Patienten er med til at beslutte behandlingen

En ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital viser, at når patienter med nyresvigt aktivt involveres i valg af dialyseform gennem fælles beslutningstagning, vælger 68 % hjemmedialyse. Det er en markant større andel af patienterne, end man ser i opgørelser fra udlandet, hvor det nogle steder er helt ned til 23 % af patienterne, der vælger hjemmedialyse.

På Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup har fælles beslutningstagning været en fast del af tilbuddet til patienter med nyresvigt siden 2018.

- Tidligere blev patienterne også involveret, men vi kunne vi se, at informationen, dialogen og rådgivning kunne systematiseres, og at beslutningen om behandlingsform indimellem blev taget pludseligt. Derfor udviklede vi i 2014 en model for fælles beslutningstagning om dialysevalg, siger Jeanette Finderup, som er klinisk sygeplejespecialist på Nyresygdomme og lektor på Aarhus Universitet.

- Sammen med tre andre hospitaler evaluerede vi i 2016-18 modellen, der inkluderer træning af personalet, samtaler mellem patient og personale samt et beslutningsstøtteværktøj. Denne evaluering gav så gode resultater, at vi gjorde den fælles beslutningstagningsmodel til standard.

Beslutningen skal være det rette valg for patienten

Fælles beslutningstagning er en metode, hvor patienter og sundhedspersonale samarbejder om at træffe beslutninger om patientens behandling. Patienten bidrager med, hvad der er vigtigt for ham eller hende, mens sundhedspersonalet forklarer den faglige viden og erfaring. Målet er at finde den bedste løsning for patienten, som tager højde for både medicinske og personlige faktorer.

- Metoden sikrer, at beslutningen bliver det rette valg for patienten, og at vi undgår utilsigtet behandling, som patienten ikke ønsker. Fælles beslutningstagning giver et mere realistisk billede af, hvad patienten kan forvente af effekt og bivirkninger af behandlingen og vælge, den behandling der passer bedst til patientens hverdag. Og når patienten forstår behandlingen bedre, har patienten lettere ved at efterleve anbefalinger om fx medicin, diæt og livsstil, siger kvalitetschef Lisbeth Kallestrup.

På Aarhus Universitetshospital har flere afdelinger udviklet særlige beslutningsstøtteredskaber til fælles beslutningstagning. Lige nu afprøves et generisk materiale til fælles beslutningstagning, og personalet uddannes i at stille valgmulighederne op for patienterne i alle valg af behandling.

Aftalen om Sundhedsreform 2024 lægger op til bl.a. mere hjemmebehandling og bedre udnyttelse af sundhedsressourcer, og det kan fx ske ved og fælles beslutningstagning og mere individualiseret behandling. Derfor er fælles beslutningstagning en del af Aarhus Universitetshospitals strategi om at vælge klogt og prioritere sundhedsydelser, der skaber reel værdi for patienten.

- Sundhedsreformen handler blandt andet om at individualisere behandlingen, og fælles beslutningstagning kan sikre, at det sker på et oplyst grundlag, siger Lisbeth Kallestrup.

Vælger mindre indgribende behandlinger

Fælles beslutningstagning er ikke et spareprojekt, men det kan sikre, at behandlingen giver mest mulig værdi for patienten, og at der ikke bliver brugt ressourcer på en behandling, som ikke giver værdi for patienten.

- Fordelen ved fælles beslutningstagning er, at behandlingen passer bedst muligt til patientens ønsker og ressourcer. Vi ønsker, at vores patienter opnår det, der er vigtigst for dem, og at behandlingen generer dem så lidt som muligt. Og det kan vi kun vide, hvis vi spørger og involverer deres præferencer, siger Lisbeth Kallestrup.

Der er dog en del, der tyder på, at patienterne vælger mindre indgribende behandlinger, når de præsenteres for alternativer. Det vil alt i alt betyde, at hospitalet ikke kommer til at give en behandling til en patient, som patienten ikke anser værdifuld. Samtidig fortryder patienter ikke de behandlingsvalg, de selv har været med til at beslutte på et tydeligt grundlag.

En anden fordel ved fælles beslutningstagning er, at det kan mindske ulighed i sundhed.

- Nogle patienter kan  have vanskeligt ved at gennemføre eller få noget ud af standardbehandlinger. Det handler om patientens præferencer og ressourcer, og dem kan vi som personale ikke vide noget om på forhånd, siger Lisbeth Kallestrup.

Bag om forskningsresultatet:

Studietype: Observationelt longitudinelt kohortestudie

Samarbejdspartnere: Nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital, Institut for Klinisk Medicin og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Aarhus Universitet samt Universitetsklinikken for Nyresygdomme og Blodtryksforhøjelse på Regionshospitalet Gødstrup

Ekstern finansiering: Dette studie har ikke modtaget nogen finansiering udefra

Interessekonflikter: Nej