Vejdirektoratet

Vester Boulevard i Randers får ny asfalt

Del

Fra tirsdag den 2. september og cirka 2 uger frem vil Vester Boulevard i Randers være spærret i aften- og nattetimerne, mens Vejdirektoratet udskifter belægningen.

Resultatet af arbejdet vil være en mere jævn kørebane. Foto: Vejdirektoratet
Resultatet af arbejdet vil være en mere jævn kørebane. Foto: Vejdirektoratet

Asfalten på Vester Boulevard i Randers er slidt og trænger til udskiftning. Derfor begynder Vejdirektoratet den 2. september dette arbejde, der forventes afsluttet den 12. september. 

For at give færrest gener for trafikanterne udføres arbejdet i aften- og nattetimerne fra 17.30 til 6.30. 

Da arbejdet er vejrafhængigt, kan det blive forsinket i tilfælde af dårligt vejr.

Sådan foregår arbejdet 

Belægningsarbejdet foregår i flere faser og begynder med fræsning af den gamle asfalt.

Herefter følger reparationer af underlaget, dernæst udlægges der ny asfalt, og til sidst påføres der nye vejstriber.

Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.    

Information til trafikanter og vejens naboer

I de tidsrum, hvor Vester Boulevard er spærret, henviser vi til omkørselsruten via Viborgvej, Parkboulevarden, Kobbersmedevej, Gørrilds Alle, Oust Møllevej og Hobrovej.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og beboere i området.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk.

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:33 38 10 43

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye