Præhospitalet inviterer til Åbent Hospital søndag d. 7. september
28.8.2025 13:12:16 CEST | Præhospitalet i Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Bliv klogere på, hvordan et hospital på hjul fungerer, når Præhospitalet i Region Midtjylland inviterer inden for til Åbent Hospital d. 7. september.

Hvordan yder medarbejderne i Præhospitalets ambulancer behandling til borgere, der er kommet til skade eller blevet syge? Hvordan er hverdagen på en ambulancebase? Og hvordan ser en ambulance ud indefra?
Alt det kan du blive klogere på, hvis du slår vejen forbi Præhospitalets baser i Horsens og Silkeborg den 7. september kl. 10-13.
Her ruller ambulancemedarbejderne baseportene op, så du kan få et indblik i hverdagen hos dem, der hver dag behandler akut syge og tilskadekomne borgere i Region Midtjylland.
- Det præhospitale område udvikler sig hele tiden, og vi får flere og flere muligheder for at behandle borgerne. Vi glæder os til at vise og fortælle om alt det, vi kan i Præhospitalet, siger lægefaglig direktør Palle Juelsgaard.
Også regionsrådsformand Anders Kühnau (S) glæder sig over de mange arrangementer i Region Midtjylland i forbindelse med Åbent Hospital:
- Vi er stolte af vores hospitaler, og vi vil gerne vise dem frem! Derfor håber jeg, at mange vil tage imod invitationen og besøge os den 7. september. Jeg ved, at der bliver lagt mange kræfter i lave arrangementer og aktiviteter, som appellerer til både nysgerrige børn og videbegærlige voksne, så tag familien under armen og kig forbi, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Til arrangementet kan du møde medarbejderne, stille spørgsmål og få et indblik i hverdagen på ambulancebasen. Du kan også selv prøve kræfter med hjertelungeredning og se, om du har en ambulancebehandler gemt i maven. Gæster i alle aldre er velkomne. Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.
Udover arrangementerne på baserne deltager Præhospitalet også på Aarhus Universitetshospital, der også holder Åbent Hospital. Her kan du få et kig ind i Præhospitalets babylance, som vi bruger, når regionens mindste har brug for livredende hjælp. I Silkeborg kan du også besøge byens regionshospital.
Tid: 7. september 2025 kl. 10-13.
Steder:
Ambulancebasen i Silkeborg, Kejlstrupvej 99D, 8600 Silkeborg
Ambulancebasen i Horsens, Sverigesvej 17C, 8700 Horsens
OBS: Parkeringsmulighederne er begrænsede, da baserne er i drift på dagen. Det er derfor vigtigt, at parkeringsanvisningerne følges, så vi sikrer, at udrykningskøretøjerne kan rykke ud.
Nøgleord
Kontakter
Mads Degn GregersenPressemedarbejderAdministrationen, Præhospitalet
Tlf:20557015madsdegn.gregersen@ph.rm.dkFølg pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Præhospitalet i Region Midtjylland
Bliv klogere på Region Midtjyllands ambulancer til Åbent Hospital25.8.2026 11:36:23 CEST | Pressemeddelelse
Præhospitalet ruller portene op på ambulancebaserne i Silkeborg og Randers Syd til Åbent Hospital den 6. september. Her kan du få et indblik i hverdagen på en ambulancebase og høre om, hvordan medarbejderne i AMK-vagtcentralen og ambulancerne hjælper syge og tilskadekomne borgere.
Video ved 1-1-2-opkald giver et lavere konfliktniveau18.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge en ny undersøgelse giver det både færre og mindre svære konflikter, når der bruges video til at vurdere sundhedsfaglige 1-1-2-opkald.
Videoopkald giver bedre vurdering af syge børn7.7.2026 09:51:29 CEST | Pressemeddelelse
Børn bliver vurderet mere præcist, når der bruges video under 1-1-2-opkald. Det viser en ny undersøgelse fra Præhospitalet.
Flere ældre og skrøbelige kan nu blive tilset i eget hjem10.6.2026 09:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde giver Regionshospitalet Horsens mulighed for at samarbejde med Præhospitalet om at tilse nyligt udskrevne i eget hjem. Det skal skabe bedre forløb for især ældre og skrøbelige borgere, som undgår unødvendige indlæggelser på hospitalet.
Nyt samarbejde skal sikre bedre hjælp til sårbare borgere i Aarhus’ gader1.5.2026 08:37:32 CEST | Pressemeddelelse
I Aarhus kan gadesygeplejerskerne og medarbejderne på Præhospitalets paramedicinerbil nu hjælpe hinanden i mødet med sårbare borgere i det offentlige rum. Det skal skabe bedre, mere sammenhængende forløb og forebygge sygdom og indlæggelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum