Fællesskab i fokus - Forsia Fællesskabspulje sikrer nye spillertrøjer til Bagterp IF’s fodbolddrenge
3.9.2025 09:24:51 CEST | Forsia Forsikring A/S | Pressemeddelelse
U11 drengene fra Bagterp Idrætsforening i Hjørring kan se frem til nyt spillertøj – takket være et sponsorat på 10.000 kr. fra Forsia Fællesskabspulje.

Det var en dejlig nyhed, som Bagterp Idrætsforening kunne overraske U11 drengene med ved den første træning efter sommerferien. Fodboldholdet kan glæde sig til nyt spillertøj, som skal være med til at styrke fællesskabet på holdet - takket være støtten på 10.000 kr., som de har modtaget fra Forsia Fællesskabspulje.
Bagterp Idrætsforening har over de seneste 6 år fordoblet sit medlemstal til omkring 500 medlemmer og ca. 50 frivillige ildsjæle, som bidrager til at udvikle lokalområdet for børn og voksne. Foreningen har stor fokus på fællesskab og udvikling – og i 2023 blev de kåret som Årets Fodboldklub af DBU Jylland.
”Som certificeret DBU Børneklub lægger vi særlig vægt på bredden i børnefodbolden. Vores unge medlemmer skal kunne træne i trygge rammer og være en del af fællesskaber, som skaber værdi både på og uden for banen. Derfor er vi også meget glade for at få muligheden for at give U11 drengene ens spillertøj med hjælp fra Forsia Fællesskabspulje. Det giver spillerne de bedste forudsætninger for at dyrke deres sport og fællesskabet,” fortæller Allan Justesen.
Forsia Fællesskabspulje hylder fællesskaber i hele Danmark
Siden sin start har Forsia Fællesskabspulje støttet mere end 200 fællesskaber på tværs af landet, for både børn og voksne. Puljen er åben for kunder hos Forsia Forsikring (og dermed medlemmer af Forsia Foreningen), og nye fællesskaber vil løbende blive udvalgt.
Nøgleord
Kontakter
Bernadette SparrevohnKommunikation- og marketingdirektør
Tlf:61 42 11 27bsp@forsia.dkBilleder

Links
Forsia Forsikring er Forsikring for alle
Forsia Forsikring er hele Danmarks forsikringsselskab gennem mere end 165 år. Forsia Forsikring er ejet af kunderne via Forsia Foreningen f.m.b.a., som ejer 100% af aktierne i selskabet. Med 180 engagerede medarbejdere tilbyder vi forsikringer til privatkunder i hele landet og arbejder aktivt for at styrke lokale fællesskaber gennem Forsia Fællesskabspulje. Fordi tryghed og fællesskab går hånd i hånd.
Følg pressemeddelelser fra Forsia Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsia Forsikring A/S
Forsia Forsikring giver 150.000 kr. til lokalsamfundets hverdagshelte16.9.2026 09:41:53 CEST | Pressemeddelelse
7 frivillige brandværn i Sønderjylland har modtaget i alt 150.000 kr. fra Forsia Brandværnspulje. Pengene skal være med til at øge de frivillige brandmænd- og kvinders sikkerhed, når de rykker ud på mission.
Ændring i direktionen hos Forsia Forsikring24.8.2026 11:45:18 CEST | Pressemeddelelse
Forsia Forsikring indleder ny strategisk fase, og afslutter samtidig samarbejdet med Thomas Ryborg som finansdirektør/CFO. Afløseren er fundet internt.
10.000 kr. løfter det lokale karatefællesskab12.5.2026 08:39:36 CEST | Pressemeddelelse
Hos Shin-Go-Ryu Karate i Helsingør handler karaten om mere end selvforsvar og kampkunst. Selvom karate er en individuel sport, så dyrkes den i fællesskab. Det var tydeligt at se sammenholdet, da klubben for nyligt fik overrakt 10.000 kr. i støtte fra Forsia Fællesskabspulje til nye karatehjelme og fodstøtter.
Bestyrelsen i Forsia Foreningen og Forsia Forsikring får ny formand26.3.2026 12:55:56 CET | Pressemeddelelse
Efter det netop afholdte ordinære repræsentantskabsmøde har Forsia Foreningen og Forsia Forsikring konstitueret sig med ny formand og næstformand.
Stærk vækstrejse på 26% fortsætter hos Forsia Forsikring i 202525.3.2026 10:22:11 CET | Pressemeddelelse
Forsia Forsikring har i 2025 arbejdet målrettet på at færdigetablere Forsia Forsikring som et rendyrket forsikringsselskab for private. Organisationen er blevet strømlinet, og omkostningsprocenten er på vej ned. Dermed står selskabet væsentligt stærkere og mere konkurrencedygtigt ved indgangen til 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum