De nationale trivselsmålinger siger ikke meget meningsfuldt om trivslen på de enkelte skoler

Forskelle i børns trivsel kan skyldes mange forskellige forhold. Når tallene opgøres, viser det sig, at kommuner kun kan forklare omkring 1 procent af variationen, mens skoler kan forklare cirka 4 procent. Det betyder, at langt størstedelen af forskellene i børns trivsel skyldes andre forhold - som f.eks. familie og venskaber – og ikke forhold, der gælder de enkelte skoler og kommuner.   

Ifølge Rasmus Landersø, professor og forskningschef i Rockwool Fonden, er det en vigtig pointe for skoler og kommuner at have for øje:  

“Tallene er så usikre, at reelle ændringer i en skoles trivsel fra år til år oftest ikke kan adskilles fra tilfældige udsving. Det rejser spørgsmålet, om hvor meget skoler og kommuner kan bruge målingerne som guide til trivselsarbejde på institutionsniveau".

Samtidig følger udsvingene på skoleniveau ofte et mønster, hvor skoler, der ligger højt i et år, typisk falder året efter, og omvendt. Det peger på, at en stor del af bevægelserne i tallene er præget af ”statistisk støj” frem for reelle ændringer i børns trivsel.  

På landsplan tegner der sig dog et mere klart billede. Her dokumenterer analysen et statistisk sikkert fald i børns trivsel over den seneste tiårsperiode. Omkring 16 procent af eleverne – svarende til cirka 42.000 børn – har bevæget sig nedad på trivselsskalaen fra 2015 til 2024. Det betyder, at færre børn i dag placerer sig i den øvre ende af skalaen, mens flere befinder sig i midten eller den nedre ende.  

Som Rasmus Landersø understreger, peger resultaterne på en vigtig skelnen:

“Målingerne giver et godt billede af de overordnede tendenser i børns trivsel på landsplan. Og de kan også bruges som redskab for den enkelte lærer til at identificere enkelte elevers trivselsudfordringer. Men når det gælder den enkelte skole, kan resultaterne sjældent bruges til at sige noget sikkert om, hvordan trivslen reelt udvikler sig.”

Fakta om analysen  

• Analysen bygger på 2,75 mio. besvarelser fra de nationale trivselsmålinger i 4.-9. klasse i perioden 2015–2024.  

• Målingerne består af 40 spørgsmål, der danner indikatorer for generel trivsel samt faglig trivsel, social trivsel, ro og orden og støtte og inspiration.