Jens Overgaard modtager Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2025
28.8.2025 11:57:24 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Århus-professoren får prisen som en anerkendelse af sin livslange og utrættelige indsats.

Han har været drivkraften bag, at Danmark i dag er et af verdens førende lande inden for stråleterapi. Han var med til at grundlægge Danske Multidisciplinære Cancer Grupper og Danish Comprehensive Cancer Center.
Og så blev hans videnskabelige bevis for kræft som en tidskritisk sygdom helt afgørende for, at akut kræft i dag er en politisk realitet, der har banet vej for blandt andet de nationale kræftpakker.
Læs et portræt af prismodtageren her: Jens Overgaard har viet sit liv til kræftforskning
Nu kan professor Jens Overgaard føje modtager af Kræftens Bekæmpelses Hæderspris til den i forvejen lange liste af priser og hædersbevisninger, som han har modtaget for sit banebrydende arbejde gennem mere end et halvt århundrede i den kliniske kræftforsknings tjeneste.
- Få mennesker har haft så stor betydning for organiseringen af dansk kræftbehandling og –forskning som Jens Overgaard. Med Hædersprisen ønsker Kræftens Bekæmpelse at anerkende hans livslange og utrættelige indsats, siger formand for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen, som overrakte prisen 28. august på Danske Kræftforskningsdage i Odense.
Over 900 videnskabelige artikler
Jens Overgaard er professor på Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi ved Aarhus Universitetshospital. Han har vejledt flere disputats- og ph.d.-studerende end nogen anden - omkring 130 - og er medforfatter på over 900 videnskabelige artikler.
Han har desuden bidraget til udvekslingen af vigtig kræftviden uden for landets grænser som formand for European Society for Therapeutic Radiology and Oncology (ESTRO) og som chefredaktør for organisationens videnskabelige tidsskrift gennem 30 år.
I 55 år har Jens Overgaard været tilknyttet Kræftens Bekæmpelses aktiviteter som bl.a. forsker, formand for Kræftens Bekæmpelses Natur- og lægevidenskabelige udvalg og chef for Kræftens Bekæmpelses afdeling for eksperimentel klinisk onkologi. Foto: Frej Bramming
’Enestående og inspirerende’
I 55 år har han været tilknyttet Kræftens Bekæmpelses aktiviteter som bl.a. forsker, formand for det Natur- og lægevidenskabelige udvalg, chef for afdelingen for eksperimentel klinisk onkologi og medlem af hovedbestyrelsen og foreningens forretningsudvalg.
- Hans engagement som forsker, nationalt og internationalt, har været enestående og inspirerende for os alle, og hans stærke fokus på at forebygge kræft og sikre bedre behandling af sygdommen har gjort en stor forskel for mange tidligere, nuværende og kommende mennesker ramt af kræft, siger Helen Bernt Andersen.
Kræftens Bekæmpelses Hæderspris uddeles til en person, gruppe, afdeling eller andre, som har gjort en særlig indsats inden for kræftområdet, der kan inspirere andre til at give kræftpatienter optimal behandling, pleje eller omsorg. Det er i år 14. gang, prisen på 50.000 kr. uddeles.
Se de tidligere modtagere her: Hædersprisen
Nøgleord
Kontakter
Frej BrammingPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:42236822frejb@cancer.dkOm Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
De færreste ved det: Alkohol øger risikoen for kræft1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 28 pct. af voksne danskere kender til sammenhængen mellem alkohol og kræft, viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse hædrer to unge kræftforskere27.8.2026 19:45:28 CEST | Pressemeddelelse
Kumar Somyajit og Henry Smith er modtagere af Kræftens Bekæmpelses forskningstalentpriser 2026.
Ny forskning: Flere kvinder i Danmark begynder på hormonbehandling27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 20 år med lavt forbrug viser nye tal, at flere kvinder får hormonbehandling.
Kræftens Bekæmpelse vil investere i nye løsninger mod kræft26.8.2026 09:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Foreningen afprøver, om en impact fond kan skaffe flere midler og nye løsninger til gavn for kræftsagen.
Nye tal: 77 pct. af unge møder alkohol på sociale medier26.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder for meget i unges liv, men flertallet ønsker en sundere festkultur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum