De nationale trivselsmålinger siger ikke meget meningsfuldt om trivslen på de enkelte skoler
4.9.2025 06:00:00 CEST | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse
De nationale trivselsmålinger får stor opmærksomhed hvert år og bliver brugt til at følge udviklingen i børns trivsel, både på landsplan og på den enkelte skole. Men en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden viser, at målingerne i praksis ikke siger ret meget om trivsel på skoleniveau.
Forskelle i børns trivsel kan skyldes mange forskellige forhold. Når tallene opgøres, viser det sig, at kommuner kun kan forklare omkring 1 procent af variationen, mens skoler kan forklare cirka 4 procent. Det betyder, at langt størstedelen af forskellene i børns trivsel skyldes andre forhold - som f.eks. familie og venskaber – og ikke forhold, der gælder de enkelte skoler og kommuner.
Ifølge Rasmus Landersø, professor og forskningschef i Rockwool Fonden, er det en vigtig pointe for skoler og kommuner at have for øje:
“Tallene er så usikre, at reelle ændringer i en skoles trivsel fra år til år oftest ikke kan adskilles fra tilfældige udsving. Det rejser spørgsmålet, om hvor meget skoler og kommuner kan bruge målingerne som guide til trivselsarbejde på institutionsniveau".

Samtidig følger udsvingene på skoleniveau ofte et mønster, hvor skoler, der ligger højt i et år, typisk falder året efter, og omvendt. Det peger på, at en stor del af bevægelserne i tallene er præget af ”statistisk støj” frem for reelle ændringer i børns trivsel.
På landsplan tegner der sig dog et mere klart billede. Her dokumenterer analysen et statistisk sikkert fald i børns trivsel over den seneste tiårsperiode. Omkring 16 procent af eleverne – svarende til cirka 42.000 børn – har bevæget sig nedad på trivselsskalaen fra 2015 til 2024. Det betyder, at færre børn i dag placerer sig i den øvre ende af skalaen, mens flere befinder sig i midten eller den nedre ende.
Som Rasmus Landersø understreger, peger resultaterne på en vigtig skelnen:
“Målingerne giver et godt billede af de overordnede tendenser i børns trivsel på landsplan. Og de kan også bruges som redskab for den enkelte lærer til at identificere enkelte elevers trivselsudfordringer. Men når det gælder den enkelte skole, kan resultaterne sjældent bruges til at sige noget sikkert om, hvordan trivslen reelt udvikler sig.”
Fakta om analysen
-
Analysen bygger på 2,75 mio. besvarelser fra de nationale trivselsmålinger i 4.-9. klasse i perioden 2015–2024.
-
Målingerne består af 40 spørgsmål, der danner indikatorer for generel trivsel samt faglig trivsel, social trivsel, ro og orden og støtte og inspiration.
Kontakter
Rasmus LandersøForskningsprofessor og chef for forskning i uddannelse og familie Cand.polit. ph.d.
Tlf:+45 20 70 44 29rl@rff.dkOm ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Grå skilsmisser i vækst: Flere ægteskaber bryder sammen efter 50-årsalderen16.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sandsynligheden for skilsmisse er uændret blandt unge, men er mere end fordoblet for personer over 50 år. Fænomenet skyldes en række faktorer, blandt andet at kvinder i dag står økonomisk stærkere end tidligere, og det medfører en række konsekvenser især for mændene, mener ekspert.
COVID-19-pandemiens babyboom var blot barn nummer to, der kom et år tidligere10.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2021 oplevede Danmark et mindre babyboom, men en undersøgelse af flere års fødselstal viser, at coronatidens babyer ikke var ekstra børn – de fleste er nemlig født ind i familier, som blot valgte at få barn nummer to ét år tidligere end ellers.
Velfærdsmedarbejdere går ned i tid og løn, når de forlader det offentlige9.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når SOSU’er, sygeplejersker, fængselsbetjente og politibetjente forlader det offentlige, søger de ofte mod jobs, hvor de går ned i arbejdstid og løn, og mod arbejdspladser, hvor færre ender på sygedagpenge. Det viser et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden, der peger på, at der kan være et stort potentiale i at fastholde flere af dem, der forlader deres fag i det offentlige.
Forskningsprojekt kaster nyt lys over PTSD - hænger sammen med højere risiko for fysiske sygdomme5.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Personer, der har været udsat for psykiske traumer, eller som lider af PTSD, oplever i højere grad langvarige betændelsestilstande i kroppen. Det viser ny forskning fra Hvidovre Hospital og Duke University med støtte fra ROCKWOOL Fonden. Resultaterne kan få stor betydning for, hvordan man i fremtiden forstår PTSD - ikke kun som en psykisk men også en fysisk lidelse.
Næsten 6 ud af 10 udviste kriminelle i Danmark er fra MENAPT-landene29.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2016 er antallet af udvisningsdomme til herboende kriminelle udlændinge mere end tredoblet. Over halvdelen af de udvisningsdømte kommer fra MENAPT-landene, dvs. overvejende lande i Mellemøsten og Nordafrika. Hvis alle regler om hensyn til tilknytning blev fjernet, ville det betyde en stigning i antallet af udviste på i omegnen af 34 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum