Klarlæggelse af fakta om Esbjerg Lufthavn
29.8.2025 06:30:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
I den seneste tid har der i pressen været omfattende omtale af Esbjerg Lufthavn. Flere af historierne har gentaget de samme kritikpunkter, men uden at hele baggrunden eller de fulde svar er kommet til offentlighedens kendskab. For at skabe klarhed præsenteres her de centrale fakta om lufthavnens drift og de spørgsmål, der er rejst.

I første omgang var det arbejdsmiljøet i Esbjerg Lufthavn og derefter lufthavnens sikkerhedsforhold og nu driften af lufthavnens billetkontor, herunder salg af pakkerejser. Esbjerg Lufthavn og Esbjerg Kommune er løbende blevet bedt om at forholde sig til disse emner, og der er afgivet svar og dokumentation i vid udstrækning.
For at sikre et samlet og retvisende overblik, gengives her de centrale fakta.
En trivselsrapport fra 2023 gav anledning til at se nærmere på arbejdsmiljøet og samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i lufthavnen. En efterfølgende trivselsmåling koblet med et fald i sygefraværet viser, at de iværksatte initiativer har haft en positiv effekt. Der er fortsat områder, der kræver opmærksomhed, men resultaterne peger på en udvikling i den rigtige retning.
Esbjerg Lufthavn har gennem flere år haft et økonomisk underskud, som også gør sig gældende for flere andre danske lufthavne. På den baggrund blev konsulentfirmaet Kongstein i foråret 2025 bedt om at gennemgå lufthavnens drift. Formålet med undersøgelsen har været at skabe et præcist grundlag for de politiske beslutninger om lufthavnens fremtid.
Der er igangsat handleplaner på alle områder med målbare mål i forhold til kritikpunkterne fra Kongstein-rapporterne, og der følges løbende op.
Esbjerg Kommune har ikke mulighed for at føre tilsyn eller ledelsestilsyn med lufthavnens sikkerhedsafdeling. Dette ansvar ligger udelukkende hos Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen har på trods af den øgede omtale af lufthavnen ikke fundet anledning til at iværksætte yderligere tiltag.
Billetkontorets aktiviteter i Esbjerg Lufthavn blev i 2019 afklaret hos eksterne juridiske rådgivere, som vurderede, at der er hjemmel til at drive billetkontor med salg til private kunder. En væsentlig del af dette salg har været relateret til de faste ruter til Aberdeen og Stavanger, hvor formålet har været at understøtte rutetrafikken og fylde fly i forbindelse med offshore-relaterede aktiviteter.
Esbjerg Lufthavn har siden 2016 været dækket af Rejsegarantifonden gennem en formidleraftale med AMEX Global Business Travel. Aftalen gav billetkontoret fuldmagt til at sælge pakkerejser via AMEX’ registrering i Rejsegarantifonden, hvilket betød, at lufthavnen ikke selvstændigt skulle være registreret. Ansvaret for meddelelse om manglende dækning ligger hos Rejsegarantifonden.
Den 29. juli 2025 modtog lufthavnen meldingen om, at AMEX’ aftale var opsagt, og at Esbjerg Lufthavn dermed ikke længere var dækket. Esbjerg Lufthavn stoppede al salg af pakkerejser til private kunder den 29. juli 2025.
For at sikre kontinuitet blev der den 25. august 2025 indgået en ny formidleraftale med Vejle Rejser, og dermed er Esbjerg Lufthavn igen dækket af Rejsegarantifonden.
Esbjerg Lufthavn og Esbjerg Kommune tager ansvar for de forhold, der kræver forbedring, og vi arbejder målrettet med de indsatser, der allerede er sat i gang. Kritik er vigtig og kan bidrage til udvikling, fordi den giver anledning til at se på driften med nye øjne. Samtidig har vi en forpligtelse til at korrigere, når faktuelle forhold gengives forkert eller ufuldstændigt. På den måde sikres det, at den offentlige debat både bygger på korrekte oplysninger og kan danne grundlag for de nødvendige forbedringer.
Kontakter
Rikke Vestergaard, kommunaldirektør, tlf. 40 20 37 48, rikv@esbjerg.dk
Susanne Kruse Sørensen, lufthavnschef, tlf. 20 32 42 89, sks@esbjergairport.dk
Billeder

Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
"Præcis den uddannelse, jeg har drømt om." Ny PA-uddannelse tiltrækker elever med interesse for voksne og ældre2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første 11 elever er nu i oplæring på Esbjerg Kommunes målrettede pædagogiske assistentuddannelse med fokus på voksne og ældre. Eleverne fremhæver især den tætte vejledning, det stærke fællesskab og muligheden for at specialisere sig inden for deres interesseområde.
Esbjerg Kommune cementerer sin plads i top 102.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhederne placerer igen Esbjerg Kommune blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner. I Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed indtager kommunen en 7. plads og fastholder dermed sin position i den absolutte top.
Ny evaluering: Unge fritidsjobbere skaber livsglæde på Esbjergs plejehjem og styrker fremtidens velfærd1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny evaluering viser, at unge i fritidsjob som solstråler skaber mere liv, nærvær og fællesskab på Esbjerg Kommunes plejehjem. Samtidig får flere unge interesse for social- og sundhedsområdet.
Kommunen køber lokalt for millioner: Nu inviteres flere virksomheder med31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune køber hvert år varer og tjenesteydelser for 2,63 mia. kr. En del af dem lander hos lokale virksomheder, og nu inviterer kommunen leverandører indenfor til en eftermiddag med konkrete råd om, hvordan man byder ind på de offentlige indkøb.
Fra det store lærred til Fantasyfestival: Esbjerg får sin egen odyssé31.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De kendte ikke til Christopher Nolans film, da de for snart et år siden valgte Odysseen. Alligevel blev de internationale frivillige i Esbjerg draget af den samme mere end 2.500 år gamle fortælling, som netop nu fylder biografsalene. Til Fantasyfestival forvandler International House Esbjerg til en verden inspireret af Odysseus’ farefulde rejse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum