Blackbird Coffee rejser 30 millioner kroner og har en ambition om at knuse gammeldags erhvervskaffe

Del

Med innovativ teknologi, proaktiv service og europæiske ambitioner vil Blackbird Coffee gøre kontorkaffe lige så nemt som at streame musik. Målet er at blive et af Europas førende brands inden for erhvervskaffe - og ramme 500 millioner kroner i årlig omsætning inden for fem år.

Ledelsen fra Blackbird coffee står sammen foran et bord i et kontormiljø
Fra venstre Jonas Fancony, Driftschef, Nicolas Brøckner Nielsen, Salgschef, Martin Assenholm Nielsen, Stifter og adm direktør, Morten Steffensen, IT direktør, Adam Viuf, Mødebook chef

Det danske kaffestartup Blackbird Coffee har på bare ét år markeret sig som en af de mest dynamiske aktører på markedet for erhvervskaffe, og nu sætter virksomheden kurs mod Europa. Med en investering på 30 mio. kr. fra tech-fonden Seed Capital, samt støtte fra Flatpays stiftere som angel-investorer, vil Blackbird Coffee gøre op med analoge maskiner, træge serviceaftaler og kaffe, der løber tør midt i arbejdsdagen.

- Kaffe skal være et personalegode og ikke en irritation, der fylder i hverdagen. Vores mission er at sikre, at medarbejdere får premium kaffe uden at skulle bekymre sig om maskiner eller forbrugsvarer. Vi vil digitalisere erhvervskaffe og skabe en oplevelse, hvor service og kvalitet er automatisk, siger adm. direktør Martin Assenholm Nielsen.

Et marked, der trænger til fornyelse
Erhvervskaffemarkedet i Europa er stadig domineret af gamle modeller, som ofte byder på analoge maskiner, reaktive serviceaftaler og komplekse leasingkontrakter. Blackbird Coffee bryder med denne tilgang ved at kombinere teknologi og proaktiv service. Maskinerne er online-forbundne og forbrugsvarer bliver automatisk sendt, før kunden selv opdager behovet - og fejl kan ofte løses på afstand, før de fører til nedbrud.

- Vi ser ingen grund til, at kaffeløsninger til virksomheder skal være indviklede, dyre og låst i gamle kontraktmodeller. Ved at kombinere en moderne abonnementsmodel, innovativ teknologi og en proaktiv service har vi fjernet alt det bøvl, der har præget branchen i årtier - og gjort det lige så nemt at have en erhvervskaffeløsning som at streame musik, fortæller Martin Assenholm Nielsen.

Accelereret vækst og ambitiøse planer
Blackbird Coffee onboarder lige nu over 100 nye arbejdspladser hver måned. Med Seed Capitals investering og strategiske sparring i ryggen er målet at blive et af Europas førende brands inden for erhvervskaffe - med 500 millioner kroner i årlig omsætning inden for fem år.

- Markedet har taget bedre imod os, end vi turde håbe, og det giver os mod på at accelerere og kigge ud over landets grænser, siger Martin Assenholm Nielsen.

Første udenlandske marked åbner allerede i starten af 2026, og planen er at udvide til et nyt land hvert år derefter.

Seed Capital: Investering i eksekvering
Seed Capital, der tidligere har investeret i Flatpay, Trustpilot, Vivino og Endomondo, ser store muligheder i Blackbird Coffee.

- Når vi investerer tidligt, vurderer vi vision, marked og timing - og om teamet kan eksekvere. Blackbird Coffee har vist, at de kan levere på alle fronter. Det er eksekvering i verdensklasse, og vi ser et globalt potentiale i et marked, der endnu ikke er digitaliseret, fortæller Christian Brøndum, Managing Partner i Seed Capital.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Blackbird Coffee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blackbird Coffee

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye