Gratis skolemad til mellemtrinnet på Lille Værløse Skole
28.8.2025 11:48:32 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Lille Værløse Skole er udvalgt i Børne- og Undervisningsministeriets nationale forsøg med skolemad uden forældrebetaling til elever i 4.-6. klasse. Skolen modtager over 7 millioner kroner til ordningen, som løber frem til udgangen af 2028.

Lille Værløse Skole blev før sommerferien udtrukket til at deltage i det nationale forsøg med gratis skolemad. Nu har Furesø Byråd givet den formelle, politiske godkendelse. Det gjorde de på byrådsmødet den 27. august 2025.
"Det er fantastisk, at Lille Værløse Skole er udtrukket til forøget og kan bidrage til en national forsøgsordning om, hvilken betydning et sundt måltid har for elevernes trivsel, læring og dannelse og for fællesskaberne. Det giver alle elever på mellemtrinnet mulighed for et gratis sundt måltid, også de elever, der ikke selv ville have haft muligheden," siger Muhammed Bektas (A), der er formand for det politiske udvalg Børn og Skole.
"Det er en unik chance for, at vi i Furesø gør os erfaringer med at skabe en kultur på skolen, hvor vi har fællesskab om måltidet. I forvejen har vi gode erfaringer på dagtilbudsområdet, hvor det er en kæmpe gevinst. Jeg er overbevist om, at det vil vi også se i skolen. Jeg glæder mig til at følge resultaterne," siger Anders Medum Groth (B), der er næstformand for Børn og Skole.
Måltidsfællesskab
Formålet med forsøgsordningen er at undersøge, hvilken betydning et sundt og fælles måltid har for elevernes trivsel, læring og sundhed samt at understøtte det fælles måltid, hvor alle elever i en klasse spiser sammen og med en voksen.
Konstitueret skoleleder Emilie Louise Schou Svejstrup ser frem til at styrke fællesskabet:
"Vi drømmer om et måltidsfællesskab, hvor eleverne ikke blot får et sundt nærende måltid, men også oplever glæden ved at være sammen, tale sammen og være opmærksomme på hinanden. Derfor har vi valgt at søge om at blive en del af den nationale forsøgsordning. Vi ønsker, at eleverne skal inddrages i at lave madplaner, på sigt hjælpe til på skift i køkkenet og samtale om, hvad et godt måltid er – både for kroppen og for fællesskaberne
Skolen arbejder nu på at klargøre faciliteterne, så alle elever på mellemtrinnet kan få gratis skolemad fra januar.
Rambøll Management Consulting evaluerer det nationale skolemadsforsøg i samarbejde med Trygfondens Børneforskningscenter og Københavns Professionshøjskole. Evalueringen undersøger, hvordan skolemad påvirker elevernes sundhed, læring og trivsel og samler erfaringer fra den lokale implementering – herunder betydningen af forældrebetaling.
Kontakter
Muhammed Bektas (A)
Formand for Børn og Skole
Medlem af Kultur, Fritid og Idræt
Anders Medum Groth
Næstformand i Børn og Skole
Medlem af Natur og Klima
Medlem af Børn og Ungeudvalget
Katrine BirkVelfærdsdirektør
Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale indsatser, Center for Dagtilbud og Skole, Center for Sundhed og Ældre
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Kom til borgermøde om Furesøs økonomi de kommende år31.8.2026 12:20:53 CEST | Pressemeddelelse
Går man op i, hvordan Furesø Kommune skal prioritere sine penge, har man en gylden mulighed for indflydelse. Politikerne forhandler nemlig lige nu om, hvordan pengene skal fordeles og inviterer borgere til borgermøde den 9. september. Høringen fortsætter til den 15. september.
Tilfredsheden med Furesøs dagtilbud er steget31.8.2026 12:04:09 CEST | Pressemeddelelse
Forældrene i Furesø er mere tilfredse med deres børns dagtilbud end for fire år siden. En ny landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse viser, at næsten ni ud af ti forældre er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud, og at tilfredsheden er steget markant siden 2022.
Kulturuge sætter lys på ensomhed gennem kunst og fælles oplevelser28.8.2026 14:50:10 CEST | Pressemeddelelse
Kulturinstitutioner i Furesø har taget initiativ til kulturuge, som skal samle aktiviteter i uge 39 under én paraply. Temaet for årets kulturuge er ensomhed.
Furesø Kulturskole får bestyrelse efter beslutning i Furesø Byråd28.8.2026 12:05:10 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med Furesø Kulturskole og samlingen af kreative undervisningstilbud for børn og unge blev igangsat i slutningen af 2024. Nu har Furesø Byråd besluttet at oprette en brugerbestyrelse for Kulturskolen, som skal erstatte bestyrelsen for Musikskolen.
Furesøs folkeskoler er blandt Danmarks bedste til topkarakterer21.8.2026 11:30:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny CEPOS-analyse viser, at Furesøs folkeskoler ligger 5. højeste i Danmark målt på andelen af elever, der opnår et karaktergennemsnit over 10 ved folkeskolens afgangsprøver. Hele 25,2 pct. af eleverne opnåede topkarakterniveau i 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum