Satellitbaserede solprognoser giver bedre og billigere elforsyning
28.8.2025 07:00:00 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
DMI og Energinet har netop indgået en samarbejdsaftale, som vil give os alle en lavere elregning og højere elforsyningssikkerhed. Hyppige solprognoser for de enkelte solcelleparker - skabt ved hjælp af satellitfotos og AI - skal give en mere præcis forudsigelse af elproduktionen.

Hvis man hvert 10. minut kan forudsige skyerne over de enkelte solcelleparker, får vi alle sammen en bedre og billigere elforsyning.
Og dén forudsigelse er lige præcis, hvad Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) kan levere ved hjælp af satellitfotos og AI. De hyppigere og mere præcise vejrprognoser vil i fremtiden gøre Energinet, der sørger for strømmen i vores stikkontakter, bedre i stand til at balancere elnettet.
Det er essensen af en ny samarbejdsaftale mellem DMI og Energinet.
Vedvarende energi skaber ubalancer i elnettet
I takt med at den vedvarende energi udgør en stadig større andel af Danmarks samlede energiproduktion, bruges der større og større beløb på at balancere elnettet, og derfor bliver det i stigende grad relevant med hyppige korttidsprognoser for sol. I dag modtager Energinet nye vejrprognoser hver 3. time, men det er sigtet med projektet at opnå en frekvens for opdateringerne af prognoserne på kun 10 minutter.
- Samarbejdet om at udnytte solenergien maksimalt er resultatet af, at DMI er både en vejrmyndighed og et forskningsinstitut. Vi glæder os over at kunne bidrage til den grønne omstilling med mere præcise vejrdata, og vi forudser, at behovet kun bliver større for andre frie grønne data, siger direktør Marianne Thyrring fra Danmarks Meteorologiske Institut.
Ved at anvende hyppigere DMI-prognoser for solproduktionen, vil Energinet i højere grad være i stand til at forudse størrelsen på de ubalancer, som konstant opstår i et energisystem, der primært baserer sig på vind og sol. Og ved bedre at kunne forudse størrelsen på ubalancerne, vil Energinet kunne drive og balancere elnettet mere optimalt.
- For os handler samarbejdet om at se frem i tiden, og dér får vi øje på et elnet med større risici for ubalancer, end det vi ser i dag. Hvis vi bare lader stå til, vil det blive dyrere at balancere elnettet og i yderste konsekvens gå ud over vores høje danske elforsyningssikkerhed. Derfor ser jeg meget frem til samarbejdet med DMI om hyppigere og meget mere præcise solprognoser, siger Jesper Abildgaard Nielsen, der er direktør i Energinets afdeling for Digitale produkter og Forretningsudvikling.
Efter planen bliver de første satellitbaserede målinger leveret til Energinet i begyndelsen af 2026.
FAKTA
- Samarbejdsaftalen er indgået som et fælles udviklingsprojekt og har virkning fra 1. oktober 2025.
- Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og ejer blandt andet elnettet i Danmark og opretholder forsyningssikkerheden, mens DMI er en styrelse og et forskningsinstitut under samme ministerium.
- Projektet bygger videre på DMI’s eksisterende forskning og udvikling inden for satellitbaserede solprognoser.
- Energinet har i månederne marts, april, maj og juni 2025 brugt ca. 400 mio. kroner på at balancere elnettet.
- De omkostninger, Energinet har til at balancere elnettet, betales af de producenter, der skaber ubalancer i elnettet. fordi de enten producerer mere eller mindre strøm, end de havde forudset. Selvom regningen betales af producenterne af strømmen, bliver regningen i sidste ende sendt videre til forbrugerne. Derfor vil bedre prognoser for både Energinet og producenterne være med til at give elforbrugerne en bedre og billigere elforsyning.
- Værktøjet til de satellitbaserede solprognoser er open source og vil blive tilgængeligt for hele Europa og private virksomheder.
Nøgleord
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkEnerginetDirektør for Digitale produkter og Forretningsudvikling.Energinet
Jesper Abildgaard Nielsen
Billeder


Om Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Nu er den ukendte gren af AMOC målt1.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem år efter at DMI og Havstovan gik på jagt efter en skjult returstrøm mellem Island og Færøerne, viser nye målinger, hvor det kolde dybvand krydser den undersøiske ryg. Fundet giver ny viden om den dybe del af AMOC – og et bedre grundlag for at forstå havcirkulationen i et varmere klima
Efteråret rykker nærmere31.8.2026 10:24:10 CEST | Pressemeddelelse
Duggen er begyndt at ligge tungt i græsset, træerne skifter snart kulør, og dagene bliver kortere. Efteråret lister sig ind på os, og før vi ved af det, skal vi finde vanter og sneskraber frem. Men hvornår indtræffer den første frost egentlig, og er efteråret så vådt og blæsende, som man skulle tro?
DMI og KNR bryder med den traditionelle vejrudsigt i Grønland31.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På den grønlandske TV -station KNR skal vejrudsigten fremover være mindre en opremsning af temperaturer og vindretninger – og mere en fortælling om det vejr, der har betydning lige nu. DMI og KNR går nu sammen om at modernisere vejrudsigten til Grønland.
Skybrud lærer os at spare på den næste regning28.8.2026 07:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har klimatilpasset sig mod skybrud siden 2005. Alligevel blev skybruddet i København i 2011 et vendepunkt. Ny forskning fra DMI viser, at erfaringer fra oversvømmelser kan mindske senere skader.
Havets overflade er rekordvarm25.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge den europæiske klimatjeneste, Copernicus, har verdenshavene sat rekord. Overfladevandet er varmere end nogensinde registreret. Det skyldes global opvarmning og det naturligt tilbagevendende klimafænomen El Niño.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum