Milliardudbud til fangst og lagring af CO₂ går ind i sin næste fase
27.8.2025 14:45:00 CEST | Energistyrelsen | Pressemeddelelse
Fristen for at afgive indledende bud i forbindelse med puljen til fangst og lagring af CO2 er udløbet. Energistyrelsen går nu i dialog med budgiverne frem mod fristen for at afgive endelige bud til puljens 28,7 milliarder kroner.
Tirsdag d. 26. august 2025 udløb fristen for at afgive indledende bud til puljen på 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO₂ – CCS-puljen. Dermed går udbudsprocessen nu ind i sin næste fase på vejen mod at omsætte puljen til CO₂-reduktioner. Otte budgivere har afgivet et indledende bud.
”CO₂-fangst og -lagring er et vigtigt værktøj til at afhjælpe klimaudfordringerne og nå de danske klimamål. For hvert ton CO₂, vi ikke udleder til atmosfæren, mindsker vi Danmarks klimapåvirkning. Perspektiverne er enorme, og derfor er det glædeligt, at der stadig er stor interesse for at deltage i udbuddet. Der er fortsat et stykke vej til, at der ligger endelige og bindende bud i postkassen, men i dag var endnu en milepæl på vejen dertil”, siger Peter Christian Baggesgaard Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.
Energistyrelsen kunne i maj sætte navn på de 10 selskaber, der var udvalgt til at være prækvalificerede til at kunne søge CCS-puljen. Ansøgerne var udvalgt på baggrund af erfaring med projekter og aktiviteter med CO₂-fangst og -lagring samt større anlægsprojekter. Der oplyses ikke nærmere om de indledende bud af hensyn til den videre udbudsproces. Den forventede frist for at indlevere endelige bud er d. 17. december 2025.
Støtte udbetales pr. lagret ton CO₂
For at få del i puljen skal CO₂-fangsten foregå i Danmark, så reduktionerne tæller med i Danmarks klimaregnskab og bidrager til at indfri de danske klimamål. Selve lagringen i undergrunden kan foregå i Danmark eller uden for landets grænser. Støtte fra puljen bliver først udbetalt, når det er dokumenteret, at CO₂’en er lagret.
Energistyrelsen forventer at kunne tildele kontrakter i april 2026. Udmøntning af CCS-puljen forudsætter statsstøttegodkendelse fra EU-Kommissionen.
Find mere information om CO₂-fangst og -lagring på Energistyrelsens hjemmeside.
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Energistyrelsen offentliggør konsulentanalyse om nye atomkraftteknologiers potentiale i det danske energisystem5.2.2026 08:58:04 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol, og er et fagligt input til regeringens samlede analyse.
Varmepumpepuljen 2026 åbner i dag med enklere regler og højere tilskud5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag kl. 10 åbner Energistyrelsens varmepumpepulje med nye og forbedrede muligheder for husejere, der ønsker en grønnere og mere økonomisk varmeløsning. Puljen giver nu et fast tilskud på 27.000 kr., uanset om du vælger luft-til-vand eller jordvarme mod 17.000 kroner i 2025, hvis man søgte tilskud til en luft-til-vand varmepumpe.
To bud modtaget til milliardpuljen for CO2-fangst og lagring4.2.2026 14:44:43 CET | Pressemeddelelse
Der var i dag frist for afgivelse af endelige bud til puljen på 28,7 milliarder kroner til CO2 fangst og lagring. Energistyrelsen har modtaget to bud.
Ny kortlægning sikrer hurtigere udbygning af havvind i Danmark29.1.2026 09:30:30 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag en screening af områder til havvind i Danmark. Kortlægningen kombinerer som den første i verden en detaljeret følsomhedskortlægning af en lang række miljøemner med geologi og arealinteresser. Det kan bane vejen for en hurtigere udbygning af fremtidens havvindmølleparker.
Frist for endelige bud til puljen for CO2-fangst og lagring udskydes26.1.2026 17:18:26 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har valgt at rykke fristen for afgivelse af endelige tilbud til puljen for CO2-fangst og lagring til d. 4. februar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum