Ultraforarbejdede fødevarer skader mænds sædkvalitet
Müslibarer, toastbrød og proteindrikke. Lækre og nemme løsninger i en travl hverdag. Men også mad, man med fordel kan styre udenom, hvis man som mand gerne vil forbedre sin fertilitet og generelle sundhed.

Et nyt banebrydende studie ledet af forskere fra Københavns Universitet viser, at ultraforarbejdede fødevarer fører til vægtøgning, forstyrrer hormoner og introducerer skadelige stoffer, som forbindes med faldende sædkvalitet. Resultaterne peger på, at det er selve forarbejdningen af fødevarerne, der gør dem skadelige for både stofskifte og fertilitet.
I løbet af de sidste 50 år er forekomsten af fedme og type 2-diabetes steget markant, mens sædkvaliteten generelt set er faldet. En mulig årsag til disse ændringer kan være de ultraforarbejdede fødevarers stigende popularitet. De er nemlig blevet koblet til en række negative helbredseffekter. Forskere har dog været usikre på, om det skyldes de industrielle ingredienser, selve forarbejdningen, eller om det er fordi, disse fødevarer får folk til at spise mere, end de burde.
Et internationalt forskerhold har nu opdaget, at folk tager mere på i vægt på en ultraforarbejdet kost sammenlignet med en minimalt forarbejdet kost – selv når de indtager det samme antal kalorier. Studiet afslører også, at en kost med mange ultraforarbejdede fødevarer medfører højere niveauer af hormonforstyrrende stoffer, som er kendt for at påvirke sædkvaliteten. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Cell Metabolism.
"Vores resultater viser, at ultraforarbejdede fødevarer skader vores reproduktive og metaboliske sundhed – selv når de ikke indtages i overdrevne mængder. Det tyder på, at det er selve forarbejdningen, der gør dem skadelige," siger Jessica Preston, hovedforfatter på studiet, som udførte forskningen under sin ph.d. ved Københavns Universitets NNF Center for Basic Metabolic Research (CBMR).
Samme kalorier, forskellige resultater
For at få de mest præcise data sammenlignede forskerne sundhedseffekterne hos en række mænd, når de indtog henholdsvis uforarbejdet og ultraforarbejdet kost. De rekrutterede 43 mænd i alderen 20 til 35 år, som hver tilbragte tre uger på hver af de to kosttyper med tre måneders "washout"-periode imellem. Halvdelen startede med den ultraforarbejdede kost, og halvdelen med den uforarbejdede. Derudover fik halvdelen af deltagerne en højkaloriekost med 500 ekstra kalorier dagligt, mens resten fik en kost med et kalorieindhold tilpasset deres størrelse, alder og aktivitetsniveau. Deltagerne vidste ikke, hvilken kost de fik. Begge kosttyper indeholdt samme mængde kalorier, protein, kulhydrater og fedt.
Mændene tog omkring 1 kilo mere på i fedtmasse under den ultraforarbejdede kost sammenlignet med den uforarbejdede – uanset om de fik en normal eller ekstra mængde kalorier. Flere andre markører for hjertekarsundhed blev også påvirket.
Hormonforstyrrende stoffer
Forskerne opdagede også en bekymrende stigning i niveauet af det hormonforstyrrende stof phthalat cxMINP – et stof, der bruges i plast – hos mændene på den ultraforarbejdede kost. Disse mænd oplevede også fald i niveauerne af testosteron og follikelstimulerende hormon, som er afgørende for sædproduktionen.
"Vi blev chokerede over, hvor mange kropsfunktioner der blev forstyrret af ultraforarbejdede fødevarer – selv hos raske unge mænd. De langsigtede konsekvenser er alarmerende og understreger behovet for at revidere ernæringsvejledninger for bedre at beskytte mod kroniske sygdomme," siger professor Romain Barrès, seniorforfatter på studiet, fra Københavns Universitets NNF Center for Basic Metabolic Research og Université Côte d’Azur.
Læs studiet i Cell Metabolism: Effect of ultra-processed food consumption on male reproductive and metabolic health
FAKTABOKS
Nova-klassifikationssystemet opdeler fødevarer efter, hvor forarbejdede de er. Gruppe 1 omfatter uforarbejdede eller minimalt forarbejdede fødevarer som frisk kød og grøntsager. Gruppe 4 omfatter ultraforarbejdede fødevarer, som indeholder industrielle og syntetiske ingredienser, du ikke ville genkende på en almindelig butikshylde.
Disse fødevarer fremstilles industrielt ved hjælp af processer, som gør det muligt for producenterne at indføre syntetiske ingredienser i standardiserede og masseproducerede produkter. Ingredienserne og processerne hjælper med at reducere omkostninger, forlænge holdbarheden og forstærke smagen. Men der er stadig mere evidens for, at disse fødevarer øger risikoen for en række kardiometaboliske sygdomme, såsom fedme.
Nøgleord
Kontakter
Romain BarrèsProfessorKøbenhavns Universitet
Tlf:+45 21 84 96 49barres@sund.ku.dkLise Karlshøj BalslevPresserådgiver
Tlf:93563661lika@adm.ku.dkLinks
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum