Norlys med advarsel til kunder: Svindel-sms’er er i omløb
29.8.2025 06:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
Ukendte bagmænd har de seneste dage udgivet sig for at være Norlys og truet med at lukke for strømmen hos modtagerne. SMS’erne er falske og har desværre givet længere ventetid hos kundeservice.

”Betal nu eller vi lukker for strømmen”.
Omtrent sådan lyder budskabet i de sms’er, som mange Norlys-kunder og andre danskere har modtaget i den seneste tid.
Det har skabt kø og ventetid på at komme igennem til Norlys’ kundeservice flere gange den seneste halvanden uge.
- Vi har på det seneste fået rigtig mange opkald fra bekymrede kunder, som har modtaget denne sms, hvor Norlys angiveligt skulle true med at slukke for strømmen, hvis kunderne ikke betaler med det samme. Det er meget beklageligt, at vores navn og brand på den måde misbruges, og vi kan kun anbefale kunderne at slette beskeder, siger Mads Brøgger, direktør for Norlys’ energiforretning.
SMS’erne kan fremstå virkelighedstro, og Norlys kan også godt finde på at sende en sms til kunder med ubetalte energiregninger. En vigtig forskel er dog, at Norlys aldrig linker til regningen i selve sms’en, men henviser i stedet kunden til den regning, som vedkommende allerede har modtaget.
Norlys ville heller aldrig lukke for strømmen med så kort varsel. Før det sker, vil Norlys have sendt kunden flere rykkerskrivelser og forsøgt at tage direkte kontakt.
- Vi er rigtig ærgerlige over, at vores navn misbruges til at svindle helt almindelige danskere. Eftersom vi er landets største energi- og telekoncern er vi desværre en udsat virksomhed for svindlerne, der ved, at de kan ramme mange kunder med deres sms-kampagner. Jeg kan kun opfordre vores kunder til generelt at være kritiske, inden de klikker på links i både mails og sms’er, siger Mads Brøgger.
Er man i tvivl om, om man har en ubetalt regning hos Norlys, kan man altid se et overblik over sine regninger på mit.norlys.dk og tjekke ens netbank eller betalingsservice.
På sin hjemmeside har Norlys samlet en række gode råd til, hvordan man kan mindske risikoen for at blive udsat for svindel online.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkOm Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og halvdelen af landets største mobilnet, TT Netværket. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen er på sit højeste i fire år. Alligevel betaler elkunderne mindre per kilowatt-time end sidste år16.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske elpriser har i 2026 været de højeste i fire år, men det betyder ikke nødvendigvis, at regningen er steget tilsvarende. Faktisk har danske elkunder betalt mindre per kilowatt-time end sidste år, når det samlede billede gøres op.
Nordjylland nærmer sig 1.000 lynladeudtag, når ny Norlys-ladepark åbner i Aalborg Lufthavn15.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Norlys’ nye ladepark i Aalborg Lufthavn indvies, runder antallet af offentligt tilgængelige lynladeudtag i Nordjylland 950. I den nye ladepark kan ti elbiler lade samtidig, og åbningen mandag den 19. oktober markeres med opladning til 0 kroner.
Elprisen er blevet mere end 30 procent dyrere på bare et år10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første tre kvartaler af 2026 har budt på de højeste elpriser siden energikrisen. Samtidig har danskerne oplevet markant større prisudsving end i de tre foregående år, hvilket giver forbrugerne gode muligheder for at planlægge deres forbrug til de billigste timer - fx i dag, hvor der endda er negative elpriser midt på dagen.
Elprisen har ikke været højere siden energikrisen: September blev den dyreste måned i næsten fire år30.9.2026 05:46:54 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris rundede for første gang siden energikrisen en krone pr. kWh i både Øst- og Vestdanmark. Samtidig viser data fra Norlys, at danskernes interesse for elpriserne stiger, når markedet opfører sig mere uroligt.
Vigtig frist nærmer sig: Norlys Vækstpulje er stadig åben for støtte til gode idéer29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har indtil videre støttet lokale foreninger, virksomheder og ildsjæle med mere end 40 millioner kroner i år. På torsdag lukker vinduet for at søge om støtte i Norlys Vækstpuljes tredje og sidste uddelingsrunde i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum