Dansk AI-supercomputer skal sætte skub i digitalisering og brugen af AI hos danske virksomheder med nyt samarbejde
27.8.2025 08:16:00 CEST | TDC Erhverv | Pressemeddelelse
Dansk Center for AI Innovation (DCAI) og TDC Erhverv lancerer nyt strategisk samarbejde, der skal sætte skub i digitalisering og AI-udviklingen i Danmark. Med partnerskabet får virksomheder og offentlige institutioner for første gang adgang til en af verdens mest kraftfulde AI-computere – Gefion – samtidig med at de bevarer fuld kontrol og ejerskab over deres data.

Over halvdelen af danske virksomheder forventer, at AI kommer til at spille en afgørende rolle i fremtiden. Men kun 1 ud af 4 virksomheder har formået at anvende AI i nogen grad og under 10% i høj eller meget høj grad, viser en nylig undersøgelse fra TDC Erhverv.
Barrierer som dyre hardware-investeringer, mangel på kompetencer og usikkerhed om datasuverænitet er stopklodser for anvendelsen af AI. Ligeledes står virksomheder og offentlige institutioner overfor en bølge af nye reguleringer som NIS2, AI Act og Cyber Resilience Act, der stiller skarpere krav til cybersikkerhed, risikostyring og ansvarlig AI. Det er blevet en af de største forhindringer for innovation – og kan risikere at forsinke digitalisering og svække den fremtidige konkurrenceevne i Danmark.
Alle disse barrierer og forhindringer bliver nu fjernet. For TDC Erhverv og Dansk Center for AI Innovation (DCAI) er gået sammen i et nyt strategisk samarbejde, der skal styrke organisationer i alle størrelser til at accelerere deres digitale transformation og fremme innovation – uden at det kræver store millioninvesteringer i hardware og uden bekymring for at bryde komplekse EU-regler.
Med DCAIs suveræne AI-løsninger kombineret med TDC Erhvervs førende CloudKey®-krypteringsteknologi og omfattende rådgivningskompetencer får danske virksomheder og offentlige institutioner nu et solidt afsæt til at drive næste generation af AI innovation – på en sikker og ansvarlig måde og i fuld overensstemmelse med de nye regulativer og krav fra NIS2, AI Act og Cyber Resilience Act:
"Gefion er blandt de få AI-supercomputere i verden – og den eneste af sin slags placeret i Danmark. Vores mission er at give virksomheder, forskere og offentlige institutioner adgang til den GPU-kraft, der skal til for at drive næste generation af innovation. Gennem vores samarbejde med TDC Erhverv kan vi bringe Gefions unikke muligheder i spil som en central drivkraft for dansk innovation. Med TDC Erhvervs stærke tilstedeværelse og velafprøvede teknologiløsninger kan vi gøre Gefions avancerede GPU-kraft tilgængelig for endnu flere virksomheder og offentlige aktører," siger Nadia Carlsten, CEO i DCAI.
“Med samarbejdet giver vi danske virksomheder og offentlige institutioner – uanset størrelse og branche – adgang til GPU-kraft i verdensklasse – på danske præmisser. Kombinationen af Gefions AI-supercomputer og TDC Erhvervs CloudKey®-krypteringsteknologi betyder, at vi kan tilbyde en omfattende løsning, hvor suveræn compute-kraft forenes med fuld datasuverænitet – og med compliance, kontrol og ejerskab over data indbygget fra start,” udtaler John Henriksen, CEO hos TDC Erhverv, og fortsætter:
“Det handler ikke kun om at levere rå regnekraft, men om at skabe et trygt fundament, hvor innovation kan ske uden kompromiser – og hvor danske virksomheder og offentlige aktører kan fokusere på vækst og udvikling frem for regulering. Vi er derfor rigtig glade for samarbejdet, som er et vigtigt skridt i retning mod at understøtte og styrke Danmarks position som et digitalt foregangsland."
Med Gefion som fundament og TDC Erhverv som end to end teknologipartner får danske virksomheder, forskere og myndigheder adgang til mere end bare AI-kraft i verdensklasse. Som en del af samarbejdet, tilbyder TDC Erhverv ekspertrådgivning og beskytter virksomheders netværk med alt fra dedikeret dataforbindelser og skræddersyede cyber- og sikkerhedsløsninger (DNS-beskyttelse, dokumentation og overvågning af data og dataadgang). Herved kan danske virksomheder med tryghed skabe innovation uden kompromiser.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel PoulsenKommunikationschef, TDC Erhverv
Tlf:+45 41 16 92 86mikpo@tdc.dkBilleder
Om TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov ændrer sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.
About DCAI and Gefion
Danish Centre for AI Innovation (DCAI) owns and operates Gefion, Denmark's flagship AI supercomputer, designed specifically for the mosty demanding AI projects. Gefion ranks among the most powerful supercomputers globally powered by 1528 NVIDIA H100 GPUs. DCAI's mission is to lower the barrier for accessing advanced computing capabilities, enabling customers to innovate and fostering ecosystem growth. DCAI customers include academic researchers, startups, government institutions, and enterprise customers doing large scale innovation. DCAI was formed as a company and funded by the Novo Nordisk Foundation and EIFO in 2024.
Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Hele rigsfællesskabet går sammen om at styrke cyberberedskabet1.9.2026 09:21:10 CEST | Pressemeddelelse
Grønland og Færøerne deltager for første gang i den årlige, nationale beredskabsøvelse Hele Danmark Øver. Dermed samles hele rigsfællesskabet om at styrke den digitale modstandskraft i en tid med stigende geopoliske spændinger og komplekse sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Cyber Security Festival 2026: Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
18. og 19. november samler Cyber Security Festival mere end 1.800 deltagere i København. Over 80 talere fra blandt andre Nordea, Finanstilsynet, TDC Erhverv, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, University of Greenland og Systematic deler erfaringer med cybersikkerhed, kritisk infrastruktur, digital suverænitet og beredskab. Se programmet her.
Ny rapport: Gammel cybertrussel gør pludseligt comeback i årets andet kvartal13.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ti år gammel og velkendt malwaretype stod for hvert fjerde sandsynlige cyberhændelse i andet kvartal af 2026. Det viser TDC Erhvervs nye sikkerhedsrapport.
Nye cybertal: Kommunerne stod primært for skud i årets første kvartal6.7.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Offentlige institutioner er blevet et attraktivt mål for cyberkriminelle. Hvert femte cyberangreb var målrettet kommunerne i årets første kvartal, hvilket gør dem til den mest ramte sektor. Det viser nye tal fra TDC Erhvervs seneste sikkerhedsrapport.
Ny rapport: Størstedelen af succesfulde cyberangreb rammer SMV’er28.5.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets første tre måneder observerede TDC Erhverv 1.681 hændelser, der indikerer malwarekompromittering blandt danske virksomheder. Det viser en ny cybersikkerhedsrapport, som samtidig konkluderer, at små og mellemstore virksomheder var udsat for hovedparten af de succesfulde angreb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


