Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Regeringen afsætter 500 mio. kr. årligt til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet i Danmark

29.8.2025 11:30:00 CEST | Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab | Pressemeddelelse

Del

Regeringen har i dag præsenteret sit forslag til finanslov for 2026 med en årlig ramme på 500 mio. kr. for at styrke flere indsatsområder på samfundssikkerheds- og beredskabsområdet.

Med det nye finanslovforslag er der nu lagt op til at styrke beredskabet og samfundssikkerheden yderligere. Regeringen vil med FFL26 afsætte 500 mio. kr. årligt i 2026-2029 til at styrke samfundets robusthed bredt set. Det kommer oveni, at der med beredskabsaftalen i januar 2025 blev afsat i alt 1,9 mia. kr. i perioden 2025-2033.

Pengene vil blive udmøntet, så de får mest mulig effekt på samfundssikkerhed- og beredskabsområdet. Det kunne for eksempel være styrket cybersikkerhed, tiltag til at imødegå tværgående sårbarheder og stærkere national krisestyring.

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen siger:

Jeg er glad for, at der afsættes 500 mio. kr. til at styrke Danmarks samlede robusthed. Ministeriet har netop rundet et år, og opgaverne vi skal løse, er kun vokset. Danmark står over for det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig. Der er brug for, at vi opruster mod de alvorlige og komplekse trusler og risici, vi som samfund står overfor. Det drejer sig bl.a. om truslen for cyberangreb, sabotage og hyppigere og voldsommere vejrhændelser, som vi skal være på forkant med. Det kræver, at vi styrker modstandsdygtighed i hele samfundet, og det skal de 500 mio. kr. være med til at understøtte.

Kontakt

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs pressevagt kan kontaktes på tlf. 24 42 09 99 (Kun til opkald - ikke sms).  

Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB) har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner.

MSSB skal på tværs af og i samarbejde med de forskellige sektorer understøtte en samlet retning samt tværgående krav og standarder for arbejdet med robustgørelse og beredskabsplanlægning i de enkelte sektorer. Det omfatter også at rådgive og kommunikere til myndigheder, virksomheder og befolkning. MSSB er samtidig ansvarlig for en række operative funktioner.

Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Presseinvitation: Bornholm bliver frontløber i dansk totalberedskab26.2.2026 06:25:44 CET | Presseinvitation

Pressen inviteres til pressemøde: Bornholm bliver frontløber i dansk totalberedskab. Pressemødet finder sted i dag torsdag den 26. februar 2026 kl. 11.30 på politigården, Zahrtmannsvej 44, 3700 Rønne Under pressemødet vil ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, politidirektøren, chef for Beredskabsstyrelsen Bornholm og Bornholms borgmester være tilstede, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. Deltagelse kræver tilmelding og gyldigt pressekort inden den 26. februar 2026 kl. 10.30. Tilmelding sker til: Presse@mssb.dk

Presseinvitation20.2.2026 06:02:08 CET | Presseinvitation

Pressen inviteres til pressemøde om totalberedskab i Danmark og akutpakke på beredskabsområdet med deltagelse fra Torsten Schack Pedersen, Sophie Løhde, Lars Aagaard og Magnus Heunicke. Pressemødet finder sted i dag den 20. februar 2026 kl. 11.00 i Eigtveds Pakhus, København. Pressemødet indledes af de respektive ministre, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. Deltagelse kræver tilmelding og gyldigt pressekort inden kl. 10.30. Pressemødet vil blive tegnsprogstolket. Tilmelding sker til: Presse@mssb.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye