Kronborg Slot

Kronborg Slot åbner ny fotoudstilling om mødre og døtre fra 1600-tallet til i dag

Del

Åbning: 26. september 2025

Gratis adgang under Helsingørs Kulturnat samme aften

Den 26. september åbner Kronborg Slot dørene til MØDRE // DØTRE, en ny fotoudstilling, der fortæller om båndet mellem mødre og døtre. Gennem portrætter af 15 nulevende danske kvinder og deres døtre – samt to historiske kvinder fra Kronborgs fortid – undersøges moderskabets og kvindelivets mange facetter: kærlighed, nærvær, tab, sorg, skyld, konflikter og relationer på tværs af generationer.

Sort/hvid foto forestilliende Caroline Mathilde med datter
Foto: Vibe Juul Sannig

Nye portrætter bringer historiske kvinder og deres døtre til live på Kronborg

Til udstillingen er der skabt fire nye, udtryksfulde portrætter af markante kvinder og deres døtre - Kirsten Munk og Ellen Marsvin, Caroline Mathilde og Louisa Augusta. Kvinder som levede for flere hundrede år siden og havde tilknytning til Kronborg. Hvordan var forholdet mellem mor og datter dengang? Kommer vi til at dømme deres valg og skæbner fordi vi ser dem med nutidens øjne – uden egentlig at forstå deres liv og den tid, de levede i?  

Gennem portrætterne af både nulevende og historiske kvinder inviteres ind i et rum, hvor der er plads til de mange forskellige følelser, tanker og erfaringer, der følger med rollen som både mor og datter.

 

Relevant for nutiden
“Vi ønsker at gøre Kronborgs historie nærværende på en ny måde. Ved at spejle kvinders fortællinger fra fortiden i nutidens oplevelser af kvindeliv og moderskab, åbner vi et rum til refleksion og samtale, som vi håber, vil give genklang langt ud over slottets mure,” siger Mia Ramsing, Museumsinspektør.

 

Fakta om udstillingen

  • Titel: Mødre // Døtre
  • Åbner: 26. september 2025
  • Varighed: Til 6. april 2026
  • Sted: Kronborg Slot
  • Medvirkende: Se listen nedenfor

Lone Hertz, skuespiller & datter Maria

Ane Cortzen, arkitekt & døtre Agnes og Esther

Julie Berthelsen, sanger & datter Sia

Clara Sophie Fabricius, musiker/sangskriver & datter Sara

Rikke Hørlykke, Coach/ tidl. håndboldspiller & datter Karla

Janni Pedersen, nyhedsvært/forfatter & datter Nana

Ditte Okman, journalist/podcastvært & datter Betty

Karen Ellemann, generalsekretær & datter Olivia

Julie Agnete Vang, skuespiller & datter Eva My

Jeanette Ehlers, kunstner & datter Rita

Dak Wichangoen, michelinkok & datter Lily

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker & døtre Cirkeline, Sophia og Smilla

Katrine Foged Thomsen, konditor & datter Agnes

Katrine Bille, Børnetv-vært/sanger & datter Nana

Liv Utzon, modedesigner & datter Bartholine

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Kronborg Slot

På det smalleste næs mellem Sveriges og Danmarks kyster tårner Kronborg. Renæssanceslottet lyser op med sine spir, tårne, søjler, sandsten og kobbertage. Kronborg er et slot i særklasse og udnævnt til verdensarv af UNESCO

Følg pressemeddelelser fra Kronborg Slot

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kronborg Slot

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye