16 elever dimitterede fra PAU Merit
27.8.2025 09:39:41 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Lokalt uddannede pædagogiske assistenter skal styrke dagtilbud, skoler og sociale tilbud i kommunen.

16 elever kunne i mandags fejre, at de har bestået PAU Merit-uddannelsen på Campus Tønder. Dimissionen blev markeret med en højtidelighed, hvor de studerende modtog en buket som anerkendelse for deres indsats.
PAU (Pædagogisk Assistent Uddannelse) Merit er en særligt tilrettelagt uddannelse for voksne med relevant erhvervserfaring, som gennem merit kan afkorte uddannelsesforløbet. På blot 42 uger har eleverne gennemført en krævende uddannelse, der kvalificerer dem til at arbejde som pædagogiske assistenter i blandt andet dagtilbud, skoler, SFO’er, bosteder og på specialiserede sociale områder.
Borgmester Jørgen Popp Petersen deltog i dimissionen og fremhævede i sin tale, at dimittenderne ikke blot har vist vilje og engagement, men også valgt en vej, der har stor betydning for både lokalsamfund og samfundet som helhed:
– Som pædagogiske assistenter får I en helt særlig rolle. I kommer til at arbejde med børn, unge, voksne og familier. Kort sagt, med mennesker, som har brug for jer.
Med dimissionen understregede borgmesteren også vigtigheden af, at uddannelsen kan gennemføres lokalt i Tønder i samarbejde med UC Syd. Det styrker både arbejdsmarked og bosætning i kommunen.
Kontakter
Grethe Høyrup NielsenDirektørBørn, Unge & Social
Tlf:74 92 92 92Tlf:21 32 19 40gahn6@toender.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune er næstbedst i hele landet på ældreområdet30.10.2026 10:15:01 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune placerer sig i toppen i ny landsdækkende kortlægning af ældreområdet. Kun én kommune ligger højere blandt landets 98 kommuner.
Nyt boligområde på vej ved den gamle skole i Skærbæk29.10.2026 10:29:13 CET | Pressemeddelelse
Den tidligere distriktsskole i Skærbæk skal efter planen forvandles til et attraktivt boligområde med 63 boliger, grønne opholdsarealer og plads til fællesskab. Tønder Kommune har valgt Marskbyen ApS som projektudvikler, der sammen med Skærbæk Boligforening og SALUS skal føre projektet videre.
Borgermøde om nyt hotel- og offshorelejlighedsprojekt i Havneby på Rømø26.10.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og bygherren inviterer alle interesserede til borgermøde om forslaget til plangrundlaget for hotel- og offshorelejligheder ved Østre Havnevej. Mødet afholdes onsdag den 11. november kl. 18.00–20.00 på Enjoy Resorts i Havneby.
Indvielse af nyt idrætscenter i Toftlund20.10.2026 13:17:04 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 8. november 2026 markerer Tønder Kommune og Toftlund Sport & Fritid åbningen af det nye idrætscenter i Toftlund.
OPDATERET VERSION! Tønder Kommune får besøg af sin ukrainske venskabsby14.10.2026 13:52:25 CEST | Pressemeddelelse
Fra 18. til 21. oktober får Tønder Kommune besøg af en delegation fra den ukrainske venskabsby Horodok. Besøget skal styrke samarbejdet mellem de to kommuner og gøre venskabet konkret inden for blandt andet erhvervsliv, sundhed, kultur og støtte til veteraner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



