fra Dansk Metal. Det skyldes ikke mindst de konkrete forslag om lavere elafgift og fjernelse af afgifter på udvalgte fødevarer.

”Vi fik hentet solide lønstigninger hjem ved de seneste overenskomstforhandlinger på det private område. Og nu kommer der så et ansvarligt udspil fra regeringen, som giver lønmodtagerne endnu mere luft i budgettet i de kommende år. Det er sund fornuft i en tid, hvor mange mærker de stigende priser,” siger Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal.

Han fremhæver især nedsættelsen af elafgiften som en kærkommen håndsrækning til danskerne:

”Elafgiften er en gammeldags bremseklods for den grønne omstilling. Når strømmen i dag i høj grad er grøn, giver det ingen mening at lægge ekstra afgifter på. Regeringens forslag gavner både klimaet og den enkelte dansker. Det er grøn fornuft og social retfærdighed,” siger Claus Jensen.

Selvom beskæftigelsen er høj, og dansk økonomi står stærkt, vurderer Dansk Metal, at finanslovsforslaget er godt afstemt med den aktuelle økonomiske situation.

”Den danske økonomi er ikke i risiko for overophedning. Manglen på arbejdskraft er faldet, og reallønsstigningerne er på vej mod et mere normalt leje. Derfor er det klogt at holde aktiviteten oppe – især når usikkerheden i verden er stor,” siger Claus Jensen.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye