Sinal

Vigtig frist nærmer sig for mere end 18.000 internetudfordrede husstande

Del

Der er blot tre uger tilbage til at søge støtte fra den offentlige bredbåndspulje. Puljen får fra næste år halveret antallet af afsatte støttekroner, og derfor anbefaler Sinal danskere med en dårlig internetforbindelse at undersøge, om de er støtteberettigede, og søge støtte til en mere fremtidssikret internetforbindelse.

Mere end 18.000 husstande i Danmark bor i områder med så dårlig internetdækning, at de kan søge støtte fra den offentlige bredbåndspulje til at få etableret en hurtig og fremtidssikret bredbåndsforbindelse.

Det kræver blot, at flere husstande i samme område går sammen og får stablet et fælles projekt på benene inden for de næste tre uger. Den 25. september udløber fristen for at annoncere et projekt.

Og der kan være ekstra god grund til at rykke på det i de kommende uger, lyder anbefalingen for fiberselskabet Sinal, for til næste år halveres antallet af afsatte støttekroner i puljen, hvilket helt naturligt betyder, at færre adresser kan få støtte de kommende år.

- Vores anbefaling er derfor, at man får rykket på det i de kommende uger, hvis man døjer med dårligt internet. For i et digitalt land som Danmark er det afgørende at have en ordentlig internetforbindelse – selv hvis man ikke har det store behov selv, så har en undersøgelse fra Digitaliseringsstyrelsen vist, at kvaliteten af internetforbindelsen påvirker både liggetid og salgsprisen, når man skal sælge sin bolig. Så det er også en investering i ens bolig, siger Carsten Bryder Thejls, der er administrerende direktør i Sinal.

Prikker på et kort kan afklare ens situation

Det kræver ikke mere end blot nogle få klik at få afklaret, hvorvidt en husstand er blandt de mere end 18.000 støtteberettigede adresser.

Via Digitaliseringsstyrelsen hjemmeside er det muligt at tilgå bredbåndskortet, og er ens adresse markeret med enten en gul eller orange prik, så er adressen støtteberettiget. Men selv hvis adressen ikke har en gul eller orange prik, så kan der være håb endnu.

Kortlægningen af, hvilke adresser, der kan søge puljen, er nemlig ikke 100 procent præcis, og derfor kan man gøre indsigelse, hvis man mener, der er sket en fejl.

- Hvert eneste år ser vi eksempler på, at der er husstande, som ikke er på listen over støtteberettigede, men så gør indsigelse og faktisk får vendt vurderingen, så de kan søge. Og er man i tvivl om, hvorvidt ens adresse potentielt kan være fejlvurderet, så er man velkommen til at række ud til os i Sinal, hvor vores medarbejdere har en lang erfaring med Bredbåndspuljen og kender dens rammer, siger Carsten Bryder Thejls.

Ønsker man at gøre indsigelse skal det ske senest om en uge – altså 8. september.

Information om Bredbåndspuljen og fibernet:

Der er afsat 50 millioner kroner til Bredbåndspuljen i 2025.

For at være støtteberettiget må man i dag kun have adgang til internethastigheder på mindre end 100 Mbit/s download via fast bredbånd og mindre end 600 Mbit/s via mobilt bredbånd i dag. Ens adresse må heller ikke ligge i byzoner (dog kan adresser i mindre landsbyer med færre end 2.000 indbyggere søge puljen).

Fibernet er baseret på lyslederkabler og kan håndtere uanede mængder data med lysets hast, hvilket gør forbindelsen stabil og lynhurtig – også selvom hele familien er på samtidig.

Sinals fibernet er åbent, og det betyder, at man har mulighed for selv at vælge internetprodukter og tv-indhold blandt de mange indholdsleverandører, som indgår Sinals fibersamarbejde.

Du kan læse mere på sinal.dk/bredbaandspuljen eller få rådgivning om Bredbåndspuljen ved at sende en mail til bredbaandspuljen@norlys.dk eller ringe til Sinal på 7518 8020.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Sinal:

Med mere end 900.000 adresser er Sinal Danmarks største fibernet. Vi dækker 40 procent af landet – størstedelen i Jylland – med energieffektive og fremtidssikrede fiberforbindelser. 

Vi er en del af Norlys-koncernen, som ejer 65 procent af Sinal, mens det hollandsk/franske konsortium PGGM-EDF ejer de resterende 35 procent. Vores 670 medarbejdere i Silkeborg, Kolding, Aalborg og Sønderborg arbejder hver dag for, at digitaliseringen gavner alle, ikke kun de få. 

Et åbent fibernet giver kunderne maksimal valgfrihed og de mest konkurrencedygtige tilbud, og derfor har vi 14 forskellige udbydere af internet, tv og streaming til privat- og erhvervskunder på vores fibernet. 

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye