Tech-revolution: Nu flytter AI ind hos ejendomsmægleren
AI ændrer fremtidens bolighandel - danskere på boligjagt kan nu få hjælp af den første AI-assistent i mæglerbranchen

Navnet er Klara, og ’hende’ kommer boligkøbere og -sælgere til at kende rigtig godt i den nærmeste fremtid.
Ejendomsmæglerkæden home lancerer nu en ny AI-assistent, som skal hjælpe både boligkøbere og -sælgere. Teknologien markerer et vigtigt skridt i kædens digitale udvikling og for mæglerbranchen i fremtiden.
"Der tales meget om AI, men nu er vi klar med et konkret, virkeligt eksempel på, hvordan teknologien flytter direkte ind i danskernes hverdag og på boligmarkedet," siger Martin Wiesener, adm. direktør og CEO i home.
Den intelligente digitale løsning skal styrke kundeoplevelsen, frigive tid i forretningerne og bane vejen for et nyt digitalt kundeunivers. Målet er at være tilgængelig 24/7.
Det er den første AI-assistent i mæglerbranchen, som home har udviklet.
"Det er ny og banebrydende teknologi, og AI-assistenter som Klara vil på sigt ændre traditionel handel med bolig," siger CEO Martin Wiesener.
AI-assistenten vil spare kædens mæglere tid i de indledende dialoger med kommende kunder og skabe løbende, kvalificeret dialog med nuværende kunder.
AI på alle boliger til salg
I første omgang er Klara tilgængelig på alle boliger til salg hos home på home.dk.
Her kan AI-assistenten besvare spørgsmål om den enkelte bolig (eks. er den ombygget?), området (eks. hvor langt der er til indkøb) og relevante dokumenter (eks. energimærket eller tilstandsrapporten). Boligsøgning i bredere forstand udbygges i kommende versioner.
”Vi vil være digital frontløber i en branche, der ikke altid har været kendt for digital innovation. Med AI-assistenten tager vi et vigtigt første skridt mod en ny standard for kundeoplevelser i boligmarkedet,” siger Martin Wiesener.
Assistenten trækker på både interne dokumenter og eksterne datakilder som:
- Salgsopstillinger og boliginformationer
- homes egne BoligOverblik-rapporter
- Tilstandsrapporter, elinstallation, energimærke og sundhedsattest
- BBR og andre offentlige ejendomsdata via e-nettet
- Google Maps API
- Boligordbog og rådgivningsartikler fra home.dk
Det handler ikke om at fjerne den personlige rådgivning – tværtimod.
"Vi vil frigive tid, så vi som mæglere kan være mere nærværende dér, hvor det gør forskellen. AI skal gøre vores faglighed og personlighed stærkere – ikke svagere,” siger Martin Wiesener.
- AI-assistenten er live på alle homes boliger på home.dk, så du kan prøve det af: https://home.dk/
(Søg en home-bolig frem og så dukker Klara op).
En digital assistent trænet af mæglere
homes AI-assistent er trænet af både mæglerfaglige konsulenter og kædens egne medarbejdere og taler med udgangspunkt i det sprog og den rådgivning, kunderne kender fra den lokale home-forretning.
Assistenten kan blandt andet forklare dokumenter og begreber, der ellers kan virke komplekse for førstegangskøbere.
Klara kan også hjælpe køberne med en beregning på, hvor meget de kan købe bolig for – og hjælper kunderne videre til Danske Bank via bankens boligkøbsberegner.
I kommende versioner kan Klara håndtere endnu flere funktioner – herunder salgsvurderinger, sagsstatus og direkte booking med både home og Danske Bank.
På længere sigt skal Klara også bære kunden igennem en igangværende sag, hvad enten det er køb eller salg af bolig, samt understøtte de interne administrationsprocesser i home:
”Vi ser AI som nøglen til at samle hele vores digitale kundeunivers ét sted, hvor al dialog starter. Det skal være let og trygt at købe og sælge bolig – og det skal være muligt døgnet rundt.”
Del af ambitiøs digital strategi
Lanceringen er en konkret udmøntning af home-kædens strategi Forandring.Sammen ’28, hvor digitalisering og teknologi er ét af fire strategiske pejlemærker.
Det langsigtede mål er at gøre AI til udgangspunktet for al digital kundedialog i home – fra første boligdrøm, til nøglen overdrages.
“Vi er kun i starten af vores nye digitale transformation vendt mod kunderne,” siger Martin Wiesener.
FAKTA: AI-assistenten Klara fra home (version 1)
- Tilgængelig på alle home-boliger til salg på home.dk
- Tilbyder 24/7-svar om boligen, dokumenter og lokalområdet.
- Understøtter kundedialog med data fra både offentlige og interne kilder
- Bliver løbende udvidet – næste version lanceres i løbet af 4. kvartal 2025
Politikken for Klara: https://home.dk/om-home/politikker/brug-af-ai-samtalerobot/
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Links
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.**
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** 2023.

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Vil du også bo i ’Lykkeland’?20.8.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Måling: Se hvad et hus koster i de 15 postnumre med landets højeste livskvalitet - fra ca. 800.000 til næsten 13 mio. kr.
Corona-lignende vækst i ejerlejlighedssalget13.8.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
67 % flere lejlighedshandler trods historisk lavt udbud – drevet af lave renter, høj beskæftigelse og mangel på boliger i København
Fremgang i boligsalget over hele linjen i sommer6.8.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Midtjylland og lejligheder i Hovedstaden fører an, viser ny opgørelse for boligsalget i juli
’Sommerferie-blues’ sælger sommerhuse30.7.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Opgørelse: I august og september er der mange sommerhuskøbere oven på en dejlig sommerferie. Se her hvornår på året, der sælges flest og færrest sommerhuse
Postkort fra boligmarkedet: Her går det – særligt – godt3.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvårsstatus: Boligmarkedet er i opsving – med flere fremvisninger, handler og stigende priser – især i ejerlejlighedsmarkedet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum