Kendt børnebogsforfatter tegner årets Julemærke
Julemærket 2025 bliver helt i børnehøjde. Det er nemlig børnebogsforfatter Emilie Melgaard Jacobsen, som tegner årets mærke, der får temaet ”Julehåb og ønskestjerner”.

Julen er børnenes fest. I hvert fald hvis man spørger forfatter og illustrator Emilie Melgaard Jacobsen. Hun har tegnet årets Julemærke, som er en hyldest til børns ønsker og håb.
Julemærket 2025 forestiller et magisk vinterlandskab med dyr og nisser. Her er sneens dyr parate til at hjælpe børn til at overvinde forhindringer. Det hele foregår under en eventyrlig himmel fyldt med ønskestjerner.
Gnist i øjnene
Emilie Melgaard Jacobsen er hos mange børnefamilier kendt for sine bøger om Natbjørnen Tjugga. Bøgerne behandler store emner som kærlighed, selvværd og savn og formidler dem i en rolig tone, f.eks. som søvnmeditationer, der hjælper børnene til at falde trygt i søvn. Hun er uddannet pædagog og har derfor i sit arbejde mødt børn, som har haft ophold på Julemærkehjem.
”Jeg har arbejdet i ungdomsskoler, hvor vi har haft børn, der har været på Julemærkehjem. Her kunne jeg se, hvordan de kom tilbage efter opholdet med gnist i øjnene og en rankere ryg. Det gør en kæmpe forskel for børnene, når de får selvværd og venner”, siger hun.
Hun understreger, hvor vigtigt det er, at Julemærkehjemmene hjælper både børn og deres familier.
”Når man bliver sårbar som familie, fordi ens barn ikke trives, og får brug for hjælp udefra, er det jo fantastisk, at der findes et tilbud som Julemærkehjemmene. For de hjælper ikke kun barnet, men hele familien”, siger hun.
Stort ansvar
Mange kendte kunstnere som fx Ib Spang Olsen, Bjørn Wiinblad og H.M. Dronning Margrethe 2. har gennem tiden stået bag Julemærket. For Emilie Melgaard Jacobsen er det derfor en stor ære at være udvalgt. På årets Julemærke beholder hun sin stil fra børnebøgerne, hvor magi og barnlig glæde forenes i akvarelfarver.
”Jeg er meget taknemmelig for, at jeg er udvalgt til at tegne årets Julemærke. Det er en dybtfølt ære og en stor anerkendelse, men det er også et stort ansvar. Jeg har lagt store og stærke følelser i motivet”, fortæller hun.
Hjælp til børn i mistrivsel
Hvordan Julemærket 2025 ser ud, bliver offentliggjort mandag d. 6. oktober. Samme dag kan det købes i Julemærkehjemmenes webshop og i de fleste af landets dagligvarebutikker, boghandlere samt Kop & Kande-butikker.
Som altid går overskuddet fra salget til at støtte børn, der mistrives, er ensomme eller bliver mobbet. Hvert år får op mod 1.000 børn ophold på et Julemærkehjem. Her får de hjælp til at komme ud af mistrivsel og bliver del af et fællesskab, hvor de genfinder selvværdet og får ny tro på livet.
Julemærket 2025
- Udkommer mandag d. 6. oktober 2025.
- Er nummer 122 i rækken af Julemærker, der er udkommet hvert år siden 1904.
- Kan købes på julemaerket.dk og i de fleste af landets dagligvarebutikker, boghandlere samt Kop & Kande-butikker.
- Overskuddet fra salget går til arbejdet med børn på Julemærkehjemmene.
Emilie Melgaard Jacobsen
- 37 år (født 1988)
- Illustrator, forfatter og foredragsholder
- Har bl.a. skrevet og illustreret bøgerne om 'Natbjørnen Tjugga', som er søvnmeditationer til børn.
- Er uddannet pædagog og har arbejdet med børn.
Nøgleord
Kontakter
Thomas ElmegårdPresseansvarlig
Tlf:40 41 36 61thomas.elmegard@julemaerket.dkBilleder





JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og ondt i maven.
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemaerket.dk
Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Sådan giver du dit barn sunde skærmvaner i sommerferien2.7.2025 09:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Julemærkehjemmene viser, at voksne kan hjælpe børn til sundere skærmvaner med to simple greb: Rammer og dialog.
Danskernes mobbe-historier sætter ny kampagne i gang27.5.2025 11:50:26 CEST | Pressemeddelelse
I en ny indsats ”Mobning kan mærkes hele livet” deler Julemærkehjemmene sammen med en række af deres ambassadører danskernes mobbehistorier. Formålet er at sætte fokus på mobningens langvarige konsekvenser.
Har dit barn også svært ved at gå i skole? Der er en løsning15.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Julemærkehjemmene viser, at der fortsat er en stigende andel af børn, som ikke er glade for at gå i skole. Samtidig viser deres erfaringer, at det er muligt at genskabe skoleglæden.
Anne Glad Wagner bliver ny bestyrelsesleder i Julemærkefonden25.3.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Julemærkefonden får fra dags dato ny bestyrelsesleder. Anne Glad Wagner tiltræder posten, hvor hun afløser den nuværende leder, Hans Erik Lindkvist.
Danskernes lyst til at købe Julemærket overgik alle forventninger4.3.2025 10:05:40 CET | Pressemeddelelse
De endelige salgstal for Julemærket 2024 viser, at mærket var populært hos danskerne. Den ekstra indtjening skyldes ikke mindst, at Kongeparret er en del af årets motiv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum