Vejdirektoratet

Rute 16 får ny asfalt øst for Skave

Del

Cirka otte kilometer af Rute 16 mellem Skave og Sjørup skal have ny belægning. Arbejdet vil stå på fra tirsdag den 2. september, hvor der vil være spærringer i aften- og nattetimerne.   

Når arbejdet er færdigt, vil trafikanter på strækningen opelve en mere jævn kørebane. Foto: Vejdirektoratet
Når arbejdet er færdigt, vil trafikanter på strækningen opelve en mere jævn kørebane. Foto: Vejdirektoratet

Asfalten på Rute 16 mellem Skave og Sjørup er slidt, og derfor udskifter Vejdirektoratet nu belægningen på to dele af strækningen. I alt skal der udlægges otte kilometer ny asfalt, og arbejdet vil foregå i to etaper.

Arbejdet begynder den 2. september og forventes at være afsluttet den 19. september. Da arbejdet er vejrafhængigt, kan det blive forsinket i tilfælde af dårligt vejr.

Mens arbejdet udføres, vil strækningen omkring arbejdsstedet være spærret, og der vil være anvist omkørselsruter. For at give færrest gener for strækningens trafikanter vil arbejdet foregå i aften- og nattetimerne mellem 18.00 og 6.00.

Information til trafikanter 

Belægningsarbejdet foregår i flere faser og begynder med fræsning af den gamle asfalt.

Herefter følger reparationer af underlaget, dernæst udlægges der ny asfalt, og til sidst påføres der nye vejstriber.

Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.  

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanter og beboere i området.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk.

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:33 38 10 43

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye