Presseinvitation: Energiministre stiller skarpt på Europas energiudfordringer
Meget mere ren europæisk energiforsyning, brobygning mellem bl.a. vedvarende og nuklear energi og en robust infrastruktur, der er klar til fremtiden. Det danske formandskab samler EU’s energiministre i København for at sætte fokus på, hvordan Europa kan skrue ned for energiafhængigheden og op for produktionen.
Den 4. og 5. september er der energi på programmet, når det danske formandskab samler Europas energiministre. Rammen for ministermødet er København, værten er klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, og emnet er et mere energiuafhængigt og konkurrencedygtigt EU, der kan mere selv.
I løbet af de to dage skal ministrene vende:
- Hvordan man bygger bro mellem Europas forskellige energiformer, for eksempel mellem vedvarende energi og atomkraft.
- Hvordan man sikrer ren, betalelig og europæisk energi i EU efter 2030.
- Hvordan energisektoren kan være med til at understøtte Europas digitale fremtid.
- Hvordan man bedst lukker hullerne i Europas energiinfrastruktur.
Pressen er velkommen begge dage og kan deltage i udvalgte programpunkter. Det gælder bl.a.:
Torsdag d. 4. september:
Site-visit hos Ørsteds Avedøreværk, Hammerholmen 50, 2650 Hvidovre.
- 16.00: Ankomst og ledsagelse til pressepool i teltet. Mulighed for vand og kaffe v. pressepool.
- 16.25: Taler, hvori Kommissionen bl.a. vil præsentere den første europæiske trepart på energiområdet og starte drøftelserne.
- 17.45: Mulighed for enten at forlade værket eller vente på det guidede site-visit i teltet.
- 18.45: Påførelse af sikkerhedshjelme og site-visit.
- 19.20: Udgang.
For at kunne tilmelde sig site-visit skal man være akkrediteret det uformelle energiministermøde. Besøg formandskabshjemmesiden eu2025.dk eller kontakt media.accreditation@eu2025.dk for spørgsmål til akkreditering til mødet.
Når man er akkrediteret, kan man tilmelde sig site-visit hos pressekontakt@kefm.dk senest d. 29. august.
Af sikkerhedsmæssige hensyn er der begrænsning på antallet af pladser til site-visit hos Avedøreværket. Tilmelding er derfor først til mølle.
Fredag d. 5. september:
Forum, Julius Thomsens Pl. 1, 1925 Frederiksberg.
- 08.00: Doorstep med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard. Efterfølgende har også deltagende energiministre og EU’s energikommissær mulighed for at lave doorstep.
- Cirka 15.45: Exit doorstep med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, der samler op på de forskellige diskussioner, og hvad næste skridt på energidagsordenen er.
Det vil derudover være muligt at arrangere bilaterale interviews med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i løbet af de to dage.
Akkreditering er påkrævet ved det uformelle ministermøde i København d. 4. og 5. september. Det kan gøres på enten eu2025.dk eller ved at skrive til media.accreditation@eu2025.dk.
Der vil i Forum være et lokale til rådighed til pressen fredag.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
EU’s klimaministre har vedtaget et 2040-klimamål5.11.2025 09:36:41 CET | Pressemeddelelse
Med bred opbakning fra EU’s medlemslande er det lykkes det danske formandskab at lande et klimamål for 2040 på 90 procent.
Presseinvitation: Briefing om COP3027.10.2025 09:42:16 CET | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet inviterer til pressebriefing om forhandlingerne og ministerens rolle på COP30.
EU skal af med russisk gas: Energiministre er enige om forbud20.10.2025 11:30:47 CEST | Pressemeddelelse
I dag er slutdatoen for russisk gas til EU sat. Næste år skal det være slut med de kortsigtede gaskontrakter, og om to år skal det endelige punktum for russisk gas til hele Europa sættes. Sådan lyder beskeden fra EU's energiministre, der i dag er blevet enige om at trække en streg i sandet og sætte en slutdato. Nu skal det danske formandskab forhandle en endelig aftale på plads med Parlamentet.
Bred politisk aftale om mere sol og vind på land og større hensyn lokalt10.10.2025 08:58:13 CEST | Pressemeddelelse
Bred enighed om fortsat mere sol og vind på land med større kompensation til naboer, hurtigere godkendelser af projekterne og flere muligheder for, hvor solceller og vindmøller kan stå.
CO2-fangst og lagring: Ny aftale reducerer væsentlige risici for danske transport- og lagringsprojekter10.10.2025 07:01:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier er enige om at skrue på håndtagene for fangst, transport og lagring af CO2. Det reducerer mulighederne for forsinkelser for både eksisterende og kommende projekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum