Jagt gør vandfugle i Danmark mere sky, end de er i andre lande
29.8.2025 06:00:00 CEST | DOF BirdLife | Pressemeddelelse
Jagtsæsonen starter d. 1. september: Danske andefugle og gæs flygter på 10-12 gange så lange afstande, som de gør i lande med ingen eller kun lidt jagt på vandfugle. Det dokumenterer flere end 8.100 målinger af fugles flugtafstand, som er udført verden over, oplyser DOF BirdLife

Det er ikke nogen naturlov, at en grågås eller en pibeand skal være sky og flygte på stor afstand, straks fuglen ser et menneske i naturen.
Skepsis og skyhed er noget fuglene har lært, fordi de i århundreder har været udsat for jagt.
Sådan lyder konklusionen i en artikel, som seniorrådgiver på Aarhus Universitet, Hans Meltofte, har skrevet i DOF BirdLifes tidsskrift DOFT.
Her fremgår det, at verdens længste flugtafstand blandt vandfugle er målt i Danmark, Tyskland, Norge, De Baltiske Lande, Grønland, Storbritannien, Frankrig og Italien, hvor der er tradition for jagt på vandfugle. I disse lande flygter vandfugle på afstande op til 700 meter fra mennesker.
Ved hjælp af måleudstyr har forskerne præcist kunne fastslå afstanden mellem mennesker og flygtende fugle. De korteste flugtafstande er målt i Indien, Australien og Afrika, hvor selv store fuglearter lader mennesker komme ind på 10-100 meters afstand, inden de flytter sig.
- Jo, mere der bliver skudt på en fugleart, desto mere sky bliver den. Så enkelt er det, siger Hans Meltofte.
- Det er særligt blandt floklevende vandfugle, at skyheden forplanter sig. Hvor der drives intensiv jagt, lærer fuglene hinanden, at mennesker er farlige. Det bevirker, at fuglene flygter, bare de ser et menneske, og det betyder, at fuglene skræmmes bort fra store områder, hvor de så forhindres i at søge føde og hvile på trækket, siger Hans Meltofte.
- At vandfugle i Danmark flygter på stor afstand har også den effekt, at befolkningens muligheder for at opleve en natur rig på fugle forringes, siger seniorrådgiveren.
Brug for debat om flugtafstande
DOF BirdLife mener, at jagtens indflydelse på fugles skyhed bør inddrages i fremtidige debatter om naturbeskyttelse og jagtens udøvelse i Danmark.
- Mere end 100 års debat for og imod jagt har primært handlet om, hvorvidt der blev skudt så mange fugle og andre dyr, at bestandene blev reduceret. Med denne undersøgelse, som påviser, at vandfugle i Danmark har nogle af verdens største flugtafstande, bør man i langt højere grad end tidligere tænke dette aspekt ind i jagtlovgivningen, siger Egon Østergaard, der er formand for DOF BirdLife.
- Et er, at mange vandfugle fordrives fra store områder, hvor det er livsvigtigt for dem at søge føde. Noget andet er, at befolkningens muligheder for at få nære naturoplevelser bliver forringet. Uden jagt vil fuglene kunne opleves på 20-30 meters afstand, mens de i den nuværende situation ofte flygter på flere hundrede meters afstand, siger formanden for DOF BirdLife.
MINDRE JAGT, STØRRE TILLID:
DOF BirdLifes forslag til at mindske vandfugles flugtafstand.
- Stop for motorbådsjagt der er langt den mest forstyrrende jagtform.
- Stop for opsøgende jagt på havet.
- Stop for jagt i EU-fuglebeskyttelsesområder og andre vigtige kerneområder for vandfugle.
- Jagt på færre vandfuglearter og i kortere periode.
- Ingen jagt i strengt beskyttede naturområder.
FAKTA OM JAGT:
I Danmark er der 175.000 jægere med gyldigt jagttegn.
Jægerne udgør 3 procent af den danske befolkning.
Ifølge den årlige vildtudbyttestatistik blev der i Danmark i jagtsæsonen 2023/2024 nedlagt 1.601.358 stykker vildt.
Langt størsteparten af det danske vildtudbytte udgøres af fugle.
I 2023/2024 blev der skudt godt 1,4 millioner fugle i den danske natur, heraf 0,5 millioner vandfugle.
Nøgleord
Kontakter
Egon ØstergaardFormandDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:31 16 20 30egon.ostergaard@dof.dkHans MeltofteSeniorrådgiverAarhus Universitet
Tlf:29 88 92 78Links
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Nyt forbud mod blyhagl er stor sejr for fuglene9.10.2026 11:25:18 CEST | Pressemeddelelse
Det er stort fremskridt for både Europas fugleliv og miljøet generelt, at bly nu bliver forbudt i hagl i hele EU. Forbuddet er resultatet af mange års arbejde fra DOF BirdLife og BirdLife International
Ny app gør efterårsferien til et fugleeventyr8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem siger pip-pip udenfor vinduet? I DOF BirdLifes nye Børnenes Fugleunivers og fuglespil kan børn spille, lytte, quizze og komme tættere på fuglene – oplagt som aktivitet i efterårsferien.
DOF BirdLife håber, at naturministeren vil følge Vildtforvaltningsrådets anbefaling om stop for udsætning af gråænder30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For tre år siden indgik DOF BirdLife sammen med øvrige organisationer i Vildtforvaltningsrådet et forlig om udsætninger, hvori man anbefalede den daværende miljøminister at stoppe udsætning af gråænder til jagt og stramme kontrollen med udsætning af fasaner. Intet er sket siden. DOF BirdLife’s formand efterlyser snarlig handling
Sensation: topskarv yngler for første gang nogensinde i Danmark14.8.2026 09:43:08 CEST | Pressemeddelelse
Et par topskarver på den fredede øgruppe Hirsholmene i Kattegat har fostret to unger i år. Skarvens nære slægtning har aldrig før ynglet i Danmark.
Træt af egeprocessionsspindere? Lad fuglene gøre arbejdet11.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Småfugle som mejser kan være en effektiv bekæmper af egeprocessionsspinderens larver. Opsætning af redekasser til fuglene er en langt bedre vej at gå end for eksempel træfældning, mener DOF BirdLife.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum